Ny metode afslører, at beskyttet natur ofte kun er beskyttet på papiret

Danmark ser på papiret ud til at være godt på vej mod et af verdens vigtigste biodiversitetsmål: 30 procent af land og hav skal være beskyttet inden 2030. Ifølge de officielle tal er 15 procent af landarealet og 29 procent af havet allerede beskyttet.

Men tallene afhænger af et langt mere grundlæggende spørgsmål: Hvornår er biodiversiteten egentlig beskyttet?

Det spørgsmål forsøgeret forskerhold og Biodiversitetsrådet nu at besvare ved at omsætte EU-Kommissionens brede retningslinjer til konkrete krav til, hvornår natur reelt kan kaldes beskyttet.

I dag opgør landene nemlig “beskyttet natur” meget forskelligt.

“Selve tallene har i store træk været kendt fra Biodiversitetsrådets rapporter fra 2022 og 2023. Det nye er, at vi nu har udviklet en metode, som andre lande i princippet kan gentage trin for trin,” siger førsteforfatter Pil Birkefeldt Møller Pedersen fra Aarhus Universitet.

Da metoden blev anvendt på Danmark, blev afstanden mellem de officielle tal og den reelle beskyttelse markant.

“Det mest slående er forskellen mellem det, vi rapporterer som beskyttet, og det, der faktisk ser ud til at være effektivt beskyttet. På land går vi fra 15 procent til 1,7 procent – og på havet fra 29 procent til 1,9 procent.”

Analysen vurderer blandt andet, om områderne har juridisk beskyttelse, klare naturmål og reel beskyttelse mod aktiviteter som landbrug, skovdrift og bundtrawl.

“Spørgsmålet er ikke bare, hvor mange kvadratkilometer der er farvelagt som beskyttet på et kort. Spørgsmålet er, om økosystemerne faktisk får mulighed for at fungere — for det er dét, biodiversiteten bygger på.”

Studiet rejser dermed et større spørgsmål: Er naturbeskyttelse nogle steder blevet et administrativt regnestykke snarere end en vurdering af, hvad biodiversiteten faktisk har brug for?

Når beskyttet natur stadig bliver pløjet og trawlet

Problemet bliver særlig tydeligt i Natura 2000-områderne. Natura 2000 udgør rygraden i europæisk naturbeskyttelse og tæller automatisk med i EU’s officielle opgørelser over beskyttede områder.

“Natura 2000 er helt centralt for europæisk naturbeskyttelse. Men et område kan godt være beskyttet på papiret uden at hele økosystemet reelt er beskyttet.”

Mere end en tredjedel af de danske Natura 2000-områder rummer ifølge analysen aktiviteter, der fortsat skader biodiversiteten. På land gælder det blandt andet intensivt landbrug og skovdrift. På havet handler det især om bundslæbende fiskeri som bundtrawl.

“Så bliver spørgsmålet: Skal områder tælle med mod 30 × 30-målet, hvis aktiviteterne i dem fortsat skader biodiversiteten?”

Forskerne peger blandt andet på marine fuglebeskyttelsesområder, hvor fuglene på havoverfladen er beskyttet, mens havbunden nedenunder stadig kan blive ødelagt af bundtrawl.

“Et område kan godt være beskyttet for fuglene på havoverfladen, uden at vandsøjlen og havbunden nedenunder reelt er beskyttet. Hvis Natura 2000 skal være rygraden i europæisk naturbeskyttelse, er vi nødt til ærligt at diskutere, hvor systemet virker — og hvor det ikke gør. EU’s biodiversitetsstrategi taler om robuste økosystemer — ikke kun enkelte dele af dem.”

Hvis EU-landene ikke mener det samme med “beskyttet natur”, kan de officielle europæiske tal ifølge forskerne give et alt for optimistisk billede af biodiversitetens tilstand.

Et globalt mål med et uklart begreb i centrum

Da verdens lande vedtog Kunming-Montreal-aftalen under FN’s biodiversitetskonvention i 2022, blev 30 × 30-målet hurtigt et globalt symbol på ambitionen om at standse biodiversitetskrisen: 30 procent af land og hav skal beskyttes inden 2030. Målet går igen i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, hvor en tredjedel af områderne — svarende til 10 procent af land og hav — desuden skal være strengt beskyttet.

Men bag det enkle tal gemmer der sig et langt mere kompliceret spørgsmål: Hvad betyder “beskyttet” egentlig?

“Man har traditionelt været meget fokuserede på, hvor meget areal der er udpeget, men langt mindre på, om områderne faktisk beskytter biodiversiteten effektivt.”

