Jo højere vægt og jo større taljemål midaldrende har, desto dårligere vurderer de deres eget helbred. Det viser et nyt dansk studie, der kobler spørgeskemasvar om egenvurderet helbred med oplysninger om kropsvægt og maveomfang. Spørgsmålet er, om denne egenvurdering kan fungere som et tidligt advarselssignal om sygdom, længe før diagnoserne dukker op i journalen.
Hanne er 58 år og går stadig på arbejde hver dag, men kroppen samarbejder dårligere end tidligere. Hun bliver hurtigt forpustet på trapperne, knæene gør ondt, og hun takker oftere nej til aftaler efter arbejde. Hun ved, at vægten er løbet op over grænsen for fedme, men det, der fylder mest, er fornemmelsen af, at helbredet er gledet fra “godt” til “mindre godt”. Hun føler sig ikke alvorligt syg, men hun føler sig heller ikke rask.
Netop den slags egenvurderinger står centralt i et nyt dansk studie, der ser på sammenhængen mellem kropsvægt, taljemål og selvvurderet helbred hos danskere i 50–65-års-alderen. Studiet er gennemført i Better Health in Late Life-kohorten ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Center for Population Medicine på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet med Henrik Toft Sørensen som seniorforfatter. Han er klinisk professor og leder af Klinisk Epidemiologisk Afdeling, og resultaterne er publiceret i International Journal of Obesity.
Hovedfundet er, at andelen, der beskriver deres helbred som “mindre godt” eller “dårligt”, vokser i takt med vægten. I normalvægtsgruppen er det en mindre del, der rapporterer et dårligt helbred.
Blandt personer med overvægt er det flere, blandt personer med fedme endnu flere, og i gruppen med svær overvægt ligger det omkring fire ud af ti, som vurderer deres helbred i den dårlige ende af skalaen, selv om kohorten som helhed tilhører den relativt ressourcestærke del af befolkningen. Med andre ord ses sammenhængen også blandt personer, som generelt klarer sig godt socialt og helbredsmæssigt – og ikke kun i grupper, der i forvejen er hårdt belastede.
Det betyder, at en betydelig del af midaldrende allerede oplever et helbredstab, som endnu ikke nødvendigvis er registreret som sygdom.
Henrik Toft Sørensen fortæller, at selvvurderet helbred ofte er genstand for diskussion, fordi det kan være et vanskeligt mål at håndtere objektivt. Men netop derfor bruger forskere det ofte: ét enkelt spørgsmål kan samle mange sider af helbredet på én gang – fra smerter og træthed til psykisk trivsel og fysisk funktion. For den enkelte handler det om en meget konkret vurdering af, hvordan hverdagen faktisk fungerer.
“Når så mange med svær overvægt vurderer deres helbred lavere, tyder det på, at vægten sjældent står alene, men ofte følges af andre belastninger som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og depression,” siger Henrik Toft Sørensen.
Hermed peger han på, at forskernes resultater ikke kan reduceres til ét enkelt forhold, men afspejler en mere kompleks helbredssituation blandt de tungeste deltagere.
Svær overvægt er udbredt blandt midaldrende
Vejen frem mod det nye studie begyndte flere år før de første analyser. Forskergruppen i Aarhus ville opbygge en stor kohorte af personer sidst i arbejdslivet for at belyse noget, de ikke kunne se i registrene alene, blandt andet livsstil, fysisk aktivitet, rygning, psykisk trivsel og sociale og økonomiske forhold. Interessen for diabetes og fedme var til stede i forvejen, men forskerne manglede patienternes egen stemme.
I den sammenhæng valgte de selvvurderet helbred som et af de første fokusområder, fordi et enkelt spørgsmål kan samle meget. Erfaringer fra andre lande har vist, at svaret på “Hvordan vil du vurdere dit generelle helbred?” både afspejler kendte diagnoser og mindre synlige gener som smerter, træthed, nedsat funktion og psykisk belastning, som ikke altid ender som en klar kode i et register.
