Marsvin giver indsigt i udbredt leversygdom blandt børn og unge

Omkring 38 pct. af verdens voksne befolkning lider af fedtleversygdommen MASLD, som kan udvikle sig til den alvorlige sygdom MASH, der er kendetegnet ved ophobning af fedt i leveren, betændelse og arvævsdannelse.

Sygdommen er kraftigt associeret med overvægt og usund livsstil, og faktisk anslås det, at mellem fem og 10 pct. af verdens børn og unge også lider af MASLD med risiko for at udvikle MASH.

Selvom sygdommen i store træk er den samme hos børn og voksne, er der alligevel forskelle. For eksempel tyder undersøgelser på, at sygdommen hos børn har et mere aggressivt forløb med hurtigere dannelse af leverskader og arvæv.

Selvom det er velkendt, at der er forskel på MASH mellem voksne og børn, ved forskere og læger endnu ikke nok om sygdommen hos børn, og hvordan man bedst behandler den.

En af årsagerne til det er, at det ofte er etisk uforsvarligt at lave forsøg med børn. Derfor må forskere i børnesygdomme ofte ty til brugen af dyremodeller for at blive klogere på, hvad der karakteriserer forskellige sygdomme hos børn.

Netop sådan en dyremodel har forskere nu udviklet for MASH hos børn.

Dyremodellen er et marsvin, som potentielt kan give forskere et bedre indblik i, hvad der karakteriserer MASH hos børn, og hvordan man bedre kan forebygge, modvirke og behandle sygdommen.

"Når vi ikke kan lave præcise studier med børn med MASH, har vi brug for en god dyremodel, der afspejler det, som vi ser hos børn med sygdommen. Der er stor forskel på børn og voksne, blandt andet fordi børn stadig er under udvikling og er i færd med at modnes hormonelt og metabolisk. Vi vil gerne vide mere om, hvad det betyder for voksenlivet, at man har MASH i barndommen. Bliver man for eksempel mere disponeret for MASH og andre sygdomme, selvom man har haft perioder med sundere livsstil?" fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Kamilla Pedersen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Forskningen, som Kamilla Pedersen har lavet i samarbejde med blandt andre lektor Pernille Tveden-Nyborg, er offentliggjort i Nutrients.

Svært at studere MASH hos børn og unge

Kamilla Pedersen og Pernille Tveden-Nyborg forklarer, at diagnosen MASH stilles med en leverbiopsi, hvilket ikke er et ufarligt indgreb og derfor kun sjældent foretages på børn og unge. Derfor ved forskere og læger endnu ikke så meget om sygdommen hos børn og unge.

Med det in mente satte forskerne sig for at udvikle en marsvinemodel for MASH.

Forskerne fortæller, at netop marsvin er en rigtig god model for MASH hos voksne mennesker, da sygdommene ligner hinanden meget mellem os og dem.

Det har forskere undersøgt og bekræftet mange gange ved at studere leveren fra marsvin under et mikroskop og sammenligne med, hvad man ved fra mennesker.

"Det er ret unikt, at vi ligner hinanden så meget på dette punkt, mens det derimod kan være svært at blive klogere på MASH ved at studere musemodeller eller rottemodeller, da udviklingen af deres MASH ikke ligner sygdommen hos mennesker lige så meget," forklarer Pernille Tveden-Nyborg.

Hun uddyber, at marsvin også egner sig til at studere netop sygdomme relateret til usund kost og diæt hos børn og unge, fordi marsvin allerede begynder at spise selv lige efter, de er født.

Det betyder, at forskerne allerede fra fødslen kan have kontrol over dyrenes diæt.

Giver indblik i sygdomsforløb

I studiet udviklede forskerne marsvinemodellen for MASH hos børn og unge ved at fodre marsvin med en kost med et højt indhold af fedt, sukker og kolesterol allerede få uger efter fødslen.

