Overvægt i barndommen giver flere hospitalsdiagnoser senere

Overvægt i barndommen kan sætte spor langt ind i voksenårene. Børn med svær overvægt har i gennemsnit en større samlet sygdomsbelastning senere i livet end børn med normalvægt, viser et nyt registerstudie, der er gennemført ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Den videnskabelige artikel er netop publiceret i tidsskriftet Obesity og peger på, at især svær overvægt i barndommen er forbundet med flere hospitalsdiagnoser senere hen. Studiet peger dermed på forskelle i den samlede sygdomsbelastning snarere end på fremkomsten af nye sygdomsmønstre – altså hvor ofte mennesker gennem livet har behov for en hospitalskontakt.

Bag studiet står en forskergruppe ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som med forsker og ph.d. Julie Aarestrup i spidsen har undersøgt, hvordan barndommens BMI hænger sammen med den samlede sygdomsbelastning gennem voksenårene.

“Vi kan bruge BMI i barndommen som en tidlig indikator for den samlede sygdomsbelastning senere i livet,” siger Julie Aarestrup. “I stedet for at kigge på en enkelt diagnose ad gangen ser vi på hele sygdomsmønstret gennem voksenlivet – både hvor mange hospitalskontakter folk får, og hvilke typer sygdomme de møder sundhedsvæsenet med over tid.”

“Det giver et klart billede af forskelle i sygdomsbelastning over tid,” fortsætter hun. “Personer med svær overvægt i barndommen har gennem voksenårene flere hospitalsdiagnoser end dem, der havde normalvægt som børn, og det mest markante fund er, at overvægt og svær overvægt også optræder som hospitalsdiagnoser senere i livet.”

Sygdomsforløb set i sammenhæng

Koblingen mellem overvægt i barndommen og sygdomme senere i tilværelsen er undersøgt før, påpeger Julie Aarestrup. Hidtidige studier har dog typisk zoomet ind på én diagnose ad gangen, for eksempel type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller bestemte kræftformer. De har leveret vigtige brikker til forståelsen af, hvordan kropsstørrelse tidligt i livet kan indikere senere sygdom, men siger mindre om, hvordan et helt sygdomsforløb former sig over tid.

I virkeligheden møder de fleste mennesker sundhedsvæsenet mange gange gennem livet med forskellige problemer, der til sidst tegner et samlet billede. Netop det billede forsøger Julie Aarestrup og kollegerne at beskrive ved at se på mønstre på tværs af diagnoser frem for at udvælge enkelte sygdomme.

Som datagrundlag bruger forskergruppen Det Københavnske Skolelægejournalregister, der rummer lovpligtige skoleundersøgelser af børn født i København i store dele af det tyvende århundrede. Herfra blev 112.952 børn født mellem 1962 og 1996 indlemmet i studiet, alle med en måling af højde og vægt ved syvårsalderen.

På baggrund af disse målinger beregnede forskerne BMI og delte børnene ind i fire vægtgrupper, fra undervægt til svær overvægt, efter internationale retningslinjer for børns BMI. Omkring fire procent havde undervægt, godt 83 procent lå i normalområdet, lidt over ni procent havde overvægt, og tre til fire procent havde svær overvægt i barndommen.

Fra skolejournal til livslangt sygdomsforløb

Med udgangspunkt i skolejournalerne og de senere hospitalskontakter følger forskerne børnene fra de første målinger i skolealderen og frem til omkring 60-årsalderen og undersøger, hvordan både antallet af diagnoser og sygdomsmønstrene hænger sammen med BMI-gruppen i barndommen.

Overgangen fra skolejournal til voksenliv går via identifikationsnummeret, der gør det muligt at koble hver enkelt elev til de nationale registre over hospitalskontakter og sygdomsdiagnoser. Forskerne har anvendt Landspatientregisteret og Det Psykiatriske Centralregister og fulgt deltagerne fra de fyldte 15 år og frem til 60-årsalderen eller til det tidspunkt, hvor de forlader registrene på grund af dødsfald, udvandring eller slutdato for registeropdateringen.

For hver person er alle hospitalsbaserede diagnoser medregnet, både ved indlæggelser og ambulante forløb, og diagnoserne er grupperet efter trecifrede internationale diagnosekoder, der samler beslægtede sygdomme i overordnede kategorier. Det betyder, at analysen afspejler den samlede kliniske belastning over tid – ikke små variationer i registreringspraksis.

“Vi har ikke udvalgt bestemte diagnoser på forhånd eller begrænset os til enkelte sygdomsområder,” forklarer Julie Aarestrup. “I stedet har vi analyseret de 50 hyppigste diagnoser i hver kombination af køn og BMI-gruppe og fulgt deres forløb fra ungdommen og frem til pensionsalderen.”

Diagnoserne er opgjort ved hjælp af statistiske metoder, der blandt andet gør det muligt at beregne, hvor mange forskellige diagnoser en gennemsnitsperson i hver gruppe har fået i voksenalderen. På den måde rummer materialet både et mål for den samlede sygdomsbyrde og et billede af de sygdomstyper, der oftest markerer sig over tid.