Ifølge forskerne er biodiversitetspolitikken mange steder kommet til at handle mere om arealprocenter end om, hvorvidt økosystemerne faktisk fungerer.

For EU-Kommissionens retningslinjer beskriver overordnet, hvilke områder der kan tælle med mod målet, men mange af formuleringerne er ifølge forskerne åbne for fortolkning.

“Der står nogle ting i de tekster, som er uklare og elastiske. Hvad betyder det for eksempel konkret, at forvaltningen i et beskyttet område skal være effektiv? Eller at et strengt beskyttet område skal være stort nok til, at økologiske processer kan forløbe ‘essentielt uforstyrret’? Hvor stort skal et område være? Hvilke processer taler vi om?”

Biodiversitet er langt sværere at måle end klima

Det er ifølge analysen et eksempel på en bredere kløft i biodiversitetskrisen: Målene bliver stadig mere ambitiøse, mens beskyttelsen ofte halter bagefter. Biodiversitetskrisen adskiller sig samtidig fra klimakrisen ved at være langt vanskeligere at måle og kommunikere.

“På klimaområdet har man CO₂ ækvivalenter som en fælles målestok. Biodiversitet spænder derimod over alt fra gener og arter til hele økosystemer. Derfor er det meget sværere at måle biodiversitetens tilstand med ét enkelt tal.”

Dermed rammer studiet også en politisk følsom diskussion. Hvis kun områder med reel biodiversitetsbeskyttelse tæller med, bliver de officielle tal markant lavere.

“Der er jo et enormt politisk pres for at vise fremskridt mod det ambitiøse 30 x 30 mål. Men hvis man overvurderer beskyttelsen, risikerer man også at undervurdere behovet for handling.”

De ambitiøse arealmål kan derfor skabe et pres for at få eksisterende områder til at tælle med, selv når beskyttelsen i praksis er begrænset.

Forskerne omsatte brede EU-retningslinjer til konkrete krav

For at undersøge, hvor meget af Danmarks natur der faktisk kan tælle med mod 30 × 30-målet, tog forskerne udgangspunkt i EU-Kommissionens egne retningslinjer.

““Det nye er ikke selve tallene — dem har Biodiversitetsrådet publiceret tidligere. Det nye er, at vi med metoden kan vise, hvor og hvorfor kvaliteten af beskyttelsen er udfordret, og hvor den kan forbedres. Målet med at udvikle metoden har været, at andre lande kan gentage øvelsen og dermed gøre tallene lettere at sammenligne på tværs af EU.”

De brede formuleringer blev omsat til 10 konkrete kriterier. Fem kriterier gjaldt beskyttede områder. Fem ekstra gjaldt strengt beskyttede områder.

Et område skulle blandt andet have langsigtet retlig beskyttelse, klare naturmål og effektiv beskyttelse mod aktiviteter, der skader biodiversiteten.

Tre trin afslører, hvor og hvorfor biodiversiteten svigtes

Analysen blev bygget op i tre trin.

Først identificerede forskerne alle danske beskyttelsesordninger og potentielle områder, der kunne tælle med mod 30 x 30 målet.

Derefter fjernede de områder, hvor menneskelige aktiviteter fortsat skader biodiversiteten.

På land omfattede det blandt andet intensivt landbrug, produktionsskov og infrastruktur. På havet fokuserede analysen især på bundslæbende fiskeri.

“Der er bred videnskabelig konsensus om, at bundtrawl er skadeligt.”

Til havanalysen brugte forskerne GPS-data fra danske fiskefartøjer til at kortlægge, hvilke dele af havbunden der havde været trawlet over en femårig periode, samt information om, hvor der er trawlforbud.

På land kombinerede de geodata om landbrug, skovdrift, naturbeskyttelse og arealanvendelse.

Til sidst blev de enkelte beskyttelsesordninger vurderet op mod de 10 kriterier for beskyttede og strengt beskyttede områder fra EU-Kommissionens retningslinjer, dog med den væsentlige præcision at kriterierne skulle gælde hele økosystemet i området og ikke kun et delelement af økosystemet.

”Med den her metode kan man pege præcist på, hvor og hvorfor biodiversiteten svigtes — og hvad der skal til for at forbedre beskyttelsen. Er det for eksempel fordi havbunden aktivt trawles i dag, eller trawles det ikke i dag, men kan det i princippet trawles i morgen fordi det ikke er retligt beskyttet mod trawl gennem et trawlforbud? Eller har man kun beskyttet en del af økosystemet, og forsømt andre dele?”.

