Folks egne evner har betydning for ulighed i sundhedsvæsnet

Sygdom og behandling 3. maj 2022 3 min Professor Karsten Vrangbæk Skrevet af Kristian Sjøgren

Ny forskning viser, at det giver mening også at vurdere folks egne evner til at omsætte ressourcer og livsvilkår til sundhedsmæssige valg, når man vil forske i ulighed i sundhedsvæsnet. Det er nødvendigt at tage i betragtning for at kunne vurdere, hvordan forskellige interventioner virker på uligheden, siger forsker.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Det er en politisk målsætning i mange lande, at der skal være lighed i sundhedsvæsnet.

Alle skal have samme muligheder for at komme til lægen, modtage behandling og blive raske, om man så er rig, fattig, mand, kvinde eller kommer fra den ene eller anden del af landet.

Men ulighed kan måles på mange forskellige måder, og derfor kan det være svært at vide, om politiske indgreb har den tiltænkte effekt.

Et nyt studie introducerer nye teoretiske perspektiver til forskningsfeltet.

I studiet argumenterer forskerne blandt andet for, at det i vurderingen af ulighed i sundhedsvæsnet også giver mening at kigge på begrebet ”capabilities”, altså folks egen evne til at omsætte sundhedsydelser til et sundt helbred.

Capabilities-begrebet er udviklet af Nobelprisvinderen Amartay Sen, men er endnu ikke alment brugt inden for sundhedsområdet. Det kan det dog snart blive.

"Med begrebet udvider vi den måde, som vi kan kigge på ulighed i sundhedsvæsnet. Så handler det ikke længere kun om ressourcer, genetik eller sociale vilkår, men også om folks egne evner til at omsætte tilbud i sundhedsvæsnet til noget, som giver mening for dem selv og deres egen verdensopfattelse," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Karsten Vrangbæk fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Forskningen, der har ph.d.-studerende Ina Tapager som førsteforfatter, er offentliggjort i Health Economics, Policy and Law.

Skal kunne bidrage med empiri

Karsten Vrangbæk fortæller, at capabilities-begrebet har tiltrukket sig interesse fra blandt andet de engelske sundhedsmyndigheder og det engelske evalueringsinstitut på sundhedsområdet, men at forskere stadig slås med, hvordan begrebet empirisk kan anvendes til at studere ulighed.

For at gøre det mere klart, om capabilities-begrebet har en plads i sundhedsforskningen, ønskede forskerne i deres undersøgelse blandt andet at kortlægge forskellige muligheder i brugen af begrebet i den empiriske forskning.

Forskerne gjorde det, at de fokuserede på patientforløbsprogrammer i Danmark som en empirisk case for at undersøge ulighedsdimensioner og capabilities.

Karsten Vrangbæk fortæller, at patientforløbsprogrammerne er interessante, fordi de er et tidligt og ambitiøst forsøg på at strukturere samarbejdet på tværs af myndigheder og behandlingsniveauer for den voksende gruppe af danskere med kroniske behandlingsbehov.

"Det er imidlertid også en meget udfordrende intervention at undersøge, fordi den er implementeret i forskellige tempi og omfang på tværs af landet, og fordi effekterne for borgerne af denne type strukturelle policy-tiltag går gennem mange led i et system, hvor mange andre ting også forandres," forklarer Karsten Vrangbæk.

Capabilitis-begrebet har en plads i studier af ulighed

I artiklen i Health Economics, Policy and Law har forskerne præsenteret og diskuteret capabilities-begrebet i en mulig sundhedsmæssig kontekst.

Derefter har de analyseret, om patientforløbsprogrammerne indeholder elementer, der gør det relevant at anvende tankegangen bag capabilities-begrebet i undersøgelser af ulighed inden for rammerne. Denne del af forskningen viser blandt andet, at der i patientforløbsprogrammerne på flere områder er formuleringer, som lægger sig tæt op ad tankegangen bag capabilities-begrebet, altså at der skal tages højde for også patientens evner til at omsætte tilbud til egen sundhed.

Til sidst har forskerne undersøgt forskellige bud på empiriske redskaber til at anvende capabilities til at analysere interventioner. Ifølge Karsten Vrangbæk er spørgsmålet, hvordan man kommer fra et luftigt teoretisk begreb til et spørgeskema, som kan anvendes i studier af ulighed i sundhedsvæsnet. I artiklen i Health Economics, Policy and Law gennemgår forskerne nogle af de værktøjer, der er blevet forsøgt lavet.

Samlet set peger gennemgangen på, at der kan være noget at komme efter.

"Vi konkluderer, at capabilities-begrebet er relevant, om end ret abstrakt, at benytte til undersøgelser af ulighed i sundhedsvæsnet. Vi konkluderer også, at patientforløbsprogrammerne kan fortolkes i et capabilities-perspektiv, og at der allerede i dag findes forskellige måleredskaber, der kan anvendes i diskussionen af capabilities i forhold til ulighed," siger Karsten Vrangbæk.

Kan benyttes i praksis

Karsten Vrangbæk forklarer, at forskerne med baggrund i konklusionerne er ved at tage det næste skridt i forhold til at kortlægge, hvordan capabilities kan inkluderes på en meningsfuld måde i undersøgelser af ulighed.

Målet er at kunne lave målrettede undersøgelser af, hvordan capabilities spiller en rolle for, hvordan eksempelvis en intervention vil have en effekt på den enkelte.

Forskerne har allerede lavet nogle undersøgelser, hvor de empirisk undersøger, hvordan folk med forskellige capabilities håndterer sygdom og omsætter egne ressourcer til at mindske sandsynligheden for at opleve problemer i forbindelse med sygdom.

Det har forskerne gjort med diabetes og COVID-19 som cases, og i begge scenarier viser det sig måske ikke overraskende, at jo bedre man står i forhold til at omsætte egne ressourcer til at håndtere sygdom, jo mindre er sandsynlighederne for at opleve udfordringer.

"Det er en kvalificering af muligheden for at måle på capabilities og at bruge dem i den komplekse situation, som patientforløbsprogrammerne er," siger Karsten Vrangbæk.

Conceptualising equity in the impact evaluation of chronic disease management programmes: a capabilities approach” er udgivet i Health Economics, Policy and Law. I 2017 modtog Karsten Vrangbæk støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Equity and the socioeconomic impact of disease management programs in Denmark (EQUIP)”

Karsten Vrangbæk is involved in a number of research and educational activities within the field of health policy and management dealing with a divers...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020