Klimaet forandrer sig hastigt, og gletsjernes smeltning accelererer i et alarmerende tempo. Det stigende smeltevand bidrager til højere havniveauer, hvilket truer lavtliggende områder, mens mange samfund risikerer at miste deres primære vandkilde. Forskere har undersøgt udviklingen og konkluderer, at mindre gletsjere forsvinder hurtigst. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det få vidtrækkende konsekvenser for både mennesker og økosystemer.
Gletsjere verden over smelter hurtigere end nogensinde før, og konsekvenserne er dobbelt alvorlige. På den ene side strømmer smeltevandet ud i havene, hvilket bidrager til stigende vandstand og oversvømmelser i kystområder. På den anden side betyder det, at de mennesker, der er afhængige af gletsjernes smeltevand til drikkevand og landbrug, risikerer at miste deres vigtigste vandforsyning. For at forstå, hvor hurtigt denne udvikling sker, og hvad det betyder for fremtiden, har forskere fra DTU Space undersøgt gletsjersmeltningen globalt.
"Vores studie viser, at verdens gletsjere smelter hurtigere, end vi tidligere har set – og konsekvenserne rammer både havene og vores vandforsyning. Smeltevandet får havniveauet til at stige, hvilket truer lavtliggende kystområder. Samtidig mister millioner af mennesker en vigtig kilde til drikkevand, især i Asien, hvor bjerggletsjere forsyner store floder. Hvis smeltningen fortsætter i samme tempo, kan det få katastrofale følger for både byer og landbrug." forklarer Shfaqat Abbas Khan, professor ved DTU Space.
Mindre gletsjere smelter hurtigere
Gletsjere er en af de mest tydelige indikatorer på klimaændringer. Når de smelter, påvirker det ikke kun havniveauet, men også de mennesker, der er afhængige af smeltevandet til drikkevand og landbrug. Derfor er det afgørende at forstå, hvor hurtigt gletsjerne forsvinder, og hvordan det påvirker vores planet.
"Det her er et af de mest omfattende studier nogensinde om gletschernes masseforandringer. Fra 2000 til 2023 er smeltningen accelereret voldsomt – det går langt hurtigere i dag, end det gjorde for 25 år siden." forklarer Shfaqat Abbas Khan.
En af de vigtigste opdagelser er, at de mindre gletsjere smelter hurtigere end de store iskapper. Det betyder, at de i øjeblikket bidrager mere til havniveaustigninger end de store ismasser i Grønland og Antarktis.
"Vi kan se, at mindre gletsjere rundt omkring i verden i øjeblikket faktisk bidrager mere til havniveaustigninger end de store iskapper. Disse gletsjere reagerer meget hurtigere på klimaændringer end de store iskapper."
Siden år 2000 har gletsjere verden over mistet store mængder is, men hvor meget afhænger af, hvor de ligger. Nogle steder er op til 39 % af isen forsvundet, mens det globale gennemsnit ligger på omkring 5 %.
"Gletsjerne smelter hurtigere, end vi tidligere har set. De har allerede mistet 18 % mere is end Grønlands Indlandsis – og over dobbelt så meget som Antarktis," siger Shfaqat Abbas Khan.
https://ftp.space.dtu.dk/pub/abbas/AHM/video5.mp4
Tidligere modeller var grove
Små bjerggletsjere findes over hele verden, fra Alperne og Himalaya til Andesbjergene. De forsvinder hurtigt, og deres smeltevand er afgørende for millioner af mennesker. Når de forsvinder, vil vandmangel blive en realitet i mange områder. Derfor er det vigtigt at forstå præcis, hvad der sker, og hvor hurtigt udviklingen går.
"Vi dækker hele kloden. Når vi siger observationer, så handler det om at tage ud i felten og måle – og de data bruger vi til at validere satellitdata. Satellitter dækker jo hele jorden, men de måler forskelligt: Nogle registrerer tyngdekraften, som ændrer sig, når en gletsjer mister masse. Andre måler højden af gletsjere og deres forandringer."
