Det bliver ikke gratis at give alle børn i verden et skolemåltid – men gevinsten kan blive enorm for både klimaet og verdenssundheden, viser et nyt studie. Det er ideen om, at børn holder nøglen til at skabe en bedre verden, siger forsker.
Hvis man i 2030 sikrer, at alle børn i hele verden får en skolemadordning med sund og bæredygtig mad, kan det give et markant løft til både verdenssundheden og klimaet.
Det viser nye globale beregninger fra en forskergruppe med mere end 1.400 forskere og læger fra 130 lande.
The Research Consortium for School Health and Nutrition, som tænketanken hedder, er et initiativ, der støtter de 112 medlemslande i den globale skolemåltidskoalition.
Pointerne i beregningerne blev bragt til verdens opmærksomhed på COP28 i Dubai i 2023 af læge Silvia Pastorino.
Et nyt studie ledet af læge Marco Springmann og publiceret i The Lancet Planetary Health bygger på en global model, hvor forskerne har regnet på, hvad der kan ske, hvis alle børn får mindst ét skolemåltid om dagen inden 2030.
De har samlet data om skolemad, kost, fødevarepriser, klimaaftryk og sygdomsrisiko for at regne ud, hvad ordningen vil koste – og hvad verden kan få igen i form af bedre helbred, mindre klimabelastning og lavere udgifter senere.
“En tredjedel af verdens CO2-udledning kommer fra fødevareindustrien, og fødevarekvalitet har den største betydning for folkesundheden. Derfor vil det have øjeblikkelig effekt, hvis man skræddersyer skolemadordninger med det formål at lave livslange forandringer,” forklarer en af forskerne bag beregningerne, professor Donald Bundy, der leder forskningskonsortiet.
Sunde skolemadordninger betyder alverden
Donald Bundy fortæller, at forskere og lande fra hele verden har bidraget til projektet, der siden præsentationen til COP28 har tiltrukket stor interesse fra mange aktører.
Mad angår alle mennesker på jorden, og netop derfor er skolemad så vigtig: Det, børn lærer at spise tidligt i livet, tager de ofte med sig videre.
Børn, der vænner sig til usund og klimabelastende mad, har større sandsynlighed for at fortsætte de vaner som voksne. Omvendt kan sunde og bæredygtige måltider i skolen trække i den anden retning.
“Hvad vi gør i disse unge år i skolen, tager vi med os resten af livet. Hvad vi spiser, påvirker vores helbred resten af livet, og hvad vi spiser, påvirker planetens helbred. Det antyder, at vi skal tage skolemadordninger meget mere alvorligt,” siger Donald Bundy.
Kan have betydning for det langsigtede helbred
I det nye studie har forskerne ikke kun regnet på, hvad det koster at give alle skolebørn et måltid i skolen. De har også regnet på, hvilke ringe i vandet sådan et måltid kan sætte i gang.
Modellen sammenligner forskellige scenarier: Hvor mange børn får mad, hvor ofte får de den, hvad består måltidet af, og hvor meget går til spilde?
Forskerne har derefter set på tre ting på én gang: Hvad skolemad kan betyde for underernæring her og nu, hvad den kan betyde for risikoen for sygdom senere i livet, og hvad den betyder for klima og naturressourcer som jord og vand. Til sidst har de holdt udgifterne op mod de besparelser, der kan komme senere.
“Indvirkningen på helbredet kan være enorm. De kostvaner, man lærer i barndommen, hænger tæt sammen med risikoen for svær overvægt og andre kardiometaboliske sygdomme senere i livet. Det er sygdomme som hjertekarsygdom og type 2-diabetes, der i dag fylder meget i sygdomsbyrden og lægger et tungt pres på sundhedssystemerne,” siger Donald Bundy.
Regnskabet går i nul
I højindkomstlande vil prisen for at give alle børn i verden et sundt og bæredygtigt skolemadsprogram inden 2030 være omkring 0,1 pct. af bruttonationalproduktet, mens den vil være tættere på én pct. i lavindkomstlande.
Det er betydelige omkostninger, men de fører til betydelige fordele.
Ifølge modellen kan skolemad reducere underernæring i udsatte befolkningsgrupper med omkring en fjerdedel. Forklaringen er enkel: Når børn får et ekstra måltid i skolen, bliver der samtidig mindre pres på den mad, familien ellers skulle have skaffet derhjemme.
Forskerne vurderer også, at mere end én million dødsfald om året fra ikke-smitsomme sygdomme kan undgås globalt i den pågældende børnegeneration, hvis noget af den sundere kost hænger ved ind i voksenlivet.
Skolemad kan være med til at forandre fødevaresystemet
Samtidig viser analyserne, at miljøbelastningen fra maden kan halveres, hvis skolemåltiderne bygges op omkring sunde og bæredygtige råvarer, og hvis mindre mad ryger i skraldespanden. Det handler ikke kun om CO2, men også om, hvor meget jord og vand der bruges, og hvor meget forurening fødevareproduktionen skaber.
Samlet set viser beregningerne, at skolemadsprogrammer kræver store investeringer her og nu, men også at en del af regningen kan tjenes hjem igen senere. Forskerne har altså ikke kun regnet på prisen på selve maden, men også på, hvad samfundet potentielt kan spare, hvis færre bliver syge, og hvis klimaskaderne bliver mindre.
“Måske er vi mere entusiastiske, end vi burde være, men vi synes, at der i skolemadordninger eksisterer et stort potentiale i forhold til at gøre noget godt for det globale helbred og planetens helbred. Vi kan også se, at flere og flere er med på ideen om, at det her kan være en måde til at skabe en bedre verden,” siger Donald Bundy.
Forskerne har også gennemført implementeringsforskning under ledelse af Silvia Pastorino og udviklet praktiske værktøjer, som regeringer kan bruge, når tallene skal omsættes til virkelige måltider på virkelige tallerkener. Værktøjerne skal hjælpe landene med at finde balancen mellem ernæring, bæredygtighed, lokale fødevarer og økonomi og bliver i øjeblikket afprøvet af forskerteams i Kenya og Rwanda.
