Flere børn blev overvægtige under pandemien – men de fleste fandt tilbage. Et nyt dansk studie viser, at børns BMI steg markant under pandemien, men at langt de fleste vendte tilbage til normalvægt i løbet af det første år efter genåbningen.
Peter havde været slank og adræt igennem hele sit 11 år lange liv, da COVID-19-pandemien satte ind i 2020 og lukkede samfundet ned. Fra at spise sundt og løbe meget rundt efter fodbolden i skolegården hver eneste dag, var han nu nødt til at være hjemme, hvor hverdagen hurtigt faldt fra hinanden, og han endte med at sidde mange timer stille på en stol. Skolen og underholdningen flyttede ind på skærmen, hvor han brugte tiden på computerspil og store mængder pizza. Det fik vægten til at banke i vejret på rekordtid.
Og han var langt fra den eneste, hvis sundhed blev kraftigt udfordret af pandemien. Et omfattende dansk studie, der for nylig blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open, dokumenterer, at det store flertal af børn oplevede markante ændringer i deres BMI i den periode - og det gjaldt børn i alle aldre.
Børns vægt er robust, men pandemien skabte udsving
Studiets førsteforfatter er Frederik Kirkemann Jensen som er specialestuderende i folkesundhedsvidenskab. Han har nået frem til resultatet ved at gennemføre statistiske beregninger på data fra 426.935 danske børn fra de unikke danske patientregistre. Det har han gjort i samarbejde med Jens Meldgaard Bruun, der er professor ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Overvægt.
Dataene kommer fra de nationale børneundersøgelser, som sundhedsplejersker gennemfører i skolerne og registrerer i Dansk Børnedatabase. Forskerne valgte data fra børn i alderen 6 til 14 år, der havde fået foretaget mindst én BMI-måling i perioden før, under og efter pandemien. Disse målinger blev sammenholdt med en forudsigelsesmodel, baseret på data fra 2010 til 2019, som viste, hvordan barnets BMI sandsynligvis ville have udviklet sig uden pandemien. Sammenligningen med den forventede udvikling gjorde det muligt at isolere pandemiens effekt.
"Analysen viser en klar stigning i børn med svær overvægt under pandemien," siger Jens Meldgaard Bruun. "Men heldigvis vendte langt de fleste tilbage til en sundere vægt inden for det første år efter genåbningen. Desværre ser vi en bekymrende undtagelse hos de yngste skolebørn, som har svært ved at tabe de ekstra kilo."
Dem vender vi tilbage til.
De to forskere er sikre på, at det er pandemien, der har udløst udsvingene i børnenes BMI. For når de ser på de ti år før pandemien, så lå børnene stabilt på deres kurver og derfor også en fast fordeling af børn hen over de forskellige vægtklasser - et karakteristisk billede, som med ét rykkede sig markant under pandemien. Forskerne ser det som tegn på, at pandemien havde en tydelig, men midlertidig effekt på børns vægt – og at de fleste børn var i stand til at finde tilbage til deres normale vægt, så snart hverdagen vendte tilbage.
De yngste børn kæmper mest med overvægt
Omend den beskrivelse rammer plet for det store flertal af børn, skiller en enkelt gruppe af børn sig ud, nemlig, som nævnt, børn i indskolingen. Her faldt andelen af svært overvægtige kun et stykke af vejen tilbage til det oprindelige niveau. Et år efter genåbningen var der således fortsat betydeligt flere børn fra indskolingen med svær overvægt end hvad man så før pandemien. Hvorfor netop den gruppe børn skiller sig ud, har de to forskere ikke nogen oplagt forklaring på. Trægheden kan hænge sammen med, at så små børn i højere grad har en forældrestyret hverdag. Så hvis forældrene er inaktive og spiser usund mad, så gælder det også børnene.
"Hvis de små børn tager på af den grund, så har de børn med den genetiske sårbarhed sværere ved at reducere vægten igen, da det typisk kræver, at forældrene ændrer betydeligt i familiens livsstil,” siger Jens Meldgaard Bruun.
