Forskere har udviklet bakterier, der kan aktivere immunforsvaret, så det går hårdere til angreb på kræftceller. Vi vil rigtig gerne teste det her system af i mennesker og også se, hvad der sker, når vi kombinerer vores bakterier med allerede etablerede immunterapier, siger forsker.
Forskere rekrutterer nu bakterier til kampen mod kræft.
Helt præcist har forskere genmanipuleret colibakterier, så bakterierne producerer molekyler, der aktiverer immunforsvarets angreb på kræftceller.
Forskerne har testet deres bakterier på mus, og her gav bakterierne musene et meget bedre kræftrespons. Nogle blev endda kureret.
Mus, der på den måde var blevet kureret for kræft, kunne heller ikke få samme type kræft igen. Bakterierne fungerede derved som en vaccine.
Resultaterne får forskerne til at se store perspektiver i brugen af ”designer-bakterier” i kampen mod kræft.
»Det er noget, som vi meget gerne vil gå videre med til kliniske forsøg i mennesker og også se, hvordan vores bakterier kan spille sammen med allerede etablerede immunterapier. Vi har en forventning om, at vi kan skabe en synergieffekt, som kan komme med et meget bedre resultat for patienterne,« fortæller professor Morten Otto Alexander Sommer fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet.
Forskningen er publiceret i EMBO Reports.
Ville have bakterier til at kurere mus for kræft
Der har tidligere været indikationer af, at bakterier kan spille en rolle i kampen mod kræft.
Blandt andet har nogle kliniske studier fundet, at kræftpatienter med højere koncentrationer af specifikke bakterier i tarmene responderer bedre på kræftbehandling.
I det nye studie gik forskerne dog en anden vej og genmanipulerede colibakterier til at kunne producere stoffet indole-3-acetate, der kan aktivere immunforsvarets aryl-hydrocarbon-receptorer, som er involveret i en signalvej med betydning for immunforsvarets respons.
I teorien burde den bakterielle produktion af indole-3-acetate øge immunforsvarets kræftrespons.
Tidligere forskning har da også vist, at kræftpatienter med høj aktivering af aryl-hydrocarbon-receptorer i deres tumorer har forbedret overlevelse, simpelthen fordi immunforsvarets kræftrespons kører i et højere gear.
Forskerne afprøvede de genmanipulerede colibakterier på mus, hvor forskerne forinden havde injiceret en tumor under huden på musene.
Efter tumoren havde etableret sig, injicerede forskerne bakterierne direkte ind i tumoren.
»Tanken bag vores forsøg var den, at bakterierne kunne kolonisere tumormiljøet og deri lave en kontinuerlig produktion af molekyler, der aktiverer immunforsvarets kræftrespons. Fordelen ved at gøre det på den her måde er også, at vi får en målrettet aktivering af immunforsvaret, så det ikke bliver aktiveret i hele kroppen, samtidig med at bakterierne hele tiden sørger for at holde immunforsvaret i højeste gear i tumormiljøet,« forklarer Morten Otto Alexander Sommer.
Mus blev kureret for kræft
Nuvel, det lyder alt sammen godt på papir, men faktisk kunne forskerne vise, at det også lod sig gøre i virkeligheden.
De mus, som fik injiceret de genmanipulerede colibakterier direkte i tumoren, havde markant lavere tumorvækst, samtidig med at nogle af musene helt blev kureret for deres kræft.
Forskerne fulgte op med et forsøg, hvor de injicerede endnu en tumor under huden på de mus, som allerede var blevet helbredt, men ingen af dyrene var modtagelige over for kræften.
Immunforsvaret slog bare kræften ned i takt med, at den forsøgte at etablere sig.
»Det indikerer både, at vi med disse bakterier kan etablere et solidt immunforsvar mod kræft, og at det giver immunforsvaret en hukommelse, som det kan bruge til at bekæmpe kræften, hvis den vender tilbage,« siger Morten Otto Alexander Sommer.
Vil lave forsøg med mennesker
Morten Otto Alexander Sommer fortæller, at selvom forskningen er lavet på en model for tarmkræft, forventer han, at behandlingen også vil virke mod andre former for kræft.
Fremadrettet ønsker Morten Otto Alexander Sommer med sine kollegaer at bringe deres lovende forsøg fra mus videre til mennesker.
I den sammenhæng er de allerede i kontakt med forskellige onkologer, som de skal drøfte mulighederne med og undersøge, hvordan man kan lave kliniske forsøg, der kan verificere resultaterne.
»Risici er selvfølgelig noget af det, som vi skal have undersøgt nærmere, når vi nu sprøjter bakterier direkte ind i kroppen. Den bakterie, som vi benytter os af, er ikke sygdomsfremkaldende, men det er klart, at vi alligevel skal være opmærksomme på, at mange patienter med kræft har nedsat immunforsvar og derfor øget infektionsrisiko. Derfor skal vi naturligvis kontrollere, hvor mange bakterier vi udsætter dem for,« siger Morten Otto Alexander Sommer.
Forskning kan gå flere veje
I den videre forskning vil Morten Otto Alexander Sommer også meget gerne se på, hvordan de indole-3-acetate-producerende bakterier kan kombineres med allerede etablerede immunterapier, for eksempel immuncheckpointhæmmere.
Her forventer forskeren, at behandlingerne kan have en synergieffekt, så immunforsvarets angreb på kræftcellerne bliver sat endnu et gear op for et endnu bedre resultat.
Endelig vil forskerne også gerne se mere på de bakterier, som lever i tarmene, og som også ser ud til at have indflydelse på udfaldet af en kræftbehandling gennem produktion af indole-3-acetate.
»Det indikerer en mulighed for, at man måske også kan udvikle probiotika, der kan fremme tilstedeværelsen af disse bakterier, som styrker immunforsvarets evne til at beskytte kroppen mod kræft. Det er flere interessante vinkler ind i at se på, hvordan bakterier kan spille en helt ny rolle i behandlingen af kræft,« siger Morten Otto Alexander Sommer.