Fra næsten 30 procent beskyttet hav til under 2 procent

Officielt rapporterer Danmark, at 15 procent af landarealet og 29 procent af havarealet bidrager til 30 × 30-målet. Men når områderne vurderes ud fra de tre trin samt de 10 kriterier og et økosystemperspektiv, falder tallene til 1,7 procent på land og 1,9 procent til havs.

“Opgørelsen kan se barsk ud, men hvor der er tvivl på grund af manglende viden, siger vi ikke, at området ikke kan tælle med. Vi siger bare, at man er nødt til at undersøge det nærmere.”

På land var det kun få beskyttelsesordninger, der opfyldte kriterierne, herunder blandt andet naturnationalparkerne. På havet gjaldt det beskyttede områder med forbud mod bundtrawl.

Store dele af Natura 2000-systemet faldt enten helt ud eller krævede nærmere vurdering. Det gjaldt blandt andet områder med landbrug, skovdrift eller havbund, der har været udsat for bundtrawl.

“Hvis vi tæller områder med, hvor aktiviteter fortsat skader biodiversiteten, risikerer 30-procentsmålet at blive mere symbolsk end reelt.”

Ingen danske naturområder lever op til kravene om streng beskyttelse

Analysen viste også, at mange områder ikke er retligt beskyttet mod fremtidige indgreb. På havet identificerede forskerne blandt andet områder, hvor bundtrawl ikke foregår intensivt i dag, men hvor der heller ikke findes forbud mod fremtidigt trawl.

På land pegede analysen blandt andet på problemer med private §3-områder, hvor naturen kan “vokse” ud af beskyttelsen, fordi der ikke stilles krav om aktiv naturforvaltning. Dermed risikerer lysåbne områder gradvist at springe i skov.

Forskerne fandt samtidig, at ingen danske områder i dag entydigt opfylder kriterierne for “strengt beskyttede områder”.

“Vi fandt ingen områder, som klart opfyldte alle kriterierne for streng beskyttelse.”

Det betyder ifølge forskerne ikke, at områderne er uden naturværdi. Men det viser, hvor stor afstanden fortsat er mellem ambitionerne om “strengt beskyttet natur” og den beskyttelse, der findes i praksis.

Når beskyttet natur kun er beskyttet på papiret

Problemet rækker sandsynligvis langt ud over Danmark. En britisk analyse fra 2021 og undersøgelser af marine beskyttede områder i EU fra 2024 har også fundet store forskelle mellem natur, der tæller som beskyttet på papiret, og beskyttelse i praksis.

“Der er forskel på at udpege natur som beskyttet — og på reelt at beskytte biodiversiteten.”

Hvis analysen holder, udfordrer studiet ikke kun danske opgørelser, men også den måde, verden måler fremskridt i biodiversitetskrisen på.

“Hvis vi tror, naturen er bedre beskyttet, end den faktisk er, risikerer vi også at undervurdere behovet for handling. Og hvis de officielle tal bliver pustet op til noget, de ikke er, kan det på sigt underminere tilliden til hele systemet.”

Målet er også at gøre det tydeligere, hvad landene egentlig tæller som beskyttet natur.

“Det vil være enormt værdifuldt at gentage øvelsen på europæisk niveau — og et skridt mod faktisk at vende tabet af biodiversitet.”

Biodiversitet taber ofte kampen mod andre kriser

Naturbeskyttelse konkurrerer med mange andre interesser på både land og hav.

”I Danmark planlægger vi med aktiviteter, der samlet set fylder mere end 100 procent af arealet. Der er så mange ting, vi vil med vores land og hav, og biodiversiteten ligger ofte ikke øverst i bunken”

Presset på beskyttede områder kommer ikke kun fra traditionelle aktiviteter som landbrug og fiskeri.

“Også den grønne omstilling kan skabe nye konflikter. På havet har vi for eksempel set, hvordan beskyttelsen er blevet degraderet bare inden for de seneste år for at give mulighed for udvikling af vedvarende energi.”

Samtidig bliver biodiversitetskrisen ofte skubbet til side af andre hensyn som klima, energiforsyning og fødevaresikkerhed.

“Det er hele tiden andre hensyn, der kommer før biodiversiteten. Og det til trods for at flere analyser viser, at hvis man prioriterede biodiversiteten og afsatte plads til naturen, vil der være mange synergier at hente for fx klimaet og drikkevandet.”

I sidste ende handler det om, hvorvidt naturen faktisk får mulighed for at fungere.

“Hvis 30 × 30 skal blive et reelt vendepunkt for biodiversiteten, kræver det, at naturen også er reelt beskyttet.”