EN / DA
Sygdom og behandling

 Travle læger udskriver mere antibiotika

Der skal udskrives mindre antibiotika, hvis vi skal undgå en post-antibiotisk æra, hvor vi ikke længere kan behandle helt almindelige infektioner med antibiotika. Ny forskning viser, at bl.a. travlhed er årsag til ekstra recepter på antibiotika. Patienter bør kende risikoen ved brug af antibiotika bedre, mener forskerne.

Det er velkendt, at brugen af antibiotika er den vigtigste årsag til de stadigt stigende problemer med resistente bakterier i samfundet. Omkring 90 % af de antibiotika, der bruges til mennesker, udskrives af praktiserende læger og speciallæger, mens omkring 10 % anvendes på hospitalerne.

En ny dansk undersøgelse sætter fokus på årsagerne til forskelle i danske praktiserende lægers forbrug af antibiotika. Undersøgelsen viser, at praktiserende læger med mange konsultationer udskriver mere antibiotika end dem med færre konsultationer.

”Hvis du har travlt, føler du måske, at det er nemmere at udskrive en recept end at forklare patienten, hvorfor de ikke har gavn af antibiotika,” fortæller en af studiets hovedkræfter, læge Malene Plejdrup Hansen, der er seniorforsker på Center for Forskning i Almen Medicin på Aalborg Universitet og Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet.

Undersøgelsen bygger på tal fra 98 % af de praktiserende læger i Danmark og giver derfor et meget nøjagtigt billede af gældende praksis. Selv efter der er taget hensyn til patient-faktorer som alder, køn og kroniske sygdomme, viser undersøgelsen stor variation i, hvor meget antibiotika den enkelte praksis udskriver. Mens de 10 % lægepraksisser med det laveste antal ordinationer, udskriver 259 recepter pr. 1000 patienter per år, udskriver de 10 % med det højeste antal 644 recepter på antibiotika pr. 1000 patienter per år.

”De øverste 10 % udskriver markant mere antibiotika end gennemsnittet, men hvad der er endnu mere bekymrende er, at denne gruppe udskriver fire gange så meget af de såkaldt kritisk vigtige antibiotika. Disse antibiotika bør anvendes så lidt som muligt og bør forbeholdes behandling af infektioner hos alvorligt syge patienter samt infektioner med fx resistente bakterier,” udtaler studiets førsteforfatter, praktiserende læge Rune Aabenhus, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet.

Under- og overforbrug af patientnære tests

Udover travlhed giver undersøgelsen også andre bud på, hvorfor nogle lægepraksis udskriver mere antibiotika end andre.

Forskerne fandt, at de praksis, som ikke havde adgang til en C-reaktiv protein-test (CRP), ordinerede mere antibiotika end praksis, som udfører denne test. Dette fund stemmer godt overens med litteraturen, som har vist, at brugen af CRP-test kan reducere antibiotikaforbruget til bl.a. luftvejsinfektioner.

Forskerne ser det modsatte billede hos de lægepraksisser, som ofte bruger den såkaldte strep A-test, der måler, om en patient er inficeret med Gruppe A-streptokokker, der fx kan give halsbetændelse. Man ser nemlig et højt forbrug af antibiotika i de praksisser, hvor testen bruges ofte. Selv om det kan virke overraskende, er der en god forklaring.

”Hvis alle patienter med ondt i halsen får foretaget en test, risikerer man at behandle patienter, som ikke vil have gavn af antibiotikabehandlingen. I Danmark anbefaler vi, at testen forbeholdes de patienter, som er i størst risiko for at have en infektion med gruppe A-streptokokker,” forklarer Rune Aabenhus.

En dialog nødvendig

Udover at være årsag til de stigende problemer med resistente bakterier i samfundet, kan anvendelsen af antibiotika også have store konsekvenser for det enkelte individ.

”Undersøgelser viser, at når du bliver behandlet med antibiotika, så er der risiko for, at det enkelte individ udvikler resistente bakterier. Dermed er der en risiko for, at antibiotikabehandlingen ikke virker næste gang, du har brug for den,” uddyber Malene Plejdrup Hansen.

Endvidere kan den enkelte opleve bivirkninger i form af for eksempel hududslet og diarré. Malene Plejdrup Hansen mener, at der er behov for at informere patienterne om disse risici og inddrage dem i lægens overvejelser vedrørende den rette behandling.

”I udlandet har man haft succes med at reducere antibiotikaforbruget til patienter med luftvejsinfektioner, uden negative konsekvenser, ved hjælp af såkaldt ”shared decision-making”, hvor læger og patienter tager sig tid til at snakke om argumenterne for og imod antibiotikabehandling hos den enkelte,” uddyber Malene Plejdrup Hansen.

Artiklen “Identifying practice-related factors for high-volume prescribers of antibiotics in Danish general practice” er udkommet i Journal of Antimicrobial Chemotherapy. Malene Plejdrup Hansen modtog i 2013 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Variation i antibiotikaordinationsmønstret i dansk almen praksis. En analyse af betydningen af diagnostiske og organisatoriske forhold.”

Malene Plejdrup Hansen
Postdoc
Malene Plejdrup Hansen is a medical doctor, who has worked both in general practice and at the Department of Clinical Microbiology. During the past nine years she has been working as a full-time researcher and in 2012 she completed her PhD entitled 'Quality Indicators for Diagnosis and Treatment of Acute Respiratory Tract Infections in General Practice' at the University of Southern Denmark. From 2007-2010 she took part of the EU-funded project Health Alliance for Prudent prescribing, Yield and Use of Antimicrobial Drugs (HAPPY AUDIT) which involved more than 600 GPs from six different countries. In July 2014 she moved to Australia to work with worldleading researchers in evidence-based practice and antibiotic use in primary care - Chris Del Mar and Paul Glasziou - at the Centre for Research in Evidence-Based Practice, Bond University. Malene's research interests include optimising GP's management of patients with acute respiratory tract infections in general practice, the evidence for benefits and harms of using antibiotics, and she is also interested in conducting primary reserach in primary care settings.