Forskere har opdaget en ny måde at spotte type 1-diabetes længe før de første symptomer viser sig. Et særligt mønster af bittesmå molekyler i blodet – kaldet mikroRNA – kan afsløre, om kroppen er på vej til at udvikle sygdommen. Det giver nye muligheder for at gribe ind i tide og måske helt forhindre, at sygdommen bryder ud, siger forsker.
I mange år har forskere interesseret sig for at udvikle metoder til tidligt at kunne stille diagnosen type 1-diabetes – og helst gerne inden sygdommen allerede har ødelagt kroppens insulinproducerende celler.
Traditionelt er man gået til opgaven enten ved at undersøge personer for genetiske anlæg for udvikling af type 1-diabetes eller for de autoantistoffer, der nedbryder de insulinproducerende celler.
Disse metoder har dog forskellige mangler, for eksempel at undersøgelser af autoantistoffer først kan identificere sygdommen, når det autoimmune angreb er i gang, eller at genetiske anlæg for udvikling af type 1-diabetes ikke nødvendigvis betyder, at man udvikler sygdommen.
Nu har forskere imidlertid udviklet en testmetode, der via et panel af mikroRNA kan identificere personer med type 1-diabetes meget tidligt i sygdomsforløbet, eller måske endda allerede inden sygdommen bryder frem.
»Med dette panel af mikroRNA får vi bedre mulighed for at kunne forudsige risikoen for udvikling af type 1-diabetes og følge sygdomsforløbet. Det åbner op for nogle behandlingsmuligheder i forhold til både at skræddersy diabetesbehandlingen til den enkelte person eller måske endda forsinke udviklingen af type 1-diabetes, eller at sygdommen udvikler sig i det hele taget,« fortæller en af forskerne bag udviklingen af panelet, professor og overlæge Flemming Pociot fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Forskningen er præsenteret i Nature Medicine.
Mere præcise end gener og antistoffer
I forskningsarbejdet ønskede forskerne at udvikle et alternativ til de eksisterende metoder til at identificere personer med type 1-diabetes.
Håbet var at kunne udvikle en dynamisk risikoscore for udvikling af sygdommen, og at denne score kunne forudsige udviklingen af type 1-diabetes tidligere end målinger af autoantistoffer, der først kan identificeres i blodet på et tidspunkt, hvor det er for sent at intervenere.
Til formålet samarbejdede forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen med kolleger fra blandt andet Australien, Indien og Hongkong om at udvikle et panel af mikroRNA til at fortælle noget om sygdomsudviklingen ved type 1-diabetes.
MikroRNA er små molekyler, som cellerne bruger til at skrue op og ned for bestemte gener – lidt ligesom en fjernbetjening styrer lydstyrken på et fjernsyn. De kan enten sætte gang i bestemte processer i kroppen eller bremse dem.
50 mikroRNA afslører risiko for diabetes
Forskerne fandt frem til 50 mikroRNA, som spiller en vigtig rolle i kroppens produktion af insulin, immunforsvarets aktivitet og programmeret celledød i bugspytkirtlens celler. Disse mikroRNA blev udvalgt på baggrund af både laboratorieforsøg og tidligere internationale studier og viser sig at være fælles markører for type 1-diabetes i mange forskellige befolkningsgrupper.
Blandt de vigtige mikroRNA er nogle, der har betydning for kroppens evne til at lave og udskille insulin, andre som påvirker cellernes liv og død, og nogle der styrer, hvordan immunforsvaret reagerer. Alt sammen spiller en rolle i udviklingen af type 1-diabetes.
Alle ovennævnte faktorer har betydning for udviklingen af type 1-diabetes, og niveauerne af de associerede mikroRNA kan på den måde give forskerne et vindue ind i de underliggende cellulære processer.
Forskerne gav hvert mikroRNA en slags ”pointscore” alt efter hvor meget det tydede på diabetes. Ved hjælp af kunstig intelligens blev disse scores kombineret med personens alder og blodprøver til én samlet risikovurdering for sygdommen.
Det betyder, at når forskerne undersøger tilstedeværelsen af de mange mikroRNAer i blodet hos testpersoner, kan de bestemme en samlet risikoscore for udvikling af type 1-diabetes hos den enkelte.
Nogle af mikroRNAerne har betydning for processer, der først er i gang, når immunforsvaret er i færd med at nedbryde de insulinproducerende celler, mens andre af mikroRNAerne allerede er til stede eller mangler tidligere i sygdomsforløbet.
Test finder sygdom før symptomer viser sig
Efter forskerne havde identificeret panelet af mikroRNA, validerede de brugen af risikoscoren på personer med/uden type 1-diabetes fra Danmark, Australien, Indien og Hongkong.
Risikoscoren kunne skelne tydeligt mellem raske personer, personer med type 1-diabetes – og dem, der endnu ikke havde symptomer, men senere udviklede sygdommen. I en uafhængig testgruppe ramte scoren plet hos op mod 84 % af deltagerne, hvilket er på niveau med eller bedre end nuværende metoder.
Forskerne testede ligeledes risikoscoren på personer, der endnu ikke havde udviklet type 1-diabetes, men som udviklede sygdommen senere hen, og også her kunne risikoscoren adskille dem, der udviklede sygdommen, fra dem, der ikke gjorde.
Netop muligheden for at identificere personer med høj risiko for udvikling af type 1-diabetes, men som ikke har udviklet sygdommen endnu, er ifølge Flemming Poicot meget interessant.
»Det skyldes, at der i dag er udviklet lægemidler, som kan udskyde udviklingen af type 1-diabetes, hvis man modtager lægemidlerne, inden immunforsvaret har ødelagt de insulinproducerende celler. Lægemidlerne findes allerede, men det er i dag meget svært at finde personer med type 1-diabetes, før de rent faktisk udvikler symptomer på sygdommen,« forklarer han.
Kan målrette behandling til den enkelte
Ifølge Flemming Poicot er der flere interessante perspektiver i brugen af mikroRNA-panelet til at identificere personer med type 1-diabetes i forskellige stadier og med forskellige sygdomsudtryk.
Det kan nemlig være med til at individualisere behandlingen til den enkelte.
For eksempel virker behandling med såkaldt ø-celle transplantation rigtig godt til nogle personer med type 1-diabetes, men ikke til andre.
Det kan en analyse af mikroRNA afsløre.
Det samme gælder medicinsk intervention, hvor en risikoscore baseret på mikroRNA også kan identificere dem, hvor den medicinske behandling vil eller ikke vil virke.
Endelig ser Flemming Poicot også et stort potentiale i at benytte risikoscoren til at finde ud af, om risikopersoner har ulmende type 1-diabetes.
Næste skridt er brug i klinikken
Netop dette potentiale skal implementeres i det opsporingsarbejde, der foregår på Steno Diabetes Center Copenhagen i forhold til så tidligt som muligt at identificere personer med type 1-diabetes.
Her er det meningen, at tilbuddet skal være til personer, som har et nært familiemedlem med type 1-diabetes. Disse personer bliver allerede undersøgt for genetisk disposition eller for tilstedeværelsen af autoantistoffer, og mikroRNA kan give disse undersøgelser endnu en dimension.
»Det kan fortælle os noget om, hvor hurtigt folk progredierer i deres sygdom, og om personer uden tegn på type 1-diabetes formentlig vil udvikle sygdommen. Kombinerer vi det med de nye lægemidler til at beskytte B-cellerne, åbner det op for nogle interessante medicinske perspektiver, hvor vi ikke bare kan behandle personer med type 1-diabetes, men måske forhindre sygdommen i at udvikle sig,« siger Flemming Poicot.