For at få et klart billede af, hvordan gletsjerne smelter, kombinerer forskerne flere metoder. De udfører feltmålinger på selve gletsjerne, men fordi det kun dækker få udvalgte områder, supplerer de med satellitdata, der kan måle forandringer globalt. Satellitter bruger enten radar eller laser til at registrere ændringer i gletsjernes højde, mens andre satellitter måler, hvordan Jordens tyngdefelt ændrer sig, når ismasser forsvinder.
"Tidligere modeller var grove – en hel iskappe blev repræsenteret som én stor blok. I dag har vi supercomputere, der lader os gå helt ned i detaljen. Vi kan simulere, hvordan hver enkelt gletsjer reagerer på temperaturstigninger, ændret nedbør og andre faktorer,” fortæller Shfaqat Abbas Khan.
Masser af historiske data
Satellitdata kombineres med avancerede computermodeller, der kan vise, hvordan hver enkelt gletsjer udvikler sig over tid. Ved at sammenligne data fra de forskellige metoder kan forskerne forudsige, hvad der vil ske med gletsjerne frem mod år 2100.
"Vi sammenligner observationer for at forstå lokalområderne bedre. Næste skridt er at modellere – at forudsige, hvad der sker frem til 2100. På DTU tuner vi vores modeller med de nyeste data fra hele kloden."
En af udfordringerne er, at data fra satellitter, feltmålinger og computermodeller ikke altid stemmer helt overens. Derfor bruges store mængder historiske data til at kalibrere modellerne. Jo længere tidsperiode forskerne har data fra, desto bedre kan de se de langsigtede trends og adskille naturlige variationer fra menneskeskabte klimaændringer.
"Lige nu dækker vores studie 23 år, men vi arbejder på at udvide til 50 år. I Grønland har vi masser af historiske data, som vi kan inkludere. Jo længere tidsserier, jo tydeligere bliver det skifte, vi ser nu – noget lignende er ikke sket i 100 år," uddyber Shfaqat Abbas Khan.
Mindre vand til afgrøder, dyr og mennesker
Ved at kombinere feltmålinger, satellitdata og computermodeller har forskerne skabt det hidtil mest omfattende overblik over gletsjersmeltningen globalt. Studiet gør det muligt at forudsige konsekvenserne af isens forsvinden – både for havniveaustigning og for de mange mennesker, der er afhængige af smeltevand fra bjerggletsjere.
"Alle målinger peger i samme retning: Gletsjerne smelter – overalt på kloden og i et tempo, vi aldrig har set før."
I områder med små gletsjere, såsom Centralasien, Sydamerika og Alperne, smelter isen hurtigere end mange andre steder. Nogle steder er op til 39 % af isen forsvundet siden år 2000, hvilket har store konsekvenser for millioner af mennesker, der er afhængige af smeltevandet til drikkevand og landbrug.
"Smeltningen er desuden accelereret med 36 % siden 2012, så gletsjerne forsvinder hurtigere og hurtigere. Hvert år forsvinder omkring 273 gigaton is fra verdens gletsjere. Tænk på en isterning, der måler én kilometer på hver led – det svarer til ét gigaton. Hvert år forsvinder 273 af disse isterninger, når de smelter og ender i havet. Det er denne smeltning, der får havniveauet til at stige," påpeger Shfaqat Abbas Khan.
Mister deres evne til at genopbygge sig selv
Isafsmeltningen rammer nogle områder hårdere end andre. Alaska står for 22 % af det samlede istab, det canadiske Arktis for 20 %, og Grønlands randgletsjere for 13 %. I Central Europa, Kaukasus og New Zealand er op til 39 % af gletsjerne forsvundet siden år 2000, hvilket påvirker vandforsyningen alvorligt.
