Dansk forsøg viser, at det er muligt at benytte semi-automatiske droner i alarmberedskabet til at bringe hjertestartere frem i tilfælde af hjertestop. Jeg kan ikke se en verden, hvor det her ikke bliver fremtiden, men vi har behov for, at det regulatoriske system hjælper til med at fremme muligheden, siger forsker.
I fremtiden, når en person falder om med hjertestop, og der bliver ringet til alarmcentralen, vil hjælpen formentlig komme fra oven af.
Nej, vi taler ikke om, at Gud intervenerer, men at der efter kort tid vil komme en drone flyvende med en livreddende hjertestarter.
Kigger man på de fremskridt, der er sket inden for blandt andet droner og kunstig intelligens, kan det endda være svært at se for sig, at det ikke kommer til at ske.
De første skridt på rejsen mod den mulighed har danske forskere nu taget med et forsøg, der for første gang i Danmark (og andet sted i verden) viser, at det rent faktisk er muligt at få droner til automatisk at bringe hjertestartere frem til personer med hjertestop.
»Jeg kan ikke se for mig, at vi kan komme uden om, at det her bliver fremtiden. Det har hele verden fået øjnene op for, og nu er opgaven at finde ud af, hvordan vi kan gøre det til en mulighed,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Louise Kollander Jakobsen fra Region Hovedstadens Akutberedskab.
Forskningen er publiceret i Resuscitation.
Forsøg lader vente på sig
Over hele verden kigger forskere og læger på muligheden for at få droner til at bringe hjertestartere hurtigt frem til personer, der oplever et hjertestop uden for hospitalet.
Beregninger har vist, at det kan redde liv, og at det også kan give bedre udfald ved hjertestop, altså at personerne har mindre risiko for at være mærket for livet.
Bortset fra et pilotforsøg i Sverige har det dog været en mangelvare med egentlige videnskabelige studier, hvor automatiske eller semi-automatiske droner bliver sendt afsted med en hjertestarter i tilfælde af et ægte hjertestop.
Selv i Sverige, der er pionerende inden for området, har denne type forsøg været begrænsede.
»Beregningerne ser dog fornuftige ud, og samtidig bliver dronerne både hurtigere, billigere, mere robuste og bedre til selv at beregne ruter. Det, som vi mangler nu, er studier til at vise, at det kan lade sig gøre at benytte droner til at bringe hjertestartere frem, og det er det, som vi verificerer med dette studie,« forklarer Louise Kollander Jakobsen.
Dækkede område med 110.000 indbyggere
I studiet udstyrede forskerne en drone med en hjertestarter.
Dronen dækkede et område af Aalborg med en radius på fem kilometer og 110.000 indbyggere.
Forskerne designede et system, der blev klappet af med de relevante myndigheder, og som gjorde, at når der blev ringet til alarmcentralen angående et hjertestop, blev det muligt at sende dronen afsted.
Fik dronen besked om, at den skulle afsted, lavede den efterfølgende en masse beregninger, blandt andet i forhold til rute og vejrforhold, inden den lettede.
Dronen nåede på egen hånd frem til adressen, hvor den skulle aflevere hjertestarteren, og en droneoperatør hjalp den så med at udpege et godt sted at placere hjertestarteren, der blev sænket ned ved hjælp af en wire.
Efterfølgende fløj dronen hjem igen.
»Det var nødvendigt med en aftale og tilladelse fra Trafikstyrelsen, da man ikke bare kan flyve rundt med en drone i det danske luftrum hen over bebyggede områder. Derfor var der nogle begrænsninger på, hvor vi kunne flyve, og i hvilken højde. Som et pilotstudie foregik forsøget i kontrolleret luftrum, hvilket vil sige et luftrum, der er overvåget, og hvor et kontroltårn fra en lufthavn vidste, hvornår for eksempel læge- eller redningshelikoptere skulle have fortrinsret til området, og dronen derfor måtte forblive på jorden eller landes,« siger Louise Kollander Jakobsen.
Drone fremme på under fem minutter
I løbet af de ti mdr., hvori forsøget varede, blev der ringet ind til alarmcentralen angående hjertestop uden for hospitalet 76 gange.
49 af disse gange var på tidspunkter af døgnet, hvor dronen kunne flyve. Den kunne blandt andet ikke flyve om natten, fordi droneoperatørerne kun var til stede mellem klokken otte om morgenen og 10 om aftenen.
I 16 af tilfældene blev dronen sendt afsted. De resterende 33 gange var vejr, tekniske udfordringer eller lukket luftrum årsagen til, at dronen ikke kunne aktiveres.
I de 16 tilfælde, hvor en drone blev sendt afsted, nåede den gennemsnitligt frem til adressen, hvor en person havde fået et hjertestop, på blot 4:47 minutter.
Hjertestarteren blev dog ikke benyttet på noget tidspunkt i forsøget.
I 13 af tilfældene nåede en ambulance eller lægeambulance frem til personen inden dronen. Gennemsnitligt tog det ambulancen 3:25 minutter at komme frem til ulykkesstedet.
I de tre tilfælde, hvor dronen var hurtigst, kom den blot seks sekunder før ambulancen, 39 sekunder før ambulancen og 2:25 minutter før ambulancen.
I de to sidstnævnte tilfælde var en hjerteløber nået hurtigere frem med en hjertestarter end dronen.
Droner er endnu hurtigere i dag
Selvom dronen kun blev sendt afsted i en tredjedel af de tilfælde, hvor det kunne have været relevant, og at hjertestarteren ikke blev benyttet i ét eneste tilfælde, betegner Louise Kollander Jakobsen alligevel forsøget som en succes.
Hun hæfter sig ved, at dronen dækkede et område, hvor en stor vej til og fra Aalborg Universitetshospital lå, og at der derfor ofte var ambulancer i nærheden.
Gennemsnitligt tager det en ambulance seks til otte minutter at komme frem, så de 3:25 er meget hurtigt.
Ydermere er der allerede siden forsøget sket store forbedringer inden for droneteknologi.
Blandt andet er dronerne blevet markant hurtigere til at beregne ruter, ligesom de også kan flyve hurtigere. Den benyttede drone i forsøget kunne flyve med 60 kilometer i timen, mens mere moderne droner af samme type typisk flyver med op til 90 kilometer i timen.
Derudover er de blevet markant mere vejr-tolerante, primært i forhold til nedbør og vind.
Alt sammen betyder, at en drone kan komme meget hurtigere frem i dag, end det blev vist i forsøget.
»Med forsøget har vi vist, at det faktisk er muligt at inkludere droner med hjertestartere i alarmberedskabets muligheder. Det var det vigtigste mål med dette studie, og det blev opfyldt, selvom vi naturligvis gerne havde set, at den havde været brugt,« siger Louise Kollander Jakobsen.
Regulering er en stopklods
Louise Kollander Jakobsen ser for sig, at i takt med at der bliver forsket mere inden for dette område, kommer det til at stå mere og mere klart, hvordan droner kan skabe et bedre alarmrespons i flere forskellige situationer.
De samme droner, der ofte vil stå stille med en hjertestarter, kan i mellemtiden benyttes til for eksempel monitorering af ildebrande eller ved trafikulykker eller redningsulykker på vand.
Der kan også være sæsonbetingede situationer, som gør det relevant med et øget akutberedskab i et givent område, for eksempel et sommerhusområde om sommeren.
»Teknologien i dronerne er på plads, og vi har vist, at det er muligt at implementere det i alarmberedskabet. Den store hurdle er dog at få det regulatoriske system til at kunne rumme brugen af droner. Måske skal radarer overvåge dronerne, eller de skal kunne operere i specifikke luftrum, der er lukket for anden brug. Måske skal de være udstyret med sensorer, så de kan koordinere deres færden indbyrdes. Det er på nuværende tidspunkt det regulatoriske, som halter efter, og det er også årsagen til, at ingen lande indtil videre er gået all-in på at gøre droner til en del af deres alarmberedskab,« siger Louise Kollander Jakobsen.
