PCOS øger risikoen for hjertesygdom – også hos normalvægtige kvinder

PCOS – en af de hyppigste hormonforstyrrelser hos kvinder i den fødedygtige alder – bliver ofte opdaget i forbindelse med uregelmæssige menstruationer, øget hårvækst eller problemer med at blive gravid. Men diagnosen stopper ikke ved fertiliteten.

Nu viser de nye data, at PCOS også er forbundet med en tydeligt forhøjet risiko for blodpropper og hjertekarsygdom senere i livet – også hos kvinder, der er normalvægtige og ikke har type 2-diabetes.

Tallene stammer fra et fælles nordisk studie, der i Danmark er ledet af Dorte Glintborg, speciallæge i endokrinologi ved Odense Universitetshospital og klinisk professor ved Syddansk Universitet. Sammen med kolleger i Finland og Sverige har hun fulgt kvinder med PCOS og en stor kontrolgruppe af kvinder uden PCOS i samme alder.

Kvinderne var i gennemsnit 28–29 år ved studiets start og blev fulgt i median 8–10 år. Sammen har de registreret nye tilfælde af akut blodprop i hjertet, slagtilfælde, hjertesvigt, blodprop i lungerne, blodprop i de dybe blodårer i benene og hjertedød – de såkaldte større kardiovaskulære hændelser.

I alle tre lande havde kvinder med PCOS omkring 30 procent højere risiko for hjertekarsygdom end kvinder uden PCOS – det vil sige, at hvis 10 kvinder uden PCOS fik en hjerte-kar-hændelse, gjaldt det cirka 13 kvinder med PCOS.

I den samlede nordiske metaanalyse var den justerede hazard ratio 1,27 – hvilket betyder, at risikoen var 27 procent højere, selv når forskerne tog højde for forskelle i uddannelse, fedme og type 2-diabetes. I Danmark svarede det eksempelvis til cirka 3 tilfælde pr. 1.000 kvinder om året mod lidt over 2 tilfælde blandt kvinder uden PCOS – og tilsvarende forskelle sås i Finland og Sverige.

”Resultaterne peger på, at der er behov for at gøre forebyggelse til en fast del af opfølgningen af kvinder med PCOS uanset deres vægt,” siger Dorte Glintborg og fortsætter: ”Blodtryk, kolesterol og blodsukker bør tjekkes systematisk hos kvinder med PCOS også hos de normalvægtige.”

Nordisk samarbejde gav tallene tyngde

Vejen til de resultater begyndte i ambulatoriet. Gennem cirka 25 år har Dorte Glintborg mødt kvinder med PCOS, der kommer med alt fra helt nye problemstillinger til lange og komplekse forløb, hvor PCOS-diagnosen har sat sit præg på både hverdag, fertilitetsbehandling og livsstil. Undervejs blev hun i stigende grad optaget af, hvad PCOS betyder for kvindernes helbred på længere sigt – også for hjertet, når de når den alder, hvor hjertesygdom bliver mere almindelig.

For at få stærkere svar samlede hun kræfterne med to forskergrupper i Oulu i Finland og Uppsala i Sverige. Først forsøgte de sig med typiske kliniske studier, hvor man følger mindre grupper af patienter tæt. Ambitionen var at lave ens studier i tre lande, men det viste sig svært både at få nok deltagere hvert sted og samtidig fastholde det samme design.

I stedet brugte forskergruppen de nationale sundhedsregistre – databaser, hvor alle hospitalsdiagnoser og behandlinger registreres.

I Danmark, Finland og Sverige kan kvinder følges via personnumre på tværs af sundhedssystemet, og forskerne identificerede alle kvinder med en PCOS-diagnose og matchede dem med jævnaldrende kontrolpersoner uden PCOS. Kvinder med tidligere hjertesygdom blev ekskluderet, så analyserne kun omfattede nye hændelser, og oplysninger om BMI stammede fra fødselsregistre.

Hver national gruppe blev analyseret for sig og derefter samlet i en metaanalyse – en metode, hvor man lægger resultater fra flere studier sammen for at få et mere sikkert samlet billede. Registerdesignet betød dog, at detaljerede oplysninger om livsstil som rygning og alkohol manglede, og BMI kun var tilgængelig for kvinder, der havde været gravide.

Da tallene lå klar, pegede de i samme retning i alle tre lande: Kvinder med PCOS havde konsekvent flere blodpropper og flere tilfælde af hjertekarsygdom end kvinderne i kontrolgruppen, og forskellene mellem landene var små.

”Sammenhængen mellem PCOS og hjertekarsygdom ser ud til at gå igen på tværs af Norden,” understreger hun.