Mental trivsel spiller en stor rolle for vægten
At kunne holde en sund vægt handler i høj grad om at have overskud til at være opmærksom på, hvad man spiser, og hvor meget man bevæger sig. Men det handler også meget om ens mentale overskud — om man er psykisk i balance og har det godt. Det var netop her, børnene blev særligt udfordrede under pandemien, da de både mistede den struktur, der normalt holder styr på hverdagen, og samtidig blev overladt mere til sig selv. Dermed måtte de selv finde måder at holde humøret oppe på uden den sædvanlige opbakning fra deres netværk. Ifølge forskerne øgede det risikoen for ensomhed, med alt hvad det kan medføre af uro, angst og depression.
"Nogle børn har ikke haft det særligt godt derhjemme under pandemien – ikke fordi forældrene gjorde noget forkert, men fordi hele situationen skabte en følelse af meningsløshed og usikkerhed," siger Jens Meldgaard Bruun.
Han fortæller, at børn, der er psykisk pressede, ofte tager på i vægt. Det ved man fra studier af udsatte børn, der sendes på ophold på Julemærkehjemmene med henblik på at give deres trivsel et gevaldigt løft. Det sker netop ved både at forbedre kosten og skrue op for motion og samvær med andre børn med lignende udfordringer.
Pandemien forstyrrede børns dagligdag og fællesskab
Set i det lys kan pandemien ses som en kropslig reaktion på psykisk pres – og det rejser spørgsmålet, om de aktuelle meget store samfundskriser som fx Krigen i Ukraine, Konflikten omkring Gaza og den uløste klimakrise kan skabe lignende reaktioner hos børn.
Men det tvivler Jens Meldgaard Bruun umiddelbart på, at de kan. For så længe børn kan gå i skole, se deres venner og deltage i sport og leg, bevares deres grundlæggende trivsel – også selv om verden omkring dem er i opbrud.
"Coronakrisen var særlig, fordi den direkte afskar børn fra deres hverdagsliv. Det var ikke bare noget, der foregik på tv – det lukkede deres skole, fritidsaktiviteter og fællesskaber. Det var ‘disruption’ af deres hverdag. Men man har set børn reagere på tilsvarende vis under længerevarende strejker blandt skolelærere og ved store skolereformer," påpeger han.
Vi mangler viden om, hvad der gør nogle børn mere sårbare
Men hvis pandemien kunne føre til så store udsving i børns BMI, hvad er det så, der gør nogle børn mere sårbare end andre? Det spørgsmål står stadig ubesvaret. Studiet giver vigtig indsigt i, hvad der skete – men ikke i hvorfor. Der mangler stadig viden om faktorer som forældrenes BMI, mental trivsel i hjemmet og genetisk sårbarhed.
"Vi kunne kun justere for uddannelse og indkomst, ikke for familiens samlede sundhedsprofil. Det ville vi gerne, men det havde vi ikke mulighed for her," siger Jens Meldgaard Bruun.
Han efterlyser mere forskning i, hvordan psykosociale faktorer påvirker børns sundhedsadfærd – både i en normal hverdag og under pres. Især ser han et behov for mere viden om børns evne til følelsesregulering og deres oplevelse af tryghed og fællesskab i hjemmet. De nuværende registerdata fortæller ikke hele historien, understreger han, og derfor planlægger forskergruppen at inddrage spørgeskemadata og kvalitative data i kommende studier, der også kunne inddrage flere fagligheder som fx psykologer og antropologer.
"Vi skal forstå de mekanismer, der gør nogle børn mere modstandsdygtige end andre – og finde måder at støtte dem, der har sværest ved at komme tilbage på sporet. Studiet minder os om, hvor tæt børns mentale og fysiske sundhed hænger sammen, og hvor vigtigt det er at se dem i en helhed,” siger han.