Sammen med Danmarks Statistik udtrak forskerne en stikprøve af danskere mellem 50 og 65 år, som via e-Boks blev inviteret til at deltage i et omfattende spørgeskema. Omkring en tredjedel sagde ja, svarende til knap 88.000 personer.
Da forskerne begyndte at kigge på vægtfordelingen i materialet, blev de overraskede. Ud af den samlede pulje af deltagere viste 5.407 sig at have et BMI over 35, altså svær overvægt. Og den andel er formentlig et forsigtigt minimumsskøn, da deltagerne generelt er sundere og bedre uddannede end befolkningen som helhed. I den samlede befolkning, hvor flere er socialt og helbredsmæssigt belastede, vil andelen med svær overvægt efter al sandsynlighed være endnu højere.
“Vi havde ikke forventet, at så mange ville ligge i den tungeste kategori, når vi i forvejen ser en lavere dødelighed og højere uddannelse i gruppen. Det peger på, at svær overvægt er meget udbredt og sandsynligvis endnu mere udbredt, end vi kan se her,” siger Henrik Toft Sørensen.
Data ligger hos Danmarks Statistik og kan, under strenge regler for datasikkerhed, kobles til sundhedsregistre. Det giver forskerne mulighed for at følge, hvilke sygdomme og kontakter med sundhedsvæsenet deltagerne får over tid, uden at de skal besvare nye spørgeskemaer.
Et tydeligt mønster på tværs af vægtklasser
Forskerne brugte deltagernes selvrapporterede højde og vægt til at beregne BMI og inddele dem i normalvægt, overvægt og to fedmekategorier. Svarene på spørgsmålet “Hvordan vil du vurdere dit generelle helbred?” blev samlet i to grupper: godt og mindre godt eller dårligt helbred. På den baggrund beregnede forskerne andelen med dårligt selvvurderet helbred i hver vægtklasse og forholdet mellem grupperne.
Når der justeres for alder, køn og uddannelse, er forekomsten af dårligt selvvurderet helbred blandt de allertungeste flere gange højere end blandt normalvægtige.
“Vi ser i virkeligheden en trappe, hvor hvert skridt op i BMI-klasserne følges af en dårligere vurdering af helbredet. Det understreger, at det ikke kun er de allertungeste, der oplever helbredet som forringet. Kurven begynder at bøje allerede tidligere,” siger Henrik Toft Sørensen.
Forskerne ser et klart mønster, hvor både højere BMI og større taljemål hænger sammen med en lavere vurdering af helbredet. Sammenhængen kan spores allerede ved BMI-niveauer, som traditionelt har været betragtet som tilforladelige, hvilket peger på, at helbredsoplevelsen påvirkes tidligere i vægtforløbet, end man ofte antager.
Når ét spørgsmål samler mange sider af helbredet
Dette samlede mønster rejser spørgsmålet om, hvad der egentlig ligger bag den lavere vurdering af helbredet: om det er vægten i sig selv, eller om både BMI og taljemål snarere afspejler en bredere belastning af kroppen.
Men tallene kan ikke alene afgøre, hvad der driver hvad. Vægt, taljemål og egenvurderet helbred er målt på samme tidspunkt, så studiet kan ikke vise, om det er vægten, der fører til et dårligere helbred, eller om et forringet helbred også kan føre til vægtøgning.
Det er derfor uklart, om en høj vægt i sig selv forringer helbredet, eller om et i forvejen belastet helbred både sætter sig i kroppen og i den måde, man bedømmer sit helbred på.
Som Henrik Toft Sørensen ser det, optræder svær overvægt ofte sammen med andre sygdomme. Mange i den tungeste gruppe har hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes eller slidgigt. Derudover ser forskerne hyppigere depression og andre psykiske lidelser, og mange har smerter, søvnproblemer eller åndenød, som ikke altid ender som én klar diagnose, men som er meget mærkbar i hverdagen.
