Liv omkring træers rødder har effekt på vækst, ikke på klimaregnskabet

Grøn innovation 30. jan 2025 4 min PhD Fellow Konstantinos Georgopoulos Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har kortlagt, hvad det mikroskopiske liv omkring trærødder betyder for træernes vækst og for udledningen og optag af drivhusgasser. Forskerne har også kortlagt, hvad det betyder, når dette mikroskopiske liv kommer fra en ung skov eller en gammel skov. Alt sammen har betydning for, hvad vi skal tage med i overvejelserne ved for eksempel genopretning af skov, siger forsker.

Rundt om i verden er der et stigende ønske om at genoprette meget af den skov, som vi har fældet for landbrug og brændselsproduktion.

I den sammenhæng er det vigtigt at forstå, hvordan man skaber de bedste betingelser for ny skov at gro i, og hvad forskellige betingelser kan have af negativ eller positiv effekt på træernes vækst, så nyplantede træer hurtigst muligt kan blive til en stor skov.

Nu viser et nyt studie, hvad det mikroskopiske liv, som lever omkring rødderne, har af betydning for, hvordan træer vokser, og hvordan drivhusgas bliver optaget eller udledt.

Indsigten gør forskerne klogere på, hvad der skal med i betragtningerne, når man vil plante ny skov, og hvad man ikke behøver at tænke over.

”Det giver os en bedre forståelse af de komplekse interaktioner mellem træer og den jord, som de vokser i. Selv når vi simplificerer alle jordsamfund, viser det sig, at træer stadig er lidt kræsne og deres rødder er forbundet med en bestemt biologi,” fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Konstantinos Georgopoulos fra Leiden University.

Forskningen er offentliggjort i Soil Biology and Biochemistry.

Undersøgte vækst i gammel og ung skov

I studiet har forskerne undersøgt forskellige jordforholds betydning for væksten af træer af sorten rødel (Alnus glutinosa), samt hvad jordforholdene har af betydning for det drivhus-regnskab, som er resultatet af træers optag og udledning af drivhusgasser.

Forskerne har i den sammenhæng indhentet jordprøver fra både ”gammel skov” på mere end 100 år og ”yngre skov” med en alder på omkring 15 år.

Forskellen mellem de to typer skovbund er blandt andet, at mikrobiologien i jordbunden fra gammel skov har haft længere tid til at udvikle sig og blive mere diversificeret sammenlignet med mikrobiologien i jordbunden fra yngre skov.

Ydermere fraktionerede forskerne mikrobiologien fra jorden taget fra de forskellige skove ved at køre den gennem forskellige sier og filtrer med mindre og mindre huller (250, 20, 11 og 3 μm).

Det vil sige, at fraktionerne indeholdt mindre og mindre biologi, og den fraktion, der havde været gennem sien med de mindste huller, indeholdt mest bakterier, mens de andre også har indeholdt forskellige svampe og andre organismer, herunder mikroskopiske dyr i jorden.

Endelig undersøgte forskerne, hvad fraktionerne fra de forskellige skove havde af betydning for væksten af rødel, når forskerne lod træer vokse i jord med de forskellige fraktioner i.

”Det er velkendt, at biodiversiteten i jord har betydning for væksten af de planter, som vokser i den. Det skyldes, at rødderne interagerer med mikrobiologien i et komplekst samspil. Her simplificerer vi mikrobiologiske samfund ved at fraktionere den for dermed at se, hvad de forskellige størrelsesfraktioner betyder for vækst og optag/udledning af drivhusgasser,” forklarer Konstantinos Georgopoulos.

Træer er meget selektive i deres valg af mikrobiota

Resultatet af forsøget, hvor forskerne dyrkede rødel i jord med mikroorganismer fra de forskellige fraktioner fra skove med forskellige alder, viste, at intet af det har den store betydning for træerne drivhusgas-regnskab.

Jord og træer udleder og optager nogenlunde det samme, om de bliver dyrket med jordsamfund fra gammel eller ung skov og uanset om jordsamfundene er blevet simplificeret gennem at passere igennem en si.

Man skal her holde sig for øje, at de fraktioner, der kun havde været gennem den største si, selvfølgelig også indeholdt de samme mikroorganismer, der kunne komme gennem den mindste si. De indeholdt dog mange flere forskellige mikroorganismer, der var filtreret fra i fraktionerne, der kom ud af de mindste sier.

Analyser af sammensætningen af mikroorganismer omkring træernes rødder viste også, at træerne foretrak at være associeret med de samme mikroorganismer, uanset hvordan forskerne havde siet den samlede mikrobiota.

”Det viser, at træerne er meget selektive, når det kommer til de mikroorganismer, som de gerne vil have omkring deres rødder. Det er et af studiet hovedresultater,” siger Konstantinos Georgopoulos.

Unge træer kæmper med kompleksiteten i gammel skov

Forskningen viste også, at rødel voksede bedst i jord, der indeholdt mikroorganismer fra gammel skov sammenlignet med ung skov, dog påvirkede den største fraktion af mikrober fra gammel skov træernes vækst negativt.

Det skyldes ifølge Konstantinos Georgopoulos formentlig større konkurrence mellem flere mikrober i den største fraktion sammenlignet med de mindre fraktioner samt tilstedeværelsen af mere jordfauna i den større fraktion, og det har betydning for interaktioner mellem mikroorganismer og træer, hvilket påvirker træernes vækst.

Måske er sammenhængen den, at træerne simpelthen skal være gamle nok til at kunne håndtere en meget komplekst mikrobiota.

”Det udfordrer teorien om, at større diversitet i et mikrobielt miljø altid er bedre. Her kan vi se, at det ikke altid er sådan, når det kommer til nye træer i jordsamfund fra en gammel skov,” siger Konstantinos Georgopoulos.

Mange ting at tage i betragtning

Ifølge Konstantinos Georgopoulos gør studiet forskerne klogere på, hvordan man optimalt skal gå til opgaven, når man vil dyrke ny skov.

Her kan man med fordel se i retning af mikrobielle sammensætninger fra gammel skov, da den er associeret til større vækst.

Man behøver heller ikke bekymre sig om, at forskelle i den mikrobielle sammensætning i jorden har betydning for, om træerne udleder eller optager flere drivhusgasser.

Her er det lige meget, hvor jorden kommer fra, og hvor fraktioneret den er.

”Der skal laves mere forskning, før vi kan benytte denne viden ved plantningen af ny skov, men det bidrager til det samlede billede af, hvad vi skal tage hensyn til, og hvad det har betydning. Der er mange forhold at tage stilling til, og de kan alle sammen have betydning for, hvor hurtigt man kan etablere en ny skov,” siger Konstantinos Georgopoulos.

Reduction of forest soil biota impacts tree performance but not greenhouse gas fluxes” er udgivet i Soil Biology and Biochemistry. Forskningen er en del af Silva Nova projektet, der er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Kostas Georgopoulos is from Athens, Greece, and is currently working at Leiden University as part of the Above-Belowground interactions group. His res...

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020