Rygning i barndommen ændrer hjertet

Det er en klassisk filmkliché – frække teenagedrenge deler en pakke cigaretter på skolens toilet. Så længe de dropper vanen, inden de bliver voksne, er det vel en uskyldig ungdomsforseelse, ikke?

Men nye beviser, offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology, viser, at rygning i barndommen hurtigt påvirker hjertets struktur og funktion.

Selv hvis unge rygere ikke udviser synlige tegn på dårligt helbred, pumper deres hjerter blod mindre effektivt og vokser sig større end deres ikke-rygende jævnaldrende – og dette kan sende dem "med jetfart mod katastrofen", hvis det ikke stoppes i tide, siger forfatteren Andrew Agbaje, læge og professor i klinisk epidemiologi ved University of Eastern Finland i Kuopio.

"Visse skader forårsaget af rygning kan muligvis være reversible, hvis vi handler på det rigtige tidspunkt," siger Andrew Agbaje. Men de nye resultater betyder, at vi skal gribe ind endnu tidligere, end vi hidtil har troet. "Vi har ikke råd til at vente til vores tyvere med at tage rygning alvorligt."

Scanning af hundredvis af unge hjerter

Tidligere forskning har fokuseret på lettere målbare markører for, hvordan rygning kan påvirke en teenagers kredsløbssystem – såsom ændringer i blodkarrene eller blodets iltmætning.

Men en langsigtet undersøgelse af børn i Storbritannien giver en sjælden mulighed for at kigge direkte ind i hjertet hos børn, der efter alle ydre målestokke var sunde og udviklede sig normalt.

The Avon Longitudinal Study of Parents and Children har fulgt næsten 15.000 personer født i begyndelsen af 1990’erne fra fødslen, indsamlet data om deres vækst gennem klinikbesøg og spurgt både forældre og børn om deres livsstil.

Børnene i Avon-kohorten udfyldte spørgeskemaer om deres vaner flere gange i løbet af deres ungdom og blev spurgt, om de havde røget cigaretter inden for de sidste 30 dage i alderen 10, 13, 15, 17 og 24 år.

Det, der gør Avon-kohorten unik, er, at ekkokardiografi – en metode, hvor ultralydsbølger bruges til at kortlægge hjertets struktur – blev udført på næsten 2.000 af deltagerne i en alder af 24 år. Og knap 900 af dem havde fået foretaget en yderligere ekkokardiografi i en alder af 17 år, hvilket gjorde det muligt for forskerne at sammenligne hjertets udvikling over en periode på syv år.

"At udføre ekkokardiografi på tusindvis af mennesker kræver mange ressourcer – især når de ikke er syge," siger Andrew Agbaje.

Når et stort hjerte er farligt

Alene adfærdsdataene fortæller en opsigtsvækkende historie, forklarer Andrew Agbaje.

"Den hastighed, hvormed de unge begyndte at ryge, var bemærkelsesværdig," siger han. Kun 0,3 % af børnene rapporterede at have røget som 10-årige, men tallet steg til 14 % ved 15-årsalderen. Som 17-årige røg cirka en fjerdedel af deltagerne.

Uanset hvornår de begyndte, var omkring 60 % af de deltagere, der rapporterede at have røget, stadig rygere som 24-årige.

Ekkokardiografierne afslørede markante forskelle mellem hjertestrukturen hos de børn, der røg, og dem, der ikke gjorde, fortæller Agbaje. Rygere havde en tykkere muskelvæg i venstre hjertekammer – en ændring, der på længere sigt er forbundet med en øget risiko for hjerteanfald.

Men på kort sigt – er dette blot en strukturel ændring, eller påvirker det hjertets funktion?

Sammenligningen af de to ekkokardiografier gav svaret. "Fra 17 til 24-årsalderen voksede hjertet hos rygere hurtigere end hos ikke-rygere," siger Agbaje.

Dette er et klart tegn på et hjerte, der kæmper for at dække kroppens behov, forklarer han. Hvis hjertet ikke pumper blod ordentligt, vokser det ofte for at kompensere.

"Når et barns hjerte bliver forstørret, kræver det mere ilt for at opretholdes," forklarer Agbaje. "Hjertet begynder at pumpe hurtigere for at få mere blodtilførsel, hvilket øger pulsen. Ikke nok med det – fordi blodet strømmer hurtigere, vil blodtrykket også stige."

"Det bliver en ond cirkel, hvor hjertet bliver ved med at vokse, pulsen stiger hurtigere, og det hele eskalerer," siger Agbaje.

Uden intervention kan denne belastning på hjertet føre til hjertesvigt og skadelige følgevirkninger på nyrerne, lungerne og andre organsystemer.

"Unge rygere er på en motorvej mod katastrofe," tilføjer han.

Ingen fribilletter til børn

"Vi er blevet solgt en idé – at rygning først påvirker os, når vi bliver voksne," siger Andrew Agbaje. "Det er næsten som en fribillet til at fortsætte med at ryge, fordi vi tror, at vi bare kan smide tobakken væk, inden den skader os, når vi når voksenalderen."

Men Avon-kohorten viser, at skaderne fra rygning på hjertet allerede kan ses i ungdomsårene. Disse resultater bør være en blinkende advarselslampe for beslutningstagere over hele verden, siger Andrew Agbaje. Data fra 27 lande i EU viser, at omkring 15 % af unge mellem 15 og 24 år røg tobaksprodukter dagligt i 2019. "Vi kan ikke ignorere det, vi ser," siger han. "Vi må være modige og sige sandheden til magthaverne – tobaksindustrien og lovgivere."

Disse resultater betyder, at det er endnu vigtigere at gribe tidligt ind, når børn begynder at eksperimentere med cigaretter. "Livets vækst bygger på det, der er sket tidligere – næsten som en autopilot," siger Andrew Agbaje. "Den bane, man starter på, vil man sandsynligvis fortsætte med. Og for hjertet gælder det, at en lille risiko udvikler sig til en stor risiko."

Studier af voksne viser, at det tager tid for hjertet at vende tilbage til en sund tilstand. "Når voksne stopper med at ryge tobak, reducerer det deres risiko for hjertesvigt," siger Andrew Agbaje. "Men fordi de har røget i en årrække, forbliver rygningsproblemet i deres system, og risikoen for hjertesvigt varer ved i de næste 30 år."

"Vi er nødt til at rykke grænsen tilbage. Lad os stoppe med at ryge som 17-årige, ikke som 37-årige," tilføjer han. "Hjertets evne til at genoprette sig til en normal tilstand forringes, jo ældre vi bliver."