Stort dansk studie viser, at personer med epilepsi – især mænd – har markant lavere sandsynlighed for at få børn sammenlignet med personer uden epilepsi. Personer med epilepsi og samtidig psykiatrisk sygdom bliver endnu sjældnere forældre. Vi skal blive klogere på, hvorfor det at have epilepsi er forbundet med at få færre børn. Det er vigtigt at finde ud af, om det at have en markant lavere sandsynlighed for at få børn er et bevidst valg, eller om det påvirkes af andre forhold som for eksempel sygdommen eller medicinsk behandling, siger forsker.
Har man epilepsi, er sandsynligheden for at få børn markant lavere, end hvis man ikke har epilepsi.
Det viser et nyt dansk studie, hvori forskere har undersøgt forskellen i fødsler blandt mere end 2,5 mio. danskere med eller uden epilepsi.
Chancen for at få børn er særligt lav blandt personer med fokal epilepsi, personer med samtidig psykiatrisk sygdom og blandt mænd med epilepsi, viser forskningen.
Ifølge hovedforfatteren bag studiet er det nødvendigt med mere forskning for at forstå, hvorfor personer med epilepsi får så få børn.
”Det er tidligere vist, at personer med epilepsi får færre børn end personer uden epilepsi, men vi belyser nogle nye aspekter i dette nye studie. Vores studie viser, at der er nogle grupper af epilepsipatienter, som får meget få børn. Denne viden kan være relevant for personer med epilepsi, da den kan bidrage til øget bevidsthed om, at visse grupper har en lavere sandsynlighed for at få børn. Dette kan give anledning til refleksion over mulige årsager og eventuelle behov for støtte eller rådgivning i forbindelse med familieplanlægning,” fortæller ph.d.-studerende Josefine Klakk fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Neurology.
2,5 mio. danskere med i studie
Det er velkendt, at personer med epilepsi i mindre grad får børn.
De underliggende årsager er dog stadig et mysterium, og det ønskede forskerne med det nye studie at gøre noget ved.
Til formålet indhentede de data fra en lang række registre, blandt andet CPR-registeret, Landspatientregisteret, Det Centrale Psykiatriske Forskningsregister og Det Medicinske Fødselsregister.
Data dækkede alle beboer i Danmark, der fyldte 15 år i perioden fra 1982 til 2021, og som havde været bosat i Danmark i mindst fem år før deres 15-års fødselsdag.
Data dækkede i alt 2.593.097 personer (49 pct. var kvinder), hvoraf 46.243 havde fået stillet en epilepsidiagnose.
Markant reduceret sandsynlighed for at få børn
Den store undersøgelse viser for det første, at sandsynligheden for overhovedet at få et barn var markant og signifikant lavere blandt personer med epilepsi.
Mænd med epilepsi havde 41 pct. lavere sandsynlighed for overhovedet at få et barn sammenlignet med mænd uden epilepsi – det tilsvarende tal for kvinder var 28 pct.
Der var også forskel på sandsynligheden for at få to, tre, fire eller flere børn, men i takt med at antallet af børn steg, blev forskellen mellem personer med og uden epilepsi mindre, og det samme gjorde kønsforskellen.
Sandsynligheden for at være barnløs ved 45-årsalderen var 45,9 pct. blandt mænd med epilepsi. For kvinderne med epilepsi var sandsynligheden 30,7 pct.
Kigger vi på de sammenlignelige tal for personer uden epilepsi, lyder de på 22,8 pct. for mænd og 14,1 pct. for kvinder.
”Vi finder nogle meget store forskelle, både når vi kigger relativt til personer uden epilepsi, og når vi ser på de absolutte tal. Jeg synes, at det er markant, så meget lavere sandsynligheden er for at få børn blandt mænd med epilepsi sammenlignet med kvinder med epilepsi,” siger Josefine Klakk.
Forskelle mellem typer af epilepsi
En delanalyse af personer med forskellige subtyper af epilepsi afslører, at personer med fokal epilepsi har lavere sandsynlighed for at få børn sammenlignet med personer med generaliseret epilepsi.
Ved fokal epilepsi begynder anfaldene i et afgrænset område af hjernen. Hvis de epileptiske anfald har udspring i begge hjernehalvdele, er der tale om en generaliseret epilepsi.
For kvinder med fokal epilepsi var sandsynligheden for at få børn 39 pct. mindre, hvorimod den var 28 pct. mindre ved generaliseret epilepsi.
