Med data fra over fem millioner mennesker har forskere udviklet en genetisk test, der kan være med til at forklare, hvorfor nogle tager voldsomt på i vægt, mens andre ikke gør. Vi nærmer os muligheden for allerede i barndommen at kunne identificere, hvem der er i størst risiko for udvikling af svær overvægt, så vi kan gå tidligt ind med interventioner, siger forsker.
Kropsvægt er en kompleks størrelse.
Det kan være fristende at tro, at folk, der bliver overvægtige, spiser for meget eller bevæger sig for lidt, men livsstil er kun den ene del af ligningen, når det kommer til udvikling af svær overvægt.
Den anden del handler om generne. Man kan sige, at nogle mennesker har et “højere indre volumenknap” for sult, mens andre hurtigere får besked på, at de er mætte. Faktisk kan gener forklare mellem estimerede 40 og 60 pct. af forskellen i menneskers BMI.
Forskerne har udviklet en genetisk test, der kan forklare 17 procent af forskellene i BMI mellem mennesker. Det kan lyde lavt, men i forskningsverdenen svarer det til at finde en brik, der pludselig gør det muligt at se konturerne af hele puslespillet. Det giver så præcis en forudsigelse, at man med høj sikkerhed kan udpege, hvem der risikerer at blive svært overvægtige.
Potentialet er enormt.
“Det gør det muligt for eksempel at teste børn genetisk for at identificere, hvem der er i stor risiko for at udvikle svær overvægt senere i livet. Sådan en score kan indgå i den individuelle sundhedsprofil på lige fod med for eksempel forhøjet kolesteroltal eller forhøjet blodtryk, og så kan lægen vejlede eller behandle på baggrund af den. Når det gælder børn med stor risiko for udvikling af svær overvægt, kan man identificere, hvem der måske vil have gavn af livsstilsinterventioner i en tidlig alder,” forklarer den ledende forsker bag studiet, professor, forskningsleder og vicedirektør Ruth Loos fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.
Verdens største datastudie giver præcis vægt-score
Tidligere har forskere lavet en lignende genetisk score for risikoen for at udvikle svær overvægt.
Den genetiske score var udviklet på baggrund af genetiske data på 300.000 personer og kunne forklare syv pct. af variationen mellem mennesker.
Den nye genetiske score er udviklet på baggrund af data fra 5,1 mio. mennesker og kan som sagt forklare 17 pct. af variationen mellem mennesker.
600 forskere fra 500 institutioner over hele verden har deltaget i dataindsamlingen og udviklingen af den genetiske score.
“Den nye score er en dramatisk forbedring af tidligere muligheder for at kunne forudsige, hvem der vil udvikle svær overvægt, og hvem der ikke vil. Det bringer os tættere på at kunne bruge sådan en model i klinisk praksis,” siger Ruth Loos.
Risiko kan måles helt fra fødslen
Algoritmen bag den nye score er særligt god til at forudsige, hvem der vil udvikle svær overvægt, altså et BMI på 35 og over.
Ruth Loos forklarer, at scoren er interessant, fordi den kommer med en vurdering, der er uafhængig af personens nuværende vægt.
Er man som eksempel buttet som 30-årig, er det ikke svært at forestille sig, at man har øget risiko for at være svært overvægtig som 40-årige. Det ser man ofte.
Det samme kan man sige om personer, der er lidt buttede som 20-årige eller sågar som teenagere eller 10-årige.
Forskning har da også igen og igen vist, at der er denne sammenhæng.
Sammenhængen forsvinder dog, når vi taler om børn under fem år.
Buttede børn under fem år har nemlig ikke forhøjet risiko for at udvikle svær overvægt som 40-årig sammenlignet med børn, der ikke er buttede.
Her kommer den genetiske score ind i billedet.
“Vi kan beregne den genetiske risiko allerede fra fødslen. Det svarer til at have et kort over terrænet, inden man begiver sig ud på rejsen. Det gør testen særlig værdifuld, fordi læger kan gribe ind tidligt, før overvægten når at udvikle sig. Man skal nemlig også forstå, at selvom man er genetisk disponeret for udvikling af svær overvægt, er det ikke nødvendigvis ens skæbne. Der er muligheder for at intervenere enten med livsstilinterventioner eller medicinsk,” siger Ruth Loos.
Nye studier skal teste scoren i praksis
Studiet er også en del af et større forskningsarbejde, der omhandler forståelsen af den genetiske og biologiske komponent i udvikling af svær overvægt.
Det vil sige, at forskerne i den kommende tid vil komme flere studier med andre vinkler ind i emnet.
Blandt andet arbejder forskerne på et studie, hvor de har udviklet scores, der kan vurdere, hvor sund eller usund en persons overvægt er.
Nogle personer kan have fedme uden at det nødvendigvis betyder, at deres blodsukker eller blodtryk er forhøjet.
De bærer måske blot lidt ekstra fedt på hofterne.
Scoren kan afgøre dette.
Forskerne planlægger også nye studier, der skal undersøge, hvad scoren kan afsløre om effekten af behandling med slankemedicin eller diæter.
Tidligere studier har allerede antydet, at personer med en høj risikoscore for svær overvægt ofte taber sig mere ved livsstilsændringer – men også har en tendens til hurtigere at tage kiloene på igen bagefter. Andre studier peger på, at slankemedicin generelt virker dårligere for personer med en høj score end for dem med en lav score.
Genetikken kan pege på nye behandlinger
Et af de store formål med det samlede forskningsarbejde er også at blive klogere på, hvad de mange gener, der har betydning for risikoen for udvikling af svær overvægt, egentlig gør.
Det står allerede nu klart, at en stor del af dem spiller en rolle i hjernen og følelsen af sult og mæthed, men forskerne undersøger også, om generne har betydning for andre organer og væv.
Al den nye viden har også stor interesse for lægemiddelindustrien, som jagter nye mål for medicin mod svær overvægt – eller muligheden for at bruge eksisterende midler på nye måder.
“Det gør det også muligt at se på, om allerede godkendte lægemidler rammer nogle af de potentielle lægemiddelmål, som vi identificerer. Det vil betyde, at man måske ikke har behov for at udvikle nye lægemidler til behandling af svær overvægt, men at man kan bruge allerede eksisterende. Det er noget af det, som vi er i færd med at analysere,” siger Ruth Loos.
