Kortlægning af forekomsten af svineinfluenza i Danmark over en periode på fire år viser, at en specielt problematisk variant er i fremgang. Forskningen viser også, at den har et større potentiale for ikke bare at smitte mennesker, men også smitte mellem mennesker.
I 2009 skete der noget i Mexico, som fik betydning for sundheden blandt rigtig mange mennesker i hele verden.
Helt præcist skete der det, at en variant af influenza, der indtil da kun havde levet i og smittet mellem svin, smittede et menneske. Derefter tog tingene fart, og i løbet af blot ét år havde 2009-svineinfluenzaen smittet estimerede 11 til 21 pct. af verdens befolkning og slået op imod 575.000 mennesker ihjel.
Der er bestemt en årsag til, at forskere interesserer sig rigtig meget for det, som sker i svin, og nu har danske forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt udviklingen af influenza blandt danske svin i perioden fra 2018 til 2022.
Forskningen viser, at en bestemt undertype af svineinfluenza vinder hastigt frem i den danske svinebestand, og at netop denne undertype er særligt problematisk, fordi den har et stort potentiale for at smitte mennesker og smitte mellem mennesker.
»Vores undersøgelser indikerer, at hvis denne virus får lavet springet fra svin til mennesker, er der risiko for, at den kan sprede sig uhæmmet, da vi har meget lidt modstandskraft over for den. Med denne type forskning bliver vi klogere på, hvad der kan være på vej, så vi kan forberede os på det ved blandt andet allerede nu at tænke i udvikling af vacciner,« fortæller en af forskerne bag studiet, adjunkt Pia Ryt-Hansen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Emerging Microbes and Infections.
Overvåget influenza blandt svin siden 2011
Svineinfluenza, eller for den sags skyld en hvilken som helst anden influenza, er ikke bare influenza.
Influenzavirus udvikler sig hele tiden ved blandt andet at låne gavnlige gener fra hinanden.
På den måde bliver virus hele tiden bedre til at tilpasse sig den vært, som de lever i, og til at smitte nye værter.
De kan også blive bedre til at smitte mellem arter.
Den variant af svineinfluenzavirus, som forskerne bag det nye studie har haft fokus på (H1pdm09N1av), blev første gang opdaget i Danmark i 2018.
Da Danmark har overvåget udbredelsen af influenzavirus i danske svin siden 2011, kunne forskerne i årene fra 2018 til 2022 følge, hvor stor en andel af de samlede tilfælde af svineinfluenza H1pdm09N1av udgjorde.
»Vi er interesserede i H1pdm09N1av, fordi den tidligere har sprunget fra svin til mennesker og givet et menneske svineinfluenza. Smitte mellem grise og mennesker sker sjældent og er kun sket to gange i Danmark, men der stod H1pdm09N1av for den ene gang,« forklarer Pia Ryt-Hansen.
Hun uddyber, at problemet med influenzavirus ikke bare er, at de kan smitte mellem grise, men at de kan smitte mellem grise og mennesker, og at svineinfluenza – i modsætning til human influenza – ikke primært er isoleret til vintermånederne.
»Grise holdes mere intensivt i dag sammenlignet med tidligere, og når de potentielt set kan være syge året rundt, kan de også smitte mennesker året rundt. Alt sammen øger risikoen for smitte fra grise til mennesker,« siger Pia Ryt-Hansen.
Kan smitte gennem luften
Gennemgangen af de data, som forskere har indsamlet om H1pdm09N1av i perioden fra 2018 til 2022, viser, at udbredelsen af denne specifikke type svineinfluenza er gået fra at være ét tilfælde i 2018 til at udgøre 27 pct. af alle tilfælde af svineinfluenza i 2022.
Pia Ryt-Hansen fortæller, at forskerne sidenhen blot har set en lille stigning i andelen af smitte med H1pdm09N1av, og at udbredelsen nu ser ud til at have nået et plateau.
Ydermere lavede forskerne et forsøg, hvor de undersøgte potentialet for smittespredning med H1pdm09N1av.
Dette forsøg udførte forskerne på fritter, der ofte benyttes som en model for influenza hos mennesker.
Forskerne undersøgte, om fritter i samme bur kunne smitte hinanden med svineinfluenza, hvis forskerne først havde smittet én af dem. Det kunne fritter i samme bur, men forskerne fandt også, at fritter kunne smitte hinanden ved blot at indånde den samme luft uden at være i samme bur.
»Det er bekymrende. Der sker sporadiske tilfælde af smitte mellem grise og mennesker, men indtil videre har vi ikke set, at mennesker kan smitte mennesker. Men hvis virus kan smitte gennem luften, går vi ud fra, at risikoen er højere for, at der kan ske smitte mellem mennesker,« siger Pia Ryt-Hansen.
Vi har intet forsvar
Endelig lavede forskerne et forsøg, hvor de på blodprøver fra mennesker i forskellige aldre undersøgte, om nogle aldersgrupper i samfundet var bedre beskyttet med antistoffer mod H1pdm09N1av.
Denne del af undersøgelsen afslørede, at alle aldersgrupper er så godt som forsvarsløse.
Kun tre pct. havde antistoffer mod virus.
»Det vil sige, at hvis først H1pdm09N1av hopper til og smitter mellem mennesker, har vi problemer, for så kan virus sprede sig uhæmmet, uden at den bliver bremset af vores individuelle immunforsvar. Det vil svare til det, vi oplevede i 2009, hvor vi så et spring mellem grise og mennesker, og at det hurtigt udviklede sig til en global pandemi. Det vil resultere i mange smittede og mange dødsfald, medmindre vi forbedrer os, for eksempel ved at udvikle og producere vacciner, som vi i tilfælde af en pandemi kan give til blandt andet den svageste del af befolkningen,« siger Pia Ryt-Hansen.