"I Asien er bjerggletsjere en livsnerve for millioner af mennesker, der er afhængige af smeltevandet til drikkevand og kunstvanding. Men når isen forsvinder, forsvinder også denne vitale ressource. Flere og flere områder mister ismasser, og det kan få katastrofale følger. Mange floder i Kina, Indien og resten af Asien får hovedparten af deres vand fra smeltende gletsjere. Hvis gletsjerne forsvinder, betyder det mindre vand til afgrøder, dyr og millioner af mennesker."
De massive forandringer, der allerede er i gang, har dramatiske konsekvenser, som mærkes på flere måder. Stigende temperaturer betyder, at sneen, som normalt opbyggede gletsjerne, nu falder som regn i stedet. Denne ændring betyder, at gletsjerne smelter hurtigere, fordi de ikke længere genopbygges om vinteren.
"Det handler ikke kun om temperaturstigning. Når sne bliver til regn, mister gletsjerne deres evne til at genopbygge sig selv – og smelter endnu hurtigere," bemærker Shfaqat Abbas Khan.
Kæmpe ishylder hviler på havet
Mens bjerggletsjere smelter fra oven, er de store ishylder i Antarktis og Arktis truet fra nedefra. Selv en lille temperaturstigning i havet kan få ishylderne til at bryde sammen, hvilket sætter gang i en selvforstærkende proces, hvor endnu mere is kælver ud i havet.
"Kæmpe ishylder hviler på havet – de er ekstremt sårbare. En lille stigning i havtemperaturen kan få dem til at kollapse, hvilket udløser en selvforstærkende effekt. De kan frigive enorme mængder vand."
En stor del af isen, der forsvinder fra gletsjere, skyldes ikke kun smeltning, men også kalvning – en proces, hvor store isstykker brækker af og driver ud i havet.
"Nye beregninger viser, at denne proces alene har fjernet omkring 10 gigaton is om året fra gletsjere på den nordlige halvkugle og hele 43 gigaton fra Grønlands indlandsis," understreger Shfaqat Abbas Khan.
Disse dramatiske ændringer i isens masse har globale konsekvenser. På grund af tyngdekraften bliver havniveauændringerne ikke ligeligt fordelt over kloden. Smeltningen af Antarktis’ is vil f.eks. betyde, at havniveauet stiger mere i Danmark end i Australien.
"Antarktis har is nok til at hæve havniveauet globalt med 65 meter. Men hvis det smelter, vil Danmark få op mod 100 meters havstigning, mens Australien måske kun får 60. Det skyldes afstanden til smeltekilden."
Spørgsmål er hvor hurtigt det vil ske
Den globale opvarmning får havene til at stige på to måder: Dels tilføres smeltevand fra gletsjere og iskapper til havene, og dels udvider vandet sig, når det bliver varmere – måske endda mere, hvis smeltningen fortsætter med nuværende tempo.
"Havet stiger ikke kun, fordi is smelter – varmt vand fylder også mere. Inden 2100 kan vi se en global havstigning på mindst en meter, måske mere," tilføjer Shfaqat Abbas Khan.
Forskernes modeller viser, at gletsjerne smelter hurtigere, end man tidligere har forudset. Allerede inden 2040 forventes smeltevandet at have hævet havniveauet med 3-7 cm. I værste fald kan op mod halvdelen af verdens gletsjeris være væk inden år 2100.
"Millioner af mennesker mærker allerede konsekvenserne af de stigende havniveauer og ekstreme vejrfænomener. Når gletsjere smelter og kraftig regn falder, løber floderne over deres bredder og skaber ødelæggende oversvømmelser i mange regioner."
Forskerne er ikke i tvivl om, at de store gletsjere og iskapper vil kollapse. Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt det vil ske. Nye modeller tyder på, at vi kan stå over for store ismassers sammenbrud inden for de næste få årtier.
"Store gletsjere vil kollapse – det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår. Det kan ske om 50 år. Det kan ske om 20. Nye modeller gør os bedre til at forudsige det præcise tidspunkt," udtaler Shfaqat Abbas Khan.