“Hvis man både har smerter, bliver hurtigt forpustet og samtidig kæmper med psykisk mistrivsel, vil man nok sjældnere sige, at ens helbred er rigtig godt, uanset om man har én bestemt diagnose eller flere. Det er netop den samlede byrde, vi tror, at egenvurderet helbred fanger bedre end nogen enkelt måling,” siger han.
Når vægt bliver én belastning blandt flere
Analyserne viser samtidig, at vægtens betydning ikke er den samme i alle grupper. Hos personer, hvor helbredet i forvejen er stærkt belastet af depression, højt stressniveau eller alvorlig somatisk sygdom, er forskellen i egenvurderet helbred mellem normalvægtige og svært overvægtige mindre end i det samlede materiale. Når sygdom først fylder meget, bliver vægten én belastning blandt flere – ikke nødvendigvis den dominerende.
Ud over de medicinske forhold peger Henrik Toft Sørensen på sociale og psykologiske mekanismer. Overvægt og fedme er ofte forbundet med stigma og oplevelsen af at falde uden for idealet både privat og på arbejde.
“Vi kan ikke se mobning, skæve blikke eller social isolation i registrene, men vi ved, at mange mennesker med overvægt oplever det i hverdagen. Det er nærliggende at tro, at den slags erfaringer både påvirker, hvordan man vurderer sit eget helbred, og hvor let eller svært det er at ændre på de forhold, der belaster,” siger han.
Her understreger han, at tallene ikke må læses som en dom over den enkelte. De beskriver mønstre på befolkningsniveau. Selv blandt dem med svær overvægt er der en betydelig gruppe, som beskriver deres helbred som godt eller rimeligt godt. Men i den tungeste gruppe er det kun få, der svarer, at deres helbred er “rigtigt godt”.
“Der findes mennesker med høj vægt, som klarer sig rigtig godt, og det er vigtigt at holde fast i. Men når vi ser på hele gruppen, er risikoen for at opleve helbredet som mindre godt tydeligt forhøjet, og det bør vi tage alvorligt i både forebyggelse og behandling,” siger Henrik Toft Sørensen.
Fra øjebliksbillede til tidligt advarselssignal
Det aktuelle studie giver et skarpt øjebliksbillede af, hvordan vægt og egenvurderet helbred hænger sammen hos danskere i 50–65-års-alderen. Det viser, at høj vægt og stort taljemål i denne aldersgruppe ofte ledsages af en oplevelse af dårligere helbred, også i en relativt ressourcestærk del af befolkningen. Samtidig peger resultaterne på, at denne oplevelse kan rumme information, som endnu ikke er synlig i diagnoser og registre.
Derfor arbejder forskergruppen videre med at undersøge, om personer, der i den alder beskriver deres helbred som “mindre godt”, faktisk har øget risiko for senere sygdom, indlæggelser og tidlig død – også når man tager højde for deres øvrige risikoprofil.
En central hypotese er, at egenvurderet helbred kan fungere som en samlet markør for helbredsunderskud, som endnu ikke er fuldt synligt i diagnoserne. Det vil sige en slags tidlig opsummering af problemer, der endnu ikke har fået et navn i journalen.
“Vores håb er, at egenvurderet helbred kan bruges som et tidligt advarselssignal. Hvis det viser sig, at et enkelt spørgsmål forudsiger senere sygdom bedre, end vi troede, får vi et meget enkelt redskab til at finde de grupper, vi skal være særligt opmærksomme på,” siger Henrik Toft Sørensen.
For Henrik Toft Sørensen peger resultaterne samlet set tilbage på ét budskab:
“Forebyggelse af svær overvægt bør ske langt tidligere end i 50’erne og 60’erne. I den alder, vi ser på her, er det for mange nok for sent at vende udviklingen fuldstændig, men vi kan lære noget om de mønstre, der ender med at give mennesker et liv, hvor de selv oplever deres helbred som mindre godt, og bruge den viden tidligere i livsforløbet,” siger han.
