I et nyt studie har forskere screenet flere end 10.000 gravide og fundet en gruppe kvinder med et hidtil uopdaget for lavt stofskifte. Hver tredje af kvinderne ville ikke være blevet fundet med den screeningsmodel, som anbefales i dag, fortæller overlæge.
I den første halvdel af graviditeten er fosteret afhængigt af stofskiftehormoner fra moren, blandt andet for at hjernen kan udvikle sig normalt. Alligevel har nogle gravide på dette tidspunkt et alvorligt for lavt stofskifte uden at vide det, fordi de aldrig bliver undersøgt.
I dag anbefaler man både i Danmark og internationalt primært at måle stofskiftet hos gravide, der på forhånd har en øget risiko, for eksempel fordi de selv tidligere har haft sygdommen, eller fordi stofskiftesygdom findes i familien. Men hvad med de kvinder, der faktisk har for lavt stofskifte uden at ligne risikopatienter?
“Vi ved, at vi med den nuværende tilgang ikke finder alle. Der går derfor gravide rundt med et uopdaget for lavt stofskifte, fordi de ikke opfylder kriterierne for at blive undersøgt. Derfor ville vi se, om vi kunne lave en model, der fanger netop de kvinder, hvor vi er helt sikre på, at stofskiftet er så lavt, at de skal behandles,” fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk professor og ledende overlæge Stine Linding Andersen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut på Aalborg Universitet.
Det var netop de kvinder, den nye model var udviklet til at finde. Forskningen er offentliggjort i European Journal of Endocrinology.
En blodprøve, der allerede bliver taget, kan afsløre sygdommen
Et alvorligt for lavt stofskifte under graviditeten er også forbundet med øget risiko for blandt andet for tidlig fødsel. Spørgsmålet var derfor, om de oversete tilfælde kunne findes uden at indføre endnu en undersøgelse i graviditeten.
Her udnyttede man, at der allerede bliver taget en blodprøve omkring uge ni til ti som led i undersøgelsen for kromosomfejl hos fosteret. I et toårigt studie i Region Nordjylland brugte de resterne af prøverne til at undersøge, om alle gravide kunne testes for for lavt stofskifte uden endnu et stik.
I laboratoriet målte man først TSH, som stiger, når skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok hormon. Grænsen blev sat ved en TSH-værdi over 6 mIU/L. Hos kvinder over grænsen målte man også stofskiftehormonet fT4 for at vurdere, hvor udtalt det lave stofskifte var. Kun kvinder uden kendt stofskiftesygdom og med klart abnorme svar blev meldt tilbage til lægen med henblik på hurtig udredning og behandling.
Pointen var altså at undersøge alle, men kun reagere på fund med klar klinisk betydning. Det minder om den måde, nyfødte undersøges på med hælprøven, hvor kun alvorlige fund fører til yderligere udredning.
“Der er en gråzone med små forandringer i stofskiftet, som ikke nødvendigvis betyder noget. Derfor identificerer vi med denne model specifikt de tilfælde, hvor vi ikke er i tvivl om, at kvinden fejler noget og skal behandles,” forklarer Stine Linding Andersen.
Risikokriterierne kunne ikke pege alle kvinderne ud
I alt blev 11.841 blodprøver fra 10.403 gravide undersøgt. Blandt dem fandt modellen netop den gruppe, som den risikobaserede tilgang har svært ved at pege ud.
Hos 41 kvinder, svarende til 0,39 pct. – omtrent fire ud af 1.000 – viste prøverne et hidtil uopdaget for lavt stofskifte. Hos nogle var det lave stofskifte tydeligt, mens andre havde en mildere form. Antallet lå på niveau med forventningen fra tidligere undersøgelser.
Alle 41 havde desuden antistoffer rettet mod skjoldbruskkirtlen. Det understøtter, at resultaterne ikke blot var tilfældige udsving, men hang sammen med autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen og gradvist kan svække produktionen af stofskiftehormoner.
“Det betyder, at vi kan nøjes med at måle et enkelt tal, nemlig TSH, for at finde kvinderne. Det gør proceduren relativt enkel og mindre omkostningstung, og det er vigtigt, hvis modellen en dag skal bruges bredt,” siger Stine Linding Andersen.
Selv perfekt risikoscreening ville have overset hver tredje
Et oplagt spørgsmål var, om kvinderne blot var blevet overset, fordi de eksisterende anbefalinger ikke altid bliver fulgt. Det havde et tidligere studie allerede vist tegn på: omkring hver femte af de kvinder, som ikke fik målt stofskiftet, havde mindst én risikofaktor, der burde have udløst en måling. Internationale undersøgelser har samtidig vist, at selv korrekt gennemført risikobaseret screening kan overse kvinder med unormalt stofskifte.
Men det nye studie viser, at problemet stikker dybere.
Af de 41 kvinder, som den universelle screening fandt, opfyldte 14 slet ikke de gældende risikokriterier. Problemet var altså ikke kun, om anbefalingerne blev fulgt. Selv hvis de var blevet fulgt perfekt, ville godt hver tredje stadig være gået under radaren.
“Når vi kan se, at en tredjedel af de her kvinder ellers ville gå rundt uden at blive opdaget, er det værd at overveje, om vi kan gøre tingene bedre end i dag. Der er endnu tale om et forskningsprojekt, og vi har kun gennemført det i én region, så vi har brug for at afprøve det flere steder og se, om modellen er, som den skal være,” siger Stine Linding Andersen.
Studiet viser dermed, at modellen kan gennemføres i praksis – og finder kvinder, som risikokriterierne ikke kan pege ud. Hvad studiet endnu ikke viser, er, om universel screening også fører til færre graviditetskomplikationer eller bedre udvikling hos børnene. Det kræver andre og større undersøgelser.
“Men det er lykkedes at finde kvinderne og behandle dem tidligt i graviditeten, og hvis vi kan nøjes med at måle ét stofskiftetal på blodprøver, som allerede tages, taler vi om en enkel løsning, der kan komme både mor og barn til gavn,” siger hun.
