Kroniske lungesygdomme, der bliver værre med alderen, kan gøre det svært at trække vejret. Forskere har nu kigget nærmere på et naturligt molekyle kaldet NAD+, som hjælper kroppen med at reparere celler og dæmpe betændelse. En ny undersøgelse har testet et kosttilskud, der kan øge mængden af NAD+, og resultaterne viser tegn på mindre irritation i lungerne og stærkere celler. Dette kan bane vejen for nye metoder til at forbedre lungesundheden.
Millioner af mennesker lever med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som gør det sværere at trække vejret og ofte forværres med alderen. Forskere mener, at en del af problemet er, at kroppen med tiden mister vigtige reparationsmekanismer – især NAD+, som hjælper med at reparere celler og kontrollere betændelse. Når NAD+-niveauerne falder, bliver lungevævet mere følsomt over for irritation, hvilket fremskynder KOL’s udvikling.
Men hvad hvis man kunne genopbygge NAD+-niveauet og bremse denne udvikling? For at undersøge det testede forskere et kosttilskud kaldet nicotinamid ribosid på mennesker med KOL. Ved at måle betændelsesmarkører i lungerne og cellernes funktion håbede de at finde en sikrere og mere effektiv måde at håndtere sygdommen på.
"Efter blot nogle uger så vi tegn på, at nicotinamid ribosid reducerede irritation i lungerne og styrkede cellernes forsvar. Fundet åbner nye muligheder for behandling af KOL og andre aldersrelaterede sygdomme ved at hjælpe cellerne med at beskytte og potentielt reparere sig selv. De øgede NAD+-niveauer ser ud til at give kroppen mere energi til at forsvare og genopbygge sig selv," fortæller professor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.
Hvorfor vejrtrækning bliver sværere med alderen
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en af de største dødsårsager i verden og rammer omkring 200 millioner mennesker globalt. Hvert år dør cirka 3,3 millioner mennesker af sygdommen. Sygdommen skader gradvist lungerne, hvilket fører til åndenød og hyppig hoste, der forringer livskvaliteten. Forskere mistænker, at biologiske belastninger forårsaget af aldring – såsom DNA-skader og inflammation – kan fremskynde udviklingen af KOL.
"Vi tænkte, at KOL kunne være et godt fokusområde, fordi vi ved, at en del af mekanismen har en stærk forbindelse til rygning, og at rygning kan skade vores DNA. En vigtig faktor i den proces er NAD+, et molekyle, som cellerne har brug for til energiproduktion og reparation af DNA."
Når NAD+-niveauerne falder med alderen, bliver cellerne svagere, langsommere til at hele og mere tilbøjelige til at reagere overdrevent med skadelig inflammation. Det har fået forskere til at overveje, om en genopfyldning af NAD+ kan bremse udviklingen af KOL og forbedre lungesundheden.
"Min interesse for NAD-molekylet opstod, da jeg opdagede, hvor mange vigtige processer i kroppen det spiller en rolle i. Vores tidligere forskning har vist, at ved sygdomme med øget DNA-skade kan dette B3-lignende vitamin hjælpe med at modvirke nogle af de skadelige konsekvenser."
Det handler ikke kun om at give cellerne energi – det hjælper også med at beskytte dem mod den daglige slitage, der ophobes over tid.
"Når vi ser, hvordan KOL forværres med alderen, virker det oplagt at mistænke, at faldende NAD+-niveauer bidrager til denne forværring. Hvis vi kan øge niveauet af dette nøglemolekyle, kan vi muligvis hjælpe kroppen med at reparere sig selv mere effektivt."
Kan måske ‘sætte tiden i stå’
Forskere har tidligere observeret, at personer med kroniske lungesygdomme ofte viser tegn på "accelereret" aldring i luftvejene. Inflammation bliver en vedvarende tilstand, der nedbryder lungevævet og gør det sværere at trække vejret.
"Dette tiltrækker celler, der nedbryder lungernes elastiske væv, hvilket bidrager til sygdommens progression. Set fra et pragmatisk perspektiv kan det derfor give mening, at en reduktion af inflammation kan have en positiv effekt."
De nuværende behandlinger sigter primært mod at lindre symptomer og forebygge forværringer, men de adresserer ikke de underliggende årsager.
"Nyere forskning i aldring antyder, at genoprettelse af normale NAD+-niveauer kan bidrage til at reparere skader og muligvis bremse sygdommens progression."
Derfor har forskerne vendt blikket mod nicotinamid ribosid, en byggesten, som kroppen omdanner til NAD+. Tidlige laboratorieforsøg tyder på, at det kan hjælpe cellerne med at holde sig sundere ved at reducere skadelig inflammation og forbedre DNA-reparation.
"Tanken om, at vi måske kunne ‘sætte tiden i stå’ for lungeceller, er virkelig fascinerende. Der findes formentlig ingen hurtig løsning, men hvis nicotinamid ribosid faktisk kan styrke kroppens naturlige forsvar, kan det have en reel betydning for mennesker, der lever med KOL."
Et bredere billede af påvirkning
Det var forskernes forhåbning, at de ved at øge NAD+ kunne adressere de grundlæggende processer – som kronisk inflammation og cellulær nedbrydning – der forværrer lungesygdommen.
"Målet var ikke at helbrede KOL, men at forbedre behandlingen. Enhver lille forbedring, der letter vejrtrækningen og øger energiniveauet, er værd at undersøge. Vi analyserede ikke kun lungerne, men også blod- og celleprøver for at få et bredere billede af, hvordan nicotinamid ribosid påvirker kroppen – som at se det samme øjeblik fra flere vinkler for at opdage vigtige detaljer."
Deltagerne besøgte klinikken tre gange: før forsøget, efter seks uger og igen 12 uger senere. Ved hvert besøg blev deres lungefunktion målt, og prøver af blod og spyt blev analyseret for tegn på inflammation og ændringer i NAD+-niveauer.
"Allerede efter seks uger viste de, der tog nicotinamid ribosid, en markant reduktion i inflammationsmarkøren IL-8 i deres lungeslim sammenlignet med placebogruppen. Vi så omkring 50 % reduktion, hvilket er en betydelig effekt."
Denne forbedring varede ved, selv efter behandlingen var afsluttet, hvilket tyder på en langvarig effekt på betændelse i luftvejene. Samtidig viste tests, at nicotinamid ribosid mere end fordoblede NAD+-niveauerne i blodet – en ændring, der forbindes med sundere celler og bedre DNA-reparation.
"Blodprøver viste ingen ændringer i andre betændelsesmarkører, hvilket tyder på, at tilskuddet primært virkede i lungerne. Der blev heller ikke set alvorlige bivirkninger, så behandlingen virker umiddelbart sikker."
Ikke fundet en mirakelkur
Det er sjældent at se en så tydelig reduktion i en markør, der er så central for lungeinflammation. Endnu mere spændende var det, at disse ændringer fulgte en stigning i NAD+-niveauerne – som om vi gav cellerne den energi, de havde brug for til at hele sig selv mere effektivt.
"Biologi er sjældent enkel og forudsigelig. Alligevel er dette stærke tegn på, at nicotinamid ribosid kan påvirke vigtige processer, der typisk forværres med alderen, selv om det stadig er usikkert, hvad den langsigtede betydning vil være. Min umiddelbare tanke er, at det godt kan være, vi kan få bremset progressionen lidt."
Reducering af betændelse betyder også, at færre immunceller, såkaldte neutrofile granulocytter, bliver tiltrukket til området. Yderligere tests tyder på, at nicotinamid ribosid kan gøre cellerne mere modstandsdygtige over for daglig belastning.
"Genanalyserne viste tegn på, at kroppens evne til at reparere DNA blev aktiveret, hvilket på sigt kan betyde færre beskadigede celler. Tidlige resultater antyder også, at der var færre 'gamle' celler, som ellers kan bidrage til skadelig betændelse."
Selvom disse fund ikke bekræfter en langsigtet heling af lungesygdomme, peger de på biologiske forandringer, der muligvis kan bremse KOL’s udvikling og støtte lungernes generelle sundhed.
"Det vigtigste for mig er, at vi ser tegn på stærkere og mere modstandsdygtige celler," forklarer Morten Scheibye-Knudsen. "Vi har ikke fundet en mirakelkur, men resultaterne tyder på, at højere NAD+-niveauer kan bremse nogle af de nedbrydende processer, der følger med aldring. Selv små forbedringer i inflammation og cellefunktion kan gøre en stor forskel. Vores håb er, at disse lovende resultater en dag kan føre til reel hjælp for dem, der har levet med KOL i mange år."
Et lovende første skridt
Selvom disse resultater ikke er en løsning, der kan helbrede KOL, peger de på NAD+ som en nøglefaktor i at bremse nogle af sygdommens skadelige processer.
"Det er muligt, at den mekanisme, der fører til tab af lungefunktion ved KOL, ligner den naturlige aldringsproces, men det er stadig usikkert. De vedvarende positive effekter efter behandlingen tyder på, at nicotinamid ribosid muligvis kan have en langsigtet gavnlig effekt."
Samtidig var dette en relativt kort undersøgelse med et begrænset antal deltagere, så større studier er nødvendige for at se, om de samme fordele også viser sig i en bredere population.
"En anden vigtig faktor er, om nicotinamid ribosid i kombination med eksisterende behandlinger kan give bedre beskyttelse mod lungeinflammation. Med alderen øges inflammation i kroppen – et fænomen kendt som 'inflammaging' – som kan medvirke til de sygdomsændringer, der opstår hos ældre."
Fremadrettet håber forskerne, at netop denne tilgang kan føre til en mere effektiv måde at håndtere KOL på.
"Disse resultater er et lovende første skridt, men ikke en endelig konklusion. KOL er en kompleks sygdom, og det kræver mange studier med flere deltagere for at vide, om effekten varer ved. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at betændelsen i lungerne blev ved med at falde efter behandlingen."
Behandler selve årsagen
De nye preliminære forsøg rejser spørgsmålet, om NAD+-tilskud kan fungere sammen med eksisterende medicin for at styrke lungesundheden.
"Der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan tilskuddet påvirker immunforsvaret, hvilke patienter der får mest ud af det, og hvor længe effekten varer, efter man stopper med at tage det."
Ud over KOL kan disse resultater også inspirere til ny forskning i, om en øgning af NAD+-niveauer kan hjælpe ved andre sygdomme, der involverer kronisk inflammation og cellestress – for eksempel visse hjerte- eller hjernesygdomme.
"Selvom sygdomme kræver forskellige behandlinger, har de alle det til fælles, at kroppen har brug for stærkere reparation og forsvar. Fremtidige studier kan se på længere behandlinger, forskellige doser eller kombinationer af nicotinamid ribosid med andre beskyttende stoffer."
Hver ny brik i puslespillet kan bringe forskere tættere på sikrere og mere målrettede måder at bruge NAD+ til at forbedre sundheden.
"Det, der motiverer mig mest, er, at vi ikke kun behandler symptomer, men også selve årsagen," slutter Morten Scheibye-Knudsen. "Hvis vi kan styrke kroppens evne til at reparere DNA og dæmpe inflammation, kan det ændre vores tilgang til aldersrelaterede sygdomme. Jeg håber, at større studier kan bekræfte de lovende tegn, vi ser nu, og måske bane vejen for en ny behandling til KOL og andre kroniske sygdomme."
