At blive verdensmester inden for sin sport kræver mere end bare talent. For de fleste kræver det også, at et elitesportsmiljø løfter dem til det højeste niveau, hvor det er muligt at måle sig op mod de bedste i verden. Et nyt studie viser, hvordan danske trænere skaber netop sådanne unikke miljøer – og hvilken forskel det gør. Når nogle af verdens bedste danske elitesportsudøvere kigger tilbage på deres vej til toppen, peger de ikke kun på træningstimer, men også på det miljø, der bar dem hele vejen.
Når nogle af verdens bedste danske elitesportsudøvere kigger tilbage på, hvad der bragte dem helt til tops, peger de naturligt på mange træningstimer, men også på de unikke sportsmiljøer, der har støttet dem hele vejen gennem deres karriere.
Arkitekterne bag disse unikke miljøer er trænerne, og et kvalitativt studie fra Syddansk Universitet, offentliggjort i Psychology of Sport and Exercise, undersøger hvordan fire danske elitetrænere skaber udviklende sportsmiljøer gennem interviews med både trænere, atleter og ledere.
Forskningen viser også, hvor trænerne ikke går på kompromis, og hvor de balancerer på en knivsæg for at få det bedste ud af deres atleter.
“Det handler om at forstå, hvordan trænere lykkes med at skabe vindere igen og igen, og hvad det er for et miljø, de skaber omkring deres atleter. Det handler som sådan ikke om, hvorvidt der i Danmark bliver født helt unikke talenter inden for en given sport, men om hvordan man kan skabe verdensklasse atleter ved at designe de bedste rammer for atleter at udvikle sig i,” forklarer en af forskerne bag studiet, professor og forskningsleder i sportspsykologi Kristoffer Henriksen fra Forskningsenheden Psychology of Sport, Excellence and Health, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
Trænerens rolle rækker langt ud over selve træningen
Der var engang, hvor trænernes mest centrale ekspertise lå i at designe træningsplaner for atleterne og for eksempel instruere dem i ketchersving, løbekadence eller afsæt for at hoppe så højt som muligt.
Alt det kan man selv finde ud af i dag ved at gå på Youtube og for eksempel blive instrueret i tennis af Roger Federer.
Derfor er den mest centrale rolle for en dygtig træner i dag en anden, hvor træneren har mange roller inden for alt fra at instruere træningen til at booke billetter til stævner og helt generelt sørge for, at atleterne kan fokusere mest muligt på at blive bedre til deres sport.
“En af trænernes vigtigste funktioner er at skabe et miljø, der er bedst muligt egnet for atleterne at udvikle sig i, og at skabe miljøer, hvor atleterne lærer af hinanden, deler viden og skubber til grænserne. Der er ingen tvivl om, at det er de danske trænere rigtig gode til, men vi ved faktisk ikke, hvordan de gør det. Formålet med dette studie var netop at blive klogere på, hvad præcist de danske elitetrænere gør for at skabe nogle rammer, der kan fostre verdensklasse atleter,” siger Kristoffer Henriksen.
Hvad fire danske toptrænere gør anderledes
I studiet interviewede forskerne fire danske landstrænere fra forskellige olympiske og paralympiske discipliner: golf, badminton, roning og paradressur. Sammen med udvalgte atleter og ledere fra deres respektive forbund gav de indblik i, hvordan trænerne arbejder bevidst med at skabe højtydende og bæredygtige elitesportsmiljøer.
Studiet bygger på dybdegående samtaler med i alt 16 personer og tager udgangspunkt i fire konkrete cases. Målet var at finde fælles træk og mønstre i måden, som de mest succesfulde trænere arbejder på. Det repræsenterer derfor dyb indsigt snarere end brede generaliseringer,” uddyber Kristoffer Henriksen.
Formålet med interviewene var at blive klogere på, hvad alle aktørerne tænker om den rolle, som trænerne spiller som arkitekter af elitesportsmiljøerne; hvad tænker de om deres funktion, hvordan arbejder de med det i det daglige, hvornår bliver det svært, og hvilke udfordringer opstår der typisk?
De mange interviews resulterede i en masse konklusioner inden for to hovedområder:
Det ene hovedområde indeholdt fire punkter, som trænerne aldrig gik på kompromis med, og hvor deres tilgang til at skabe miljøerne på netop den måde ikke var til forhandling.
Det andet hovedområde indebar fire punkter, hvor trænerne skulle mestre en delikat balance, hvor tingene ikke skal være på den ene eller anden måde, men hvor formålet er at holde atleterne på den knivsæg, hvor de har de bedste forudsætninger for at udvikle sig i retning af verdenseliten.
Kerneværdierne, der aldrig er til forhandling
Kigger vi først på nogle af de områder, der ligger inden for det, som trænerne ikke vil gå på kompromis med, stikker kompromisløs værdibaseret ledelse ud.
Trænerne er ifølge Kristoffer Henriksen meget optaget af at have en række kerneværdier, der styrer de miljøer, de skaber.
