Rigtig mange mennesker tager på igen, efter de har opnået et stort vægttab, men det har indtil nu været ukendt, hvad det betyder for blandt andet risikoen for udvikling af hjertekarsygdom og risikoen for at dø. Det kaster et nyt studie, der har fulgt forsøgsdeltagere i 30 år efter en fedmeoperation, nu lys over.
Et af de allerstørste problemer med store vægttab er, at det er meget svært for folk at holde vægten nede.
Det ser man både ved vægttab opnået med livsstilsændringer, ved medicinsk behandling og ved fedmeoperationer.
Nogle personer tager kun en del af den tabte vægt på igen, mens andre tager det hele på igen eller mere til.
Det er ellers velkendt, at store og vedvarende vægttab efter et kirurgisk indgreb kan reducere risikoen for blandt andet udvikling af hjertekarsygdom, diabetes og risikoen for at dø, men hvad sker der så, når man tager på igen?
Det kaster et nyt studie nu lys over, og resultaterne peger i forskellige retninger.
Når man delvist tager på igen efter et stort vægttab, øger det risikoen for udvikling af sygdom, men faktisk ikke risikoen for at dø, viser studiet.
”Vores resultater peger på, at det er vigtigt at støtte patienter efter et stort vægttab, så de ikke tager på igen med medfølgende øget risiko for udvikling af sygdom. Vi har behov for meget mere viden om, hvordan forskellige mønstre for vægtændringer påvirker ens helbred på den lange bane,” fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Kajsa Sjöholm fra Göteborgs Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Lancet Regional Health Europe.
Forsøgsdeltagere fulgt i 30 år
Med studiet ønskede forskerne at blive klogere på, hvad det betyder for helbredet, når man tager på igen efter et stort vægttab.
Til formålet granskede forskerne data på 1.346 personer fra det svenske Swedish Obese Subjects (SOS) studie, hvor forskere har fulgt forsøgsdeltagerne tæt, siden de i perioden fra 1987 til 2001 fik foretaget en fedmeoperation.
Nogle af forsøgspersonerne tog ikke på igen efter fedmeoperationen, mens andre gjorde, og det betød, at forskerne kunne undersøge, om det at tage på igen havde betydning for helbredet på den lange bane over en periode på 30 år.
Ved tidspunktet for det kirurgiske indgreb for at indsnævre mavesækken eller ændre funktionen af maven og fordøjelsessystemet var forsøgsdeltagerne i gennemsnit 48 år gamle og havde et gennemsnitligt BMI på 42.
Forskerne sammenlignede de personer, der fire år efter operationen havde taget mere på end 20 pct. af deres tabte vægt efter ét år, med personer, der ikke havde taget på igen eller havde taget mindre på end 20 pct. af den tabte vægt efter ét år.
I en anden analyse undersøgte forskerne for forskelle mellem dem, der havde taget mere end 30 pct. af den tabte vægt på igen, og dem, der ikke havde taget på eller taget mindre end 30 pct. af den tabte vægt på igen.
Forskerne undersøgte i studiet for forskelle i dødsfald, udvikling af hjertekarsygdom, udvikling af mikrovaskulær sygdom og udvikling af kræft.
”Det er første gang, at nogen undersøger dette i et stort studie over mange år. Med resultatet kommer vi tættere på at finde ud af noget, som bekymrer mange patienter og læger, nemlig om det er meget skadeligt at tage lidt på igen, efter man har opnået et stort vægttab,” forklarer Kajsa Sjöholm.
Øger ikke risikoen for at dø
Efter gennemsnitligt 30 års opfølgning fandt forskerne, at det at tage på igen efter et stort vægttab var forbundet med øget risiko for udvikling af nogle sygdomme, men ikke andre, og at det ingen forskel gjorde i forhold til risiko for at dø.
Forskerne fandt, at de forsøgsdeltagere, der havde taget mere end 20 pct. af den tabte vægt på igen, havde øget risiko for udvikling af mikrovaskulær sygdom, og deres risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom var øget men ikke statistisk signifikant.
Men i denne gruppe var der ingen øget risiko for udvikling af kræft og ingen øget risiko for at dø.
I gruppen, der havde taget mere end 30 pct. af den tabte vægt på igen, var der øget risiko for udvikling af både hjertekarsygdom og mikrovaskulær sygdom, men ikke kræft. Der var heller ingen øget risiko for at dø.
”Det er både et positivt og negativt resultat. Det er rigtig godt, at vi kan sige til patienterne, at det ikke i gennemsnit øger deres risiko for at dø, hvis de tager lidt på igen, men vi skal være opmærksomme på deres forøgede risiko for at blive syge af både hjertekarsygdom og mikrovaskulær sygdom. Derfor kan vi heller ikke sige, at det ikke er farligt at tage på igen efter et stort vægttab,” siger Kajsa Sjöholm.
Behov for meget mere viden
Ifølge Kajsa Sjöholm bidrager studiet til en større forståelse af, hvad det betyder, når personer tager på igen efter et stort vægttab.
Resultatet er dog kun én brik i et stort puslespil, som forskerne meget gerne vil blive klogere på.
Forskerne vil også gerne vide mere om det for eksempel betyder noget for den efterfølgende helbredsrisiko at tage på igen efter et vægttab skabt med livsstilforandringer eller med medicin.
”At udføre sådanne forsøg stiller desværre vigtige udfordringer som man bare lige laver, da det kræver årtiers opfølgning at se effekterne af et vægttab eller en vægtstigning på risikoen for at blive syg og dø,” siger Kajsa Sjöholm.
Og hvad betyder størrelsen på vægttabet så, og hvor hurtigt det er skabt?
”Vi kan lære rigtig meget af denne type data, og det kan være med til at hjælpe os med at guide personer, der gerne vil opnå et stort vægttab, i, hvordan det gøres på den sundest mulige måde, og de potentiale risici forbundet med at tage lidt på igen efterfølgende,” siger Kajsa Sjöholm.