Grønland lider ikke under havstigninger
I modsætning til de ramte kystområder, findes der steder som Grønland, hvor grundfjellet løfter sig hurtigere end havniveauet stiger, og dette skaber en situation, hvor havstigningerne ikke påvirker Grønland på samme måde som andre steder.
"Ironisk nok er Grønland et af de få steder, der ikke lider under havstigninger. Grundfjellet løfter sig hurtigere, end havet stiger. Men den forskydning skaber nye jordskælv, og det kan få alvorlige konsekvenser for de lokale bygder."
For Grønland betyder den kraftige isafsmeltning også, at de store isbjergmængder i fjordene skaber problemer for transport og minedrift. Isen kan ikke bare smelte væk uden at skabe praktiske udfordringer.
"Isbjerge vælter ud i havet, især omkring Nuuk. Nogle drømmer om at udvinde mineraler i Grønland, men fjordene er pakket til med is – man kan simpelthen ikke sejle ind. Det er et logistisk mareridt," konstaterer Shfaqat Abbas Khan.
Selvom ændringerne kan virke abstrakte for dem, der ikke ser dem med egne øjne, er de uhyggeligt tydelige for forskerne, der arbejder direkte med dataene. Landskabet ændrer sig hurtigt, og smeltningen accelererer hurtigt.
"Hver gang jeg kommer tilbage, ser landskabet anderledes ud. Nogle gange kan jeg knap nok finde mit udstyr, fordi isen har ændret sig så meget. Jeg ville ønske, folk kunne se det med egne øjne. Det her smelter sgu hurtigt."
Frygter de vil skære
I 2022 blev Pakistan ramt af ødelæggende oversvømmelser, der satte en tredjedel af landet under vand og resulterede i, at 1.700 mennesker mistede livet. Millioner af familier blev tvunget til at forlade deres hjem, infrastrukturen blev ødelagt, og store landbrugsområder blev skyllet væk.
Ifølge Shfaqat Abbas Khan er denne type katastrofe ikke en engangsforeteelse, men noget, vi kan forvente at se igen og igen, hvis vi ikke handler hurtigt.
Samtidig er politiske beslutninger i flere lande en trussel mod klimaforskningen og de nødvendige tiltag. I lande som USA, hvor fokus stadig er på fossile brændstoffer, bliver det langt sværere at forstå og tackle de alvorlige skader, som klimaændringerne forårsager.
"USA’s drejning mod mere olie og kul er en katastrofe. Vi frygter, at de vil skære i klimamissioner og satellitter, der overvåger gletsjere. Det vil sætte os årtier tilbage. Vi står ved en skillevej. Hvis vi ikke handler nu, vil de katastrofale konsekvenser ved forsvindingen af isen blive langt værre. Spørgsmålet er, om vi er parate til at tage ansvar, mens der stadig er tid," mener Shfaqat Abbas Khan.
Et af de mest sårbare områder er USA
De kommende årtier bliver afgørende for, hvordan vi håndterer de massive forandringer, som allerede er i gang. Havvandsstigningerne vil påvirke kystområder over hele verden, men konsekvenserne vil ikke være jævnt fordelt. På grund af tyngdekraftens indflydelse betyder smeltningen af is i Antarktis, at det særligt er den nordlige halvkugle, der vil mærke de største havstigninger.
"Når Antarktis smelter, påvirker det den nordlige halvkugle mest. Det skyldes tyngdekraft: Masser tiltrækker vand. Når massen forsvinder, forsvinder tiltrækningskraften, og vandet flytter sig til den modsatte side af kloden."
Selv en relativt lille stigning i havniveauet kan få enorme konsekvenser. Et af de mest sårbare områder er USA’s østkyst, hvor millioner af mennesker vil blive direkte berørt, især i stater som Florida, der er lavtliggende og tæt befolket.
"Når et område kollapser, tror jeg, det vil rykke politikerne. Arktis og Antarktis er enorme isklumper med et kolossalt potentiale. Selv en meters havstigning kan fjerne store dele af Florida – og det er det, vi ser ske nu," slutter Shfaqat Abbas Khan.