For mænd var de tilsvarende tal 49 pct. og 43 pct.
”Det interessante er også, at vi ser en større forskel mellem mænd og kvinder med generaliseret epilepsi end blandt mænd og kvinder med fokal epilepsi. Det er uklart, hvad der er årsagen til forskellen mellem de to typer epilepsi, men det kan skyldes, at den underliggende årsag til epilepsien er forskellig for de to typer epilepsi, hvilket muligvis også kan påvirke mulighederne for at få børn,” siger Josefine Klakk.
Samtidig psykiatrisk sygdom øger sandsynligheden for barnløshed
Studiet viser også, at samtidig psykiatrisk sygdom er forbundet med antallet af børn.
Mænd med epilepsi og en psykiatrisk sygdom havde i studiet 70 pct. lavere sandsynlighed for at få et barn sammenlignet med mænd uden disse sygdomme. For kvinder var tallet 49 pct.
Mænd med epilepsi havde 41 pct. lavere sandsynlighed for at få et barn, men trækker man gruppen af mænd med epilepsi og psykiatrisk sygdom ud, er der kun tale om, at sandsynligheden er 32 pct. lavere.
Samtidig psykiatrisk sygdom blandt personer med epilepsi ser således ud til at kunne være en del af forklaringen på, at personer med epilepsi får få børn.
Personer med epilepsi og samtidig udviklingsforstyrrelse havde i studiet en meget lav chance for at få børn – sandsynligheden var mere end 90 pct. lavere for den gruppe end for personer uden epilepsi.
”Det er ikke overraskende, at personer med udviklingsforstyrrelse får få børn, men det er vigtigt at være opmærksom på, når man fortolker resultaterne. Mange personer med for eksempel udviklingsforstyrrelser har også epilepsi, og de bidrager til, at der fødes så få børn blandt personer med epilepsi,” forklarer Josefine Klakk.
Tidspunktet for diagnosen har betydning
I studiet undersøgte forskerne også, om et øget antal aborter eller dødfødsler blandt personer med epilepsi kan forklare, at de får så få børn.
Studiet viste dog kun en meget let øgning i sandsynligheden for abort på fire pct. og 40 pct. for dødfødsel, hvilket ikke kan forklare, at personer med epilepsi får så få børn.
Josefine Klakk uddyber, at samler man levendefødte, dødfødsler og aborter i en samlet gruppe, kan det ikke forklare, at kvinder med epilepsi har lavere chance for at få et barn.
Sidst, men ikke mindst, fandt forskerne, at personer med epilepsi, der havde fået stillet diagnosen i alderen 10 til 19 år, havde den mindste påvirkning af deres sandsynlighed for at få et barn.
Det er ifølge Josefine Klakk interessant, da de, som får stillet diagnosen på det tidspunkt i livet, ofte har en genetisk form for epilepsi.
”Man kunne have forestillet sig, at de genetiske epilepsier ville være mere alvorlige og med større betydning for det at få børn, men vores tal støtter ikke denne hypotese,” siger hun.
Behov for mere forskning
Ifølge Josefine Klakk bør resultaterne danne grundlaget for mere forskning inden for området.
Hun understreger, at mænd og kvinder med epilepsi bør have den samme ret til at få børn som alle andre, og hvis det er tilfældet, at de gerne vil have børn, men ikke får det, ligger der en opgave for samfundet i at sikre, at det sker.
Forskning kan blandt andet dykke dybere ned i, hvorfor mænd med epilepsi i mindre grad end kvinder med epilepsi får børn.
Kan det for eksempel skyldes, at den medicinske behandling påvirker dannelsen af sædceller, eller påvirker genetiske faktorer, sociale forhold eller adfærdsmæssige aspekter denne forbindelse?
Der eksisterer også en række spørgsmål i forhold til den påvirkning, som de forskellige former for epilepsi har på sandsynligheden for at få børn.
”Her er det blandt andet interessant, at vi ser, at mænd med genetiske former for epilepsi i mindre grad får børn end kvinder med genetiske former for epilepsi. Det kan have betydning for overførslen af epilepsi-relaterede gener til næste generation. Der eksisterer en del spørgsmål, som vi ikke har svarene på, men vi tilføjer nogle vigtige nuancer til forståelsen af reproduktion hos personer med epilepsi, som vil være relevante at gå videre med,” siger Josefine Klakk.
