Mange patienter med inflammatorisk tarmsygdom lider også af alvorlig hudsygdom

Skal man identificere flere personer med hudsygdommen hidradenitis suppurativa (HS), kan det at lede efter sygdommen blandt personer med inflammatorisk tarmsygdom måske være en god idé.

Det indikerer i hvert fald et nyt studie, der viser, at blandt personer med nydiagnosticeret inflammatorisk tarmsygdom som ulcerøs colitis eller Crohns har en forholdsvis stor del HS.

Opdagelsen er interessant, blandt andet fordi der er en betydelig diagnostisk forsinkelse i forhold til at få stillet diagnosen med HS. Det kan derfor måske give mening at lave en hurtig screening for sygdommen blandt personer, der får stillet en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom.

»Det kan måske være med til at nedbringe den diagnostiske forsinkelse hos personer med HS. Derudover kræver det ikke meget mere af mave-tarm-lægerne, end at de stiller tre hurtige spørgsmål og så henviser patienterne til en dermatolog ved mistanken om HS, altså hvis de svarer positivt på de tre spørgsmål,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor fra Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital Johan Burisch.

Forskningen er publiceret i Journal of Crohn’s & Colitis.

Undersøger kobling mellem tarmsygdomme og andre inflammatoriske sygdomme

Studiet er en del af et større forskningsarbejde, som Johan Burisch med sine kollegaer er i gang med.

Forskningen har som formål blandt andet at identificere forekomsten af andre sygdomme hos personer med inflammatoriske tarmsygdomme.

I andre studier har forskerne undersøgt for sammenhænge mellem inflammatoriske tarmsygdomme og knogleskørhed eller gigtsygdomme.

I det omtalte studie er turen så kommet til HS, der er en inflammatorisk hudsygdom kendetegnet ved betændte bylder i armhulerne, lysken, på ballerne og på brystet.

»I dette studie har vi allieret os med dermatologerne på Bispebjerg Hospital, og udgangspunktet er, at vi ved, at der er øget forekomst af HS blandt patienter med inflammatorisk tarmsygdom, men at det har været uklart, om det også gælder på diagnosetidspunktet,« forklarer Johan Burisch.

Han uddyber, at det er velkendt, at der er både genetiske og miljømæssige overlap mellem forskellige sygdomme, hvor systemisk inflammation er et fællestræk.

Blandt andet overlapper en masse genetiske risikofaktorer for inflammatorisk tarmsygdom og HS hinanden, ligesom det også er velkendt, at rygning er en risikofaktor for begge sygdomme.

»Det er basal fysiologi og miljø, men vi har manglet viden om, hvad det betyder for overlappet mellem de to sygdomme, og hvad det betyder for patientforløbene, når patienterne præsenterer med dem begge,« siger Johan Burisch.

527 danskere fik stillet diagnose med inflammatorisk tarmsygdom

I studiet har forskerne gransket data på alle patienter, der i perioden fra maj 2021 til april 2023 fik stillet en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom i Københavnsområdet.

Det drejede sig om i alt 527 patienter, hvoraf 38,1 pct. fik stillet diagnosen med Crohns, mens 58,4 pct. fik stillet diagnosen med ulcerøs colitis.

Ulcerøs colitis er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelsesreaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver sårfyldt og blødende.

Crohns er ligeledes kendetegnet ved en betændelsestilstand i mavetarmkanalen. Typiske symptomer ved Crohns er langvarig diarré, mavesmerter og undertiden vægttab.

3,4 pct. fik stillet en diagnose med uspecifik inflammatorisk tarmsygdom.

I forbindelse med diagnosen stillede lægerne patienterne nogle simple spørgsmål som en hurtig screening for HS.

Det drejede sig blandt andet om spørgsmål indtil, om de i perioder havde bylder og inflammation under armene, i lysken, på ballerne og på brystet.

Ved mistanke om HS blev patienterne henvist til videre udredning hos en dermatolog.

Otte pct. af Crohns-patienter har HS på diagnosetidspunktet

Resultatet af undersøgelsen viste, at 5,5 pct. af nydiagnosticerede patienter med inflammatorisk tarmsygdom også havde HS.

Dog fandt forskerne også, at der var forskel i forhold til den inflammatoriske tarmsygdom.

Otte pct. af patienter med Crohns havde HS, mens det samme ”kun” gjaldt 3,9 pct. af patienter med ulcerøs colitis.

»Det er som sådan ikke overraskende, at omkring seks pct. af patienter med inflammatorisk tarmsygdom har HS, men det er overraskende, at de allerede har det på diagnosetidspunktet. Ydermere vidste mange af patienterne ikke, at de havde sygdommen,« siger Johan Burisch.

Forskningen viste også, at de patienter, som var mest syge med inflammatorisk tarmsygdom, oftere havde HS, ligesom personer med højere BMI også oftere fik stillet diagnosen med HS.

Dobbeltdiagnoser skal måske behandles tungere

Ifølge Johan Burisch er der flere interessante pointer at trække ud af resultaterne.

For det første har forskerne nu nogle tal for, hvor prævalent HS er blandt patienter med nydiagnosticeret inflammatorisk tarmsygdom, ligesom de også har identificeret flere risikofaktorer for HS hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom, herunder sygdomsgrad, BMI og Crohns som tarmsygdom.

Johan Burisch fortæller, at en anden interessant pointe er, at han selv i et tidligere studie har vist, at jo flere immunologiske sygdomme en patient slås med, des højere er patientens risiko for et dårligt sygdomsforløb.

»Når vi kan se, at patienter med inflammatorisk tarmsygdom og samtidig HS også er sygere, skal vi måske tænke det ind i vores behandlingsvalg og behandle denne gruppe lidt tungere tidligt i behandlingsforløbet,« siger han.

Følger op på patienterne efter fem år

Johan Burisch fortæller, at en anden pointe er, at man kan bruge tidspunktet for en diagnose med inflammatorisk tarmsygdom til at screene patienterne for samtidig HS ved at stille dem et par hurtige spørgsmål og henvise til en dermatolog ved mistanke.

Det kan måske være med til at nedbringe den diagnostiske forsinkelse.

Desuden er studiet blot det første skridt i retning af bedre at forstå, hvad HS betyder for sygdomsforløbet ved inflammatorisk tarmsygdom og omvendt.

»Vi skal tænke ud over tarmen. Inflammatoriske tarmsygdomme er mere end bare manifestationer i tarmene, fordi sygdommene også kan akkompagneres af sygdom i huden. Nu er vores sigte at følge patienterne over fem år for at se, hvilke kliniske implikationer det har for patienterne, hvis de på tidspunktet for diagnosen med en inflammatorisk tarmsygdom også får stillet en diagnose med HS. Når det kommer til at mindske den diagnostiske forsinkelse blandt patienter med HS, kan vi bruge vores studie som en indikator for, at det måske kan give mening at lede efter HS-patienter hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom,« siger Johan Burisch.

Han uddyber, at mave-tarmlægerne og dermatologerne i samarbejde også vil undersøge, hvilke mekanismer der binder de to sygdomme sammen.