Fedtceller ”husker”, at man engang har været svært overvægtig

Det er et velkendt fænomen, at det er rigtig, rigtig svært for personer, der har været overvægtige, at fastholde et opnået vægttab.

Ofte er resultatet af en slankekur, at folk taber sig for derefter at tage på igen. Det samme gælder de personer, som er på moderne slankemedicin. Den dag de stopper behandlingen, begynder de også at tage på igen.

Omvendt ser det ofte ud for personer, der aldrig har været overvægtige. De ser ud til nærmest at kunne spise alt uden at tage på.

Nu har forskere fundet en mulig forklaring på, at det for nogle mennesker kan være svært at opretholde et vægttab.

Forskningen viser nemlig, at kroppens fedtceller ”husker”, hvis man har været overvægtig.

Den information forsvinder ikke igen, og i forsøg med mus havde mus, der tidligere havde været overvægtige, meget lettere ved at tage på igen sammenlignet med mus, der aldrig havde været overvægtige.

”Resultatet peger på, at hvis vi vil gøre noget ved fedme på globalt plan, skal vi måske se på, hvordan vi kan sikre, at mennesker aldrig bliver overvægtige til at starte med. Et andet aspekt kan være at se på, hvordan man kan modulere fedtcellernes hukommelse, så de igen glemmer. Alt sammen drejer sig om at identificere, hvordan vi kan få folk til at opnå et vægttab og opretholde det,” forklarer en af forskerne bag studiet, professor Ferdinand von Meyenn fra Department of Health Sciences and Technology ved ETH Zürich.

Forskningen er offentliggjort i Nature.

Studerede unikt fedtvæv fra før og efter et vægttab

I forskningen ønskede Ferdinand von Meyenn med sine kollegaer at blive klogere på, hvad der sker molekylært og mekanistisk, når personer tager på og taber sig igen.

Til formålet studerede de fedtvæv, som var taget fra personer, der havde undergået en såkaldt fedmeoperation, hvor mavesækken bliver snæret sammen.

En del af de fedtprøver, som forskerne havde adgang til, var fra det fedtvæv, som sidder omkring organerne. Dette fedtvæv var taget fra personer, der havde fået foretaget to fedmeoperation med to års mellemrum.

På de personer havde forskerne dermed adgang til fedtvæv fra før den første fedmeoperation og fra fedtvæv, efter personerne havde tabt en masse kilo.

”Det gjorde det muligt at undersøge, hvad der sker af forandringer i fedtvævet, når folk taber sig. Det er ellers ikke noget, som er muligt, idet det kræver, at man har fedtvæv fra omkring organerne fra de samme personer taget på to forskellige tidspunkter før og efter et stort vægttab,” forklarer Ferdinand von Meyenn.

Fedtceller husker overvægt

Forskerne undersøgte i studiet først, hvordan gener blev udtryk i de såkaldte adipocytter fra fedtvævet.

Denne del af studiet viste, at et vægttab leder til mange forskellige forandringer i kroppen.

På organismeniveau førte vægttab til forbedret glukosetolerance, BMI, triglyceridniveauer mm.

På fedtvævsniveau førte svær overvægt til, at mange gener blev dysreguleret, og mange af disse ændringer blev ikke genoprettet efter vægttab.

Det betød, at selvom personerne havde tabt sig, opførte deres adipocytter sig genetisk set stadig, som om de sad i fedtvævet hos en person med svær overvægt.

De dysregulerede gener omhandlede blandt andet gener for den ekstracellulære matrix, lipidbiologi mm., der ikke vendte tilbage til ”det normale”.

”Vi kunne med dette forsøg vise, at adipocytterne har en eller anden form for hukommelse. Adipocytterne er blevet tilpasset til at blive eksponeret for et højt indtag af energi, og den tilpasning mister de ikke igen, selvom folk taber sig,” siger Ferdinand von Meyenn.

Mus husker, hvis de har været overvægtige

I næste del af forskningsarbejdet gik forskerne fra at studere fedtcellernes hukommelse i mennesker til at studere det tilsvarende i mus.

I disse forsøg fedede forskerne mus op med en såkaldt vestlig diæt bestående af meget fedt, meget sukker og mange kalorier.

Det tog musene mellem tre og seks mdr. at blive overvægtige.

Efterfølgende skiftede forskerne musenes diæt tilbage til en normal diæt, hvorefter musene tabte sig igen.

Da forskerne undersøgte musene, så de, at de også havde opnået markant reduktion i glukoseniveauer i blodet, triglycerider, inflammation og alle mulige andre markører for svær overvægt.

En sammenligning mellem disse mus og mus, som under hele forsøget havde fået normal kost, afslørede ingen umiddelbar forskel mellem musene.

Da forskerne undersøgte det genetiske udtryk i musene, fandt de dog endnu engang, at det at have været overvægtig efterlod en dysregulering af nogle genetiske programmer for overvægt, og at disse ændringer i aktivitet ikke blev normaliseret ved et vægttab.

Epigenetikken kan være fedtvævets hukommelse

I næste delforsøg undersøgte forskerne, om musenes epigenetik havde ændret sig, efter de havde været overvægtige.

Epigenetiske forandringer er ændringer i den måde, som gener bliver aktiveret eller deaktiveret, men ikke i selve den genetiske kode.

Epigenetik har meget stor indflydelse på, hvilke gener der kommer til udtryk, og hvilke gener der forbliver slukkede.

Igen viste forsøget, at selvom de mus, der havde været overvægtige, var blevet slanke igen, opretholdt de fortsat mange epigenetiske forandringer som fede mus.

Særligt interessant er det, at forskerne fandt, at der blev opretholdt forandringer i såkaldte promotor-regioner og forstærker-regioner, der styrer geners aktivitet.

”De epigenetiske forandringer er muligvis det, som udgør fedtcellernes hukommelse, og det er noget, som vi er nødt til at eftervise i kommende studier,” siger Ferdinand von Meyenn.

Endelige fandt forskerne også, at når de satte både de mus, der tidligere havde været overvægtige, og de mus, som aldrig havde været overvægtige, på en vestlig diæt, tog de mus, som førhen havde været overvægtige, hurtigere på end kontrolmusene.

Forskerne lavede også forsøg på fedtceller, og de forsøg viste, at fedtceller, der tidligere havde siddet i en overvægtig mus, i langt højere grad var i stand til at optage fedt og sukker.

”Det indikerer, at den cellulære hukommelse i adipocytterne ikke bare er en kuriositet, men er medvirkende til, at det kan være svært at fastholde et vægttab,” siger Ferdinand von Meyenn.

Målet er at opnår vedvarende vægttab

Ferdinand von Meyenn påpeger, at forskerne kun har undersøgt adipocytter, og at flere andre væv er involveret i kroppens vægtregulering. Det gælder blandt andet leveren, musklerne og hjernen, ligesom de forskellige væv hele tiden kommunikerer med hinanden.

Derfor skal der også laves mange flere studier, inden forskerne helt forstår, hvordan kroppen kontroller vægt, og hvor man muligvis kan sætte ind med interventioner.

Blandt andet vil Ferdinand von Meyenn med sine kollegaer meget gerne undersøge, hvordan moderne vægttabsmidler påvirker netop epigenetikken i adipocytter, da det måske kan fortælle noget om, hvor let