Babyer, der er særligt små eller store ved fødslen, har ikke kun en højere risiko for komplikationer ved fødslen, men også større risiko for overvægt, type 2 diabetes og højt blodtryk i voksenalderen. Med en ny revolutionerende genetisk metode er det nu lykkedes forskere at forstå, hvor meget barnets og moderens gener og miljøet i livmoderen afgør barnets størrelse. Den ny metode kan ifølge forskerne potentielt hjælpe forældre til børn i farezonen til at give deres børn et bedre udgangspunkt for et langt og lykkeligt liv.
Børn arver halvdelen af deres gener fra deres mor og halvdelen fra deres far. Mikset af gener skaber unikke karakteristika hos børnene – gode såvel som mindre gode. Nogle børn er påvirket af gener, der enten begrænser deres tidlige vækst eller øge den mere end normalen. Den metaboliske påvirkning kan følge dem hele livet. Hvis man kan hjælpe børnene tidligt i livet kan man potentielt give dem et sundere og længere liv. At forstå forholdet mellem fødselsvægt og sundhedsrisici kræver dog at forstå og gerne kunne skelne mellem bidragene fra genetik og miljø.
”Den nye metode kan for første gang adskille virkningerne. Tre fjerdedel af genernes effekt på fødselsvægten stammer fra barnets gener, mens den sidste fjerdedel skyldes mors gener, der jo også påvirker forholdene inde i maven. Den ny metode giver os potentielt mulighed for at screene børnene og forældre, så vi dermed kan hjælpe med at forebygge livsstilssygdomme tidligere i livet,” forklarer Jens-Christian Holm, der er klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge ved Børneafdelingen på Holbæk Sygehus.
Helt nye puslespilsbrikker
I det store internationale forskningsprojekt sammenholdt forskerne genetiske oplysninger fra over en halv million mødre med fødselsvægten på ét af deres børn. Ved hjælp af nye statistiske metoder lykkedes det forskerne at adskille hvordan moderens gener og barnets gener påvirker vægten af de nyfødte babyer. Forskningen involverede mere end 200 internationale klinikker fra 20 lande, som har deltaget i konsortiet for tidlig vækstgenetik (Early Growth Genetics Consortium) eller the UK Biobank study.
”Konklusionen er, at de direkte effekter af en babys gener giver det væsentligste bidrag til fødselsvægten, men omkring en fjerdedel af de genetiske virkninger, vi så, stammer fra moderens gener, som ikke blev videregivet til barnet. Moderens gener påvirker fosterets vækst ved at påvirke faktorer i livmoderens miljø under graviditeten, herunder mængden af glukose, der direkte påvirker hvor meget barnet vokser.”
Udover at afgøre forholdet mellem påvirkningerne fra barn og mor identificerer forskningen også 190 direkte genetiske links, hvoraf 129 er identificeret for første gang. Det betyder, at forskerne nu har fået en hel række af nye puslespilsbrikker, der ikke bare kan hjælpe med at forstå sammenhængen mellem gener og fødselsvægt.
”Disse 190 genetiske links kan potentielt også bruges til at screene børn for deres risici for metaboliske sygdomme, og hvis vi lærer at forstå de specifikke effekter af generne oveni, kan vi ovenikøbet hjælpe børnene, så de fx ved at spise på en bestemt måde kan undgå at blive overvægtige. Samtidig kan vi ved at forstå moderens gener måske stabilisere hendes sukkerstofskifte, der har stor indvirkning på miljøet i livmoderen. Perspektiverne er virkelig store.”
Interessant nok fandt forskerne også et antal af genetiske links, hvor både moderens og barnets gener spillede ind. Nogle gange forstærkede de hinanden, mens de andre gange modarbejdede hinanden.
”For eksempel så vi genetiske effekter, der hæver moderens glukoseniveau, hvilket gør barnet større, fordi barnet producerer mere insulin som reaktion. Men hvis barnet arver de samme varianter i den genetiske kode begrænser det mængden af insulin, som barnet kan producere, hvilket begrænser dets vækst og modvirker nogle af moderens vækstfremmende virkninger.”
En helt ny måde at tænke på
Undersøgelsen er den hidtil største af sin art og fører til en helt ny indsigt i de komplekse forhold omkring hvordan mødres og babyers gener interagerer og påvirker fødselsvægten. Samtidig føjer undersøgelsen et nyt kapitel til en tidligere undersøgelse fra Nature i 2016, hvor forskerne var med til at identificere 60 gener, der påvirker såvel fødselsvægt som type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.
”Og i december 2018 kunne vi så offentliggøre en undersøgelse at 920 overvægtige børn her på Holbæk Sygehus, hvor vi havde screenet børnenes kombinationer af 15 relativt hyppige gener der er relateret til overvægt hos børn for at se om vores behandling virker. Og her var den positive nyhed, at ligegyldigt hvilke eller hvor mange af disse 15 almindelige forekommende genændringer, de havde, så kunne vi godt hjælpe dem med at reducere deres overvægt og tidligere tegn på metaboliske lidelser.”
Meget tyder på, at børnenes genetiske aftryk påvirker dem til at få for meget eller for lidt energi ind i kroppen. Ved at forstå de faktorer, der påvirker fødselsvægt hos babyer, der er født meget store eller små, håber Jens-Christian Holm at vi kan sænke børnenes risiko for overvægt og dets komplikationer senere i livet.
”Det er en helt ny måde at tænke på, og mulighederne stiller nye perspektiver i udsigt. En helt ny form for præcisionsmedicin, hvor vi kan rådgive forældre og børn tidligt, hvor det hos nogle vil være særligt vigtigt for deres børn at være fysisk aktive. Eller at forældrene skal være specielt opmærksomme på sukker og fedt eksempelvis givet de genetiske udfordringer som de enkelte mennesker har.”
Ifølge Jens-Christian Holm er der selvfølgelig etiske udfordringer i at screene børn på baggrund af deres gener, men der er så sandelig også etiske udfordringer i at lade være, hvis vi ellers kan hjælpe børnene til et længere og sundere liv.
”Der er selvfølgelig også faldgruber her, så vi skal drøfte grundigt både det tekniske omkring falsk positive og falsk negative, hvis vi kan udpege en højrisikogruppe, men selvfølgelig også de etiske aspekter. Jeg mener dog, at det går begge veje. Og jeg synes ikke, at vi kan være bekendt over for fremtidige generationer andet end at tage diskussionen om mulighederne alvorligt.”
Artiklen ”Maternal and fetal genetic effects on birth weight and their relevance to cardio-metabolic risk factors” er udgivet i Nature Genetics. Flere af projektets deltagere har tilknytning til Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, samt Steno Diabetes Center Copenhagen, der ligeledes er støttet af Novo Nordisk Fonden.