Når forskerne så udtager leveren på et tidspunkt, der svarer til, at et menneske fylder cirka 20 år, kan de studere leveren under mikroskopet og på den måde blive klogere på, hvad der karakteriserer MASH hos unge marsvin sammenlignet med hos voksne marsvin.

Det modsvarer sammenligningen mellem MASH hos unge og hos voksne mennesker.

Forskerne kan blandt andet undersøge forskelle i udtrykket af forskellige gener og hvordan sygdommen ellers kommer til udtryk.

»Overordnet set får vi i marsvinene det, som svarer til MASH hos børn, og det gør, at vi kan studere MASH bedre, end hvis vi kun har adgang til blodprøver og ultralyd,« siger Kamilla Pedersen.

God model for MASH hos børn og unge

Studiet, der først og fremmest er en validering af modellen for MASH hos børn og unge, viser blandt andet, at i sammenligningen mellem voksne og unge marsvin havde de unge marsvin med pendanten til human MASH mindre fedt i leveren, men på trods af det stadig lige så meget arvæv og mere inflammation.

Det tyder ifølge forskerne på, at sygdommen er mere aggressiv hos unge marsvin, sådan som man også ser det hos børn og unge.

Forskerne sammenlignede også leveren hos de unge marsvin med tidligere studier af børn og unge med MASH, og denne sammenligning viste de samme sygdomskarakteristika.

C-vitamin spiller en særlig rolle i MASH

Et særligt træk ved marsvin er desuden, at de ligesom mennesker er blandt de eneste dyr, som ikke selv kan producere C-vitamin.

Netop dette karakteristika gjorde det muligt for forskerne at undersøge den rolle, som C-vitamin spiller for sygdomsudtrykket ved MASH hos både marsvin og mennesker.

I studiet gav forskerne én gruppe marsvin tilskud med C-vitamin, mens den anden blev holdt i et C-vitamin-underskud.

Studiet viste, at mangel på C-vitamin var forbundet med mere inflammation i leveren og påvirkning af levercellernes epigenetik.

Ifølge Pernille Tveden-Nyborg åbner resultatet et vindue til en bedre sygdomsforståelse.

»Det indikerer, at mangel på C-vitamin hos børn og unge med MASH kan mindske levercellernes evne til at beskytte sig selv mod effekten af fedtophobning, og det kan have betydning for sygdommens udtryk. Derudover kan C-vitaminmangel have effekt på inflammatoriske gener, hvilket kan drive leverskaden og arvævsdannelsen. Det interessante er, at vi ved, at arvævsdannelsen i leveren øger risikoen for at dø af leverskade, og her får vi i vores model en indsigt i, hvad der har betydning for arvævsdannelsen, og hvordan C-vitamin måske spiller en rolle,« siger hun.

Tester betydningen af usund kost under graviditeten

Med modellen for MASH kan forskerne lave nye forsøg, der skal gøre dem klogere på forskellen mellem leversygdommen hos børn og voksne, samt hvordan man bedre kan behandle den hos børn.

Blandt andet er forskerne ved at lægge sidste hånd på et studie, hvori de har undersøgt betydningen af moderens diæt under drægtigheden for risikoen for udvikling af MASH hos afkommet.

Tanken er, at usund kost under fosterudviklingen måske kan prædisponere for hurtigere udvikling af sygdommen.

Forskerne vil også gerne undersøge, hvordan det at have været udsat for usund kost under fosterudviklingen eller tidligt i barndommen, for derefter at leve sundt i en periode, kan have betydning for risikoprofilen senere i voksenlivet.

»Det kan gøre os klogere på, om vi skal være særligt opmærksomme på, om nogle personer har øget risiko for MASH, eller om der er en øget risiko forbundet med udvikling af MASH. Det samme kan vi måske sige om C-vitamin, hvor tilskud med C-vitamin måske kan være med til at dæmpe sygdommens udtryk, så den ikke udvikler sig så aggressivt. Det er den slags, vi kan undersøge med vores model,« forklarer Kamilla Pedersen.