Overvægt i barndommen hænger sammen med længere journal

Ser man på antallet af diagnoser, tegner der sig et tydeligt mønster. Ved 60-årsalderen har mennesker, der havde svær overvægt som børn, i gennemsnit flere hospitalsdiagnoser end dem, der lå i for eksempel normalområdet ved syvårsalderen.

Hos kvinder med svær overvægt i barndommen er antallet af diagnoser ved 60 år i gennemsnit 18,2, mens kvinder med normalvægt som børn ligger på 14,7. Hos mænd er forholdet 15,1 diagnoser mod 11,7. Tallene dækker både akutte forløb og længerevarende sygdom og peger samlet set på en tættere kontakt med hospitalssystemet gennem voksenårene, når vægten i barndommen har ligget i den højeste ende.

Et andet spørgsmål er, om sygdomsbilledet også ændrer karakter, når man for eksempel sammenligner normalvægt og svær overvægt i barndommen. Her viser analysen, at de 50 mest almindelige diagnoser i store træk fordeler sig på de samme sygdomskategorier på tværs af barndommens BMI, både hos mænd og kvinder.

Personer, der havde svær overvægt som børn, lever gennem voksenlivet med mange af de samme typer sygdomme som resten af befolkningen – men får dem oftere. Ud fra disse data kan forskerne ikke afgøre, om forskellen skyldes biologiske følgevirkninger af tidlig overvægt, sociale forhold, forskelle i sundhedsadfærd – eller et samspil mellem flere mekanismer.

Sammenhæng, ikke forklaring

Et enkelt diagnoseområde træder dog tydeligt frem. Blandt både kvinder og mænd med svær overvægt i barndommen er den hyppigste diagnoserelaterede kontakt til hospitalet i voksenlivet en registrering af overvægt eller svær overvægt. Blandt kvinder i denne gruppe har lidt over en tredjedel fået en sådan diagnose før 60-årsalderen, mens det gælder godt hver tiende mand.

Diagnosen overvægt eller svær overvægt er i forvejen underrepræsenteret i registrene, fordi mange forløb håndteres i almen praksis eller slet ikke registreres som selvstændig diagnose i hospitalsvæsenet. Alligevel markerer den sig langt tydeligere hos voksne, der havde svær overvægt som børn.

Julie Aarestrup understreger, at den høje forekomst af overvægt og svær overvægt som hospitalsdiagnose blandt dem med svær overvægt i barndommen ikke står alene, men følges af en generelt større ophobning af både somatiske og andre diagnoser gennem livet.

Hospitalsdata giver styrke og blinde vinkler

Analysen bygger på registre, der kun rummer sygdomme diagnosticeret i hospitalsvæsenet. Det giver en klar styrke, fordi alt, hvad der registreres, indgår systematisk, og fordi alle deltagere følges i mange år.

Samtidig betyder det, at sygdomme, som ofte håndteres hos for eksempel egen læge, fylder mindre i materialet. Det gælder for almindelige kroniske tilstande, der primært behandles i primærsektoren, og det gælder for en del forløb, der handler om vægt.

Netop derfor er det vigtigt at være forsigtig, når diagnosen overvægt eller svær overvægt tolkes, fremhæver Julie Aarestrup. “Diagnosen bliver registreret, når man har kontakt til hospitalssystemet, og når lægen vælger at registrere koden,” siger hun. “Mange med overvægt eller svær overvægt vil aldrig få den registrering.” 

At diagnosen alligevel er den mest udbredte blandt de voksne, der havde svær overvægt som børn, gør det desto mere bemærkelsesværdigt.

En anden begrænsning handler om, hvem der indgår. Alle børnene stammer fra skoler i København, så undersøgelsen er ikke et landsdækkende portræt af danske børn. Forskergruppen har dog ingen stærke grunde til at forvente markant andre mønstre andre steder i landet.

Til gengæld er det netop kombinationen af skolejournaler og nationale registre, der gør det muligt at følge sygdomsmønstre fra barndommen og ind i den modne voksenalder med så høj detaljeringsgrad.

Næste skridt: sygdomme, der optræder sammen

Den nuværende analyse er beskrivende og skal først og fremmest læses som et kort over, hvordan hospitalernes diagnoser fordeler sig på tværs af livet baseret på forskellige BMI-grupper i barndommen. Kortet siger noget om forskelle i belastning, men kan ikke i sig selv forklare, hvorfor de forskelle opstår. Alligevel peger resultaterne på flere oplagte næste skridt.

"Vi er meget optagede af, hvordan sygdomme optræder samtidig hos den samme person," lyder det fra Julie Aarestrup. Hun fremhæver, at det næste naturlige trin i forskningen handler om multimorbiditet, altså de kombinationer af diagnoser, der forekommer samtidigt.

Forskergruppen vil derfor arbejde videre med at undersøge, om bestemte mønstre af samtidige diagnoser optræder hyppigere, når overvægt eller svær overvægt har været til stede allerede i barndommen. Spørgsmålet er, om vægtens betydning først og fremmest handler om flere kontakter fordelt over årene, eller om den også former komplekse forløb, hvor flere sygdomme udvikler sig parallelt.

Svarene på de spørgsmål kan give et bedre grundlag for både forebyggelse og planlægning af kapacitet i sundhedsvæsenet – i et system, hvor tidlige forskelle i helbred kan forplante sig over årtier.