Slanke kvinder går ikke fri

Kvinder med PCOS har oftere højere BMI og udvikler hyppigere type 2-diabetes end kontrolgruppen, og disse klassiske risikofaktorer bidrager til en del af forskellen i hjertesygdom.

Når forskerne statistisk tager højde for uddannelsesniveau, fedme og type 2-diabetes, består forskellen: Kvinder med PCOS har fortsat flere tilfælde af hjertekarsygdom end kvinder uden PCOS.

”Selv om vi tager højde for de andre ting, står PCOS stadig tilbage som en selvstændig risikofaktor,” siger Dorte Glintborg.

Selv om PCOS ofte forbindes med overvægt, var 37,7 procent i Danmark, 48,6 procent i Finland og 41,7 procent i Sverige af de kvinder med PCOS, der udviklede hjertekarsygdom, normalvægtige – altså mere end hver tredje og i Finland næsten hver anden.

”Normalvægtige kvinder med PCOS tiltrækker sig ikke altid opmærksomhed og kan glide under radaren. Men nu, hvor vi ser efter, ser vi flere alvorlige hjerte-kar-hændelser hos dem end hos normalvægtige kvinder uden PCOS,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at de absolutte tal for hjertekarsygdom stadig er lave blandt yngre kvinder – de fleste hændelser indtraf før 50-årsalderen – men at selv en moderat risikostigning kan få betydning, når PCOS er så udbredt og kvinder følges gennem årtier.

Når hormonerne rammer blodkarrene

Resultaterne gør hjertet til en del af PCOS-historien. At risikoen også ses hos normalvægtige kvinder med PCOS peger på, at selve tilstandens biologi kan påvirke hjertet – uafhængigt af vægt og type 2-diabetes. I en særskilt analyse af kvinder med BMI under 25 og uden type 2-diabetes var den justerede risiko fortsat 40 procent højere end hos kontrolgruppen.

Forklaringen kan ligge i et andet kendetegn ved PCOS: forhøjede niveauer af mandlige kønshormoner.

De mandlige hormoner kan blandt andet give sig til kende som øget hårvækst, bumser og fedtet hud. I nordiske kliniske studier har normalvægtige kvinder med PCOS langt oftere forhøjet blodtryk end normalvægtige kvinder uden PCOS, og forhøjet blodtryk er i sig selv en velkendt risikofaktor for hjertesygdom.

Kombinationen af de kliniske fund og de nye resultater peger på, at den hormonelle påvirkning hos kvinder med PCOS kan være en del af forklaringen på den øgede risiko for hjertesygdom, blandt andet gennem blodtrykket. Testosteron kan få blodkarrene til at trække sig sammen og blive mindre fleksible – en forandring, der over tid kan belaste hjertet, forklarer Dorte Glintborg.

Næste skridt bliver mere præcise risikoprofiler

Resultaterne føjer et nyt lag til forståelsen af PCOS som kronisk tilstand. Ikke alle kvinder med PCOS ser ud til at have den samme risiko for langtidsfølger, og risikoen varierer alt efter, om man ser på diabetes, hjertesygdom eller psykisk helbred. I den videnskabelige artikel hæfter forskerne sig ved, at vægt spiller en særlig stor rolle for risikoen for type 2-diabetes, mens analyserne af hjertekarsygdom hos normalvægtige tyder på, at andre mekanismer såsom testosteron også bidrager.

Fundene om testosteron og blodtryk skærper blikket for biologien bag: Forhøjede mandlige hormoner giver ikke kun hårvækst og hudproblemer, men ser også ud til at påvirke blodkarrene og øge belastningen af hjertet.

For de kvinder, der lever med diagnosen PCOS, betyder det, at de synlige symptomer ledsages af en mere skjult risikoprofil: Blodtrykket kan langsomt stige uden tydelige symptomer, og hjertet kan blive belastet, selv når vægten ligger inden for normalområdet.

Forskergruppen arbejder nu på at opdele PCOS i undergrupper med forskellig langtidsrisiko og undersøger samtidig, hvordan psykisk helbred spiller sammen med de fysiske sygdomme.

Målet er, at diagnosen PCOS i højere grad skal fungere som et tidligt varselssignal – og som indgang til en samlet forebyggelsesstrategi. Nogle kvinder vil have størst gavn af tæt opfølgning på blodsukker og diabetesrisiko, andre af fokus på blodtryk og kolesterol, mens en tredje gruppe kan have behov for støtte til mental sundhed.

”Vi er nok på vej væk fra at se PCOS som én ensartet diagnose. På sigt håber vi at kunne give den enkelte kvinde et mere præcist billede af hendes risiko og en plan, der rækker ud over det næste fertilitetsforløb,” siger Dorte Glintborg. PCOS fremstår dermed ikke kun som en fertilitetsdiagnose, men som et tidligt signal om kvinders langsigtede hjerte-kar-risiko.