Stort studie med hjerneskanninger på flere end 4.000 personer viser, at høje niveauer af luftforurening er koblet til det at have en mindre hjerne. Studiet kan dog ikke finde en sammenhæng mellem luftforurening og kognitivt forfald, men det kan være, at hvis man lavede en lignende undersøgelse i en mere forurenet by, at man ville finde en sammenhæng, siger forsker.
Luftforurening er skidt for mange ting.
Det øger blandt andet risikoen for udvikling af lungesygdom og hjertekarsygdom, og nu viser et nyt studie, at luftforurening også ser ud til at være associeret til det at miste hjernemasse.
Forskningsarbejdet bidrager til forståelsen af, hvad der negativt påvirker hjernen og måske også øger risikoen for udvikling af demens – og hvad man som samfund kan gøre ved det.
»Det handler om, at der ud over individuelle risikofaktorer for udvikling af demens også findes nogle fælles risikofaktorer, som man ikke kan gøre noget ved individuelt, men som vi som samfund må arbejde på at gøre mindre. En af disse risikofaktorer ser ud til at være luftforurening,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Sebastian Köhler fra Department of Psychiatry and Neuropsychology ved Maastricht University.
Forskningen er offentliggjort i Environment International.
Indikationer på sammenhæng mellem luftforurening og demens
Sebastian Köhlers forskningsgruppe interesserer sig for risikofaktorer for kognitivt forfald og demens, samt hvordan man kan sænke denne risiko hos mennesker.
Til formålet har de blandt andet udviklet en model for koblingen mellem livsstil og hjernehelbredet, og den kan estimere graden af kognitivt forfald og risikoen for demens baseret på forskellige parametre.
Forskerne har i mange år interesseret sig for individuelle risikofaktorer for demens, for eksempel kost, motion, rygning, alkohol mm., men i det nye studie ønskede de at blive klogere på nogle risikofaktorer, der i højere grad har relevans på befolkningsniveau sammenlignet med på individniveau.
Én af disse risikofaktorer kan potentielt set være luftforurening.
I hvert fald har tidligere studier indikeret, at der kan være en sammenhæng mellem det at være udsat for høje mængder luftforurening i sin hverdag og risikoen for kognitivt forfald og demens.
Nogle af disse studier stammer dog fra store byer som Mexico City of Rio de Janeiro, hvor luftforureningen er ekstremt høj.
I det nye studie ønskede forskerne derfor at teste, om der er forskel på det at blive udsat for høje eller lave niveauer af luftforurening i Maastricht, der helt overordnet har meget mindre luftforurening end de førnævnte latinamerikanske storbyer.
»Tidligere studier har indikeret en sammenhæng, men der er også studier, som har peget på det modsatte. Derfor er der behov for flere forskningsresultater inden for området til at belyse en mulig kobling,« forklarer Sebastian Köhler.
Flere end 4.000 personer med i studie
I studiet undersøgte forskerne data fra The Maastricht Study, hvor 4.002 forsøgsdeltagere havde fået foretaget en hjerneskanning samt udfyldt et spørgeskema til at evaluere deres kognition.
Forskerne sammenholdt data fra undersøgelsen med nationale data for forureningen i de områder, som forsøgsdeltagerne boede i.
Derved kunne de se, om det at leve i områder med højere luftforurening var associeret til symptomer på kognitivt forfald, mængden af hjernevæske i hjernen som tegn på tab af hjernemasse og helbredet i de små blodkar i hjernen.
Forskerne undersøgte betydningen af luftforurening med partikler mindre end 10 mikrometer, partikler mindre end to mikrometer, nitrogendioxid og sod.
»Vi kan sagtens komme med en biologisk forklaring på en mulig sammenhæng, idet undersøgelser har vist, at de små partikler fra luftforurening kan trænge over barrieren mellem blodet og hjernen og derved komme ind i hjernen og potentielt set være årsag til skade der. Med den her undersøgelse ville vi finde ud af, om det har en negativ effekt,« siger Sebastian Köhler.
Luftforurening får hjernen til at skrumpe
Forskningen afslørede, at luftforurening bestemt har betydning for hjernen.
For det første viste hjerneskanningerne, at de forsøgspersoner, der boede i områder med mest luftforurening, havde mere hjernevæske i hjernen.
Det viser ifølge Sebastian Köhler, at deres hjerner er skrumpet mere end hos forsøgspersoner fra områder med mindre luftforurening, da der kommer mere hjernevæske i hjernen, des mere hjernen skrumper. Ellers ville hjernen blive rystet rundt i kraniekassen.
Forskerne fandt dog ingen signifikant forskel i kognition mellem forsøgspersoner fra områder med meget eller lidt luftforurening.
De fandt heller ingen forskel i den vaskulære skade i hjernen, altså skade på de små blodkar.
Kan være meget værre i byer med mere forurening
Ifølge Sebastian Köhler er der flere interessante perspektiver at trække ud af forskningsresultatet.
For det første finder han det interessant, at luftforurening ser ud til at lede til, at hjernen skrumper.
Selvom der i studiet ikke blev fundet en association til fald i kognition, kan det ifølge Sebastian Köhler ikke være sundt, når hjernen bliver mindre.
»Vores forsøgsdeltagere var mellem 40 og 75 år gamle, så de er fortsat forholdsvist unge. Det vil sige, at det sagtens kan være, at effekten af luftforurening på kognition ikke er slået igennem endnu. Det her studie er kun et øjebliksbillede. Det vil blive interessant at se, hvad der kommer til at ske over det næste årti, og om effekterne af luftforurening på kognition bliver tydeligere der,« siger han.
Han uddyber pointen med, at Maastricht heller ikke er verdens mest forurenede by.
»Lavede man den samme undersøgelse i en mere forurenet by, kunne det være, at effekten på både hjernevæsken og kognitionen blev meget mere tydelig,« siger Sebastian Köhler.
Luftforurening skal måske med i WHO-anbefalinger vedrørende demens
Sebastian Köhler fortæller, at studiet bidrager til forståelsen af, at det at tage vare på det kognitive helbred ikke bare er en individuel sag, men at det også bør være på politikernes radar, når de skal tænke i grønnere områder, mindre trafik og en generelt sundere luft i byer.
Ud over den formentlig gavnlige effekt på hjernen vil sådanne tiltag også have betydning for risikoen for udvikling af hjertekarsygdom og lungesygdomme som KOL.
»Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder lige nu på nogle anbefalinger vedrørende demens. Jeg er selv en del af arbejdet med de anbefalinger, og her ser vi på, om luftforurening skal med i anbefalingerne, og hvad forskellige lande bør gøre for at bringe luftforurening ned,« siger Sebastian Köhler.