Miljøerne er med andre ord ikke kun styret af ønsket om at opnå resultater, men af nogle fundamentale værdier, der betyder mere end de leverede resultater.
“Det betyder også, at trænerne nogle gange må vælge ellers meget lovende atleter fra, fordi de ikke kan eksistere inden for de værdisæt, som trænerne lægger ned over miljøerne. Det er et af de punkter, hvor trænerne aldrig går på kompromis. Det handler om at skabe et miljø, der ikke bare kan fostre én superstjerne, men kan blive ved med at levere nye stjerner år efter år,” fortæller Kristoffer Henriksen.
Atleten som menneske først – sportsudøver bagefter
Et af de andre punkter, hvor trænerne ikke går på kompromis, omhandler det at se atleterne som hele mennesker.
Mange verdensstjerner in spe er måske i gang med en universitetsuddannelse og har derfor eksamener på givne tidspunkter, eller de bliver måske forældre eller oplever et dødsfald i familien.
Kristoffer Henriksen forklarer, at trænernes svar meget klart fortæller historien, at de ser atleterne som mennesker først og atleter sekundært
“Man kommer ikke til at levere resultater, hvis resten af livet ikke hænger sammen på en fornuftig måde, og det er trænerne meget opmærksomme på. Dette er unikt for danske trænere, da trænere i mange andre lande kigger på resultater først og mennesket bagefter. Det mister man nogle store talenter på, men det vil nogle udenlandske trænere være villige til at risikere. For de danske trænere er denne tilgang dog ufravigelig,” siger han.
De danske trænere fungerer ifølge undersøgelsen også som ledere af en organisation og får blandt andet sportspsykologer, diætister, læger og fysioterapeuter til at arbejde sammen mod det samme mål.
“Trænerne går på den måde heller ikke på kompromis med deres rolle som leder, hvor de leder mere end bare atleterne, men hele det miljø, som er omkring atleterne,” siger Kristoffer Henriksen.
At skabe intensitet uden at brænde atleterne ud
Inden for den anden gruppe af svar på interviewene er de emner, hvor trænerne, atleterne og trænernes ledere fortæller, at trænerne balancerer på en knivsæg for at skabe de bedste rammer for atleterne at udvikle sig i.
Et eksempel på det er balancen mellem intensitet i træningen, konkurrence og den langsigtede udvikling.
Det er klart, at hvis en træner presser atleterne som i en konkurrencesituation hver eneste dag, brænder atleterne ud.
Hvis atleterne omvendt ikke bliver presset til at yde deres ypperligste en gang imellem, kommer de aldrig op på et niveau, hvor de kan konkurrere med verdenseliten.
“Det er en balance, der hele tiden handler om at ligge på kanten og bruge blandt andet fællesskab til at skabe intensitet i træningen, mens der stadig er et klart fokus på den langsigtede udvikling. Denne balance giver ikke sig selv, for ofte bliver atleter grebet af stemningen og får lyst til at give alt, hvad de har i sig. I det tilfælde skal atleterne holdes tilbage, mens de andre gange skal presses ud over nye grænser. Denne balancegang er nødvendig at have i miljøet, og det er trænerne gode til at skabe,” forklarer Kristoffer Henriksen.
Selvstændige atleter – men inden for klare rammer
Et andet sted, hvor trænerne er nødt til at gå på en stram line for at skabe de bedste elitemiljøer, er inden for selvstændighed.
Det handler om, at trænerne skal skabe nogle rammer, hvor atleterne selv er med til at træffe beslutninger vedrørende for eksempel deres træning.
Når atleterne tager ejerskab over deres egen træning, fungerer træningen bedst muligt i forhold til at udvikle dem, men trænerne skal stadig sætte rammerne.
“På den ene side dur det ikke at lave en for stram og autoritær struktur omkring atleterne, men der nytter heller ikke noget at overlade vigtige beslutninger så meget til atleterne selv, at det går på kompromis med kvalitet. Det er endnu et eksempel på den balancegang, som trænerne går,” siger Kristoffer Henriksen.
Verdensklasse skabes – den opstår ikke af sig selv
Ifølge Kristoffer Henriksen kommer studiet med nogle vigtige indsigter i, hvad der skaber verdensklasse trænere og verdensklasse træningsmiljøer.
Den viden kan blandt andet bruges i uddannelsen af næste generation af dygtige trænere, så de bedre forstår, hvad der skal til for at opbygge træningsmiljøer, der kan fostre verdensklasse atleter inden for alle mulige sportsgrene.
I dag indgår det ikke typisk i træneruddannelser, men det burde det.
“I Danmark er vi gode til at lykkes med at skabe verdensklasse atleter, fordi trænere etablerer bæredygtige miljøer, hvor mange forskellige atleter kan udvikle sig over tid, og så et helt program ikke falder til jorden, fordi man har bygget det op om én enkelt atlet, der så bliver skadet eller noget andet. I den sammenhæng kan vi klart drage fordel af, at flere trænere bliver uddannet i, hvad der skal til for at skabe disse miljøer, og det bidrager dette studie til en forståelse af,” siger Kristoffer Henriksen.
