I 1990’erne steg tilslutningen til MFR-vaccinen i Danmark. Men stigningen var mindre blandt forældre med lavere uddannelse, efter at der opstod offentlig tvivl om vaccinens sikkerhed. Forskellen mellem grupperne har holdt sig i årtier – og det betyder, at beskyttelsen mod sygdom stadig er ulige fordelt, siger forsker.
Når misinformation underminerer tilliden til vacciner, handler det ikke kun om hvor mange der fravælger vaccination – men om, hvordan beskyttelsen mod sygdom fordeles i befolkningen.
Et nyt dansk studie viser, at risikoen for ikke at få MFR-vaccinen efterfølgende hang sammen med forældrenes uddannelsesniveau.
Det er et landsdækkende registerstudie baseret på over 1,2 millioner børn født mellem 1990 og 2011, hvor vaccinationsstatus og forældres uddannelsesniveau blev koblet på individniveau.
Forskerne fulgte for hvert enkelt barn, om det fik sin første MFR-vaccine, og sammenlignede tilslutningen før og efter tre centrale begivenheder for at undersøge, om forskellen mellem uddannelsesgrupper ændrede sig over tid – uden at studiet i sig selv kan fastslå en direkte årsagssammenhæng.
“Det handler om at få en bredere forståelse af, hvordan misinformation kan påvirke forskellige grupper forskelligt. Hvis nogle grupper påvirkes mere end andre, er det afgørende, at vi ved, hvordan vi kan kommunikere fakta målrettet til dem,” forklarer seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Forskningen er publiceret i Social Science & Medicine.
Tre begivenheder satte det sociale mønster på prøve
For at teste, om det sociale mønster ændrede sig, identificerede forskerne tre konkrete begivenheder, hvor tvivlen om MFR-vaccinen blev bredt diskuteret i offentligheden.
Den første begivenhed var et radioprogram i 1993, hvor en mor offentligt kædede MFR-vaccinen sammen med autisme. Udsendelsen udløste en landsdækkende debat – og i årene derefter begyndte vaccinetilslutningen at udvikle sig socialt skævt.
Den anden begivenhed var Andrew Wakefields videnskabelige artikel fra 1998, som hævdede en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.
Den tredje begivenhed var tilbagetrækningen af artiklen i 2010 efter afsløringer af alvorlige metodiske og etiske problemer.
Efter hver begivenhed estimerede forskerne, om forskellen i vaccinationsrate mellem uddannelsesgrupper ændrede sig statistisk signifikant over tid – og om udviklingen var forskellig mellem grupperne. Dermed kunne de teste, om mønstret gentog sig eller ændrede karakter ved nye informationschok.
“Tanken er den, at jo mere uddannet man er, desto bedre forudsætninger kan man have for at vurdere, hvad der er information, og hvad der er misinformation. Det kan give bedre forudsætninger at handle ud fra, blandt andet til at træffe informerede valg vedrørende vaccinering af sine børn,” forklarer hun.
En lille forskel – med lang levetid
Studiet viser, at der før 1993 ikke var et fast socialt mønster i, hvem der blev vaccineret, når man sammenlignede uddannelsesgrupperne.
Først efter mediebegivenheden i 1993 opstod der gradvist en forskel – og her begynder det mønster, som kom til at præge tilslutningen i de følgende årtier.
Forskellen var beskeden – mellem to og fem procentpoint – men den opstod i midten af 1990’erne og kunne måles igen og igen i de efterfølgende årtier.
De senere internationale begivenheder – Wakefields studie i 1998 og tilbagetrækningen i 2010 – ændrede ikke væsentligt på udviklingen efter 1993. Dermed fungerede de som en indirekte test af mønstrets stabilitet: Den sociale forskel ændrede sig ikke systematisk – heller ikke efter at påstanden blev videnskabeligt afvist.
Selvom forskellen kun er to til fem procentpoint, betyder den, at de lavest uddannede grupper ofte ligger under den kritiske grænse på 90 procent – og dermed befinder sig i et niveau, hvor sygdomsudbrud bliver mere sandsynlige.
“Den forskel, som opstod efter 1993, fortsætter perioden ud, men vi ser ikke, at mønsteret i tilslutningen ændrer sig i forbindelse med Andrew Wakefields artikel, eller da det stod klart, at der ingen sammenhæng er mellem vaccinen og autisme. Resultaterne tyder på, at skepsissen ikke breder sig ukontrolleret – men heller ikke forsvinder. Den ser ud til at koncentrere sig i bestemte grupper – også efter at påstanden om en sammenhæng mellem vaccinen og autisme blev afvist videnskabeligt,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.
Når beskyttelsen fordeles socialt skævt
Samlet set viser resultaterne, at misinformation kan være forbundet med mere end midlertidige udsving i tillid – den kan falde sammen med en ændret social fordeling af risiko i befolkningen og vedvarende forskelle i beskyttelsen mod sygdom.
I Danmark viser analysen, at den første hjemlige mediebegivenhed i 1993 falder sammen i tid med fremkomsten af den sociale forskel – men studiet kan ikke i sig selv bevise, at det var begivenheden, der forårsagede den.
Samtidig viser resultaterne, at nogle grupper er mere sårbare over for misinformation end andre – og at informationsindsatsen derfor må tilpasses derefter.
“Spørgsmålet er, hvordan vi får information ud i alle kroge af samfundet. For nogle er det rigtigt at sende den gennem Sundhedsstyrelsen, mens andre kan skulle nås på andre måder. Vi skal forstå, at information ikke virker ens for alle, hvis vi vil sikre over 90 procents tilslutning i alle grupper,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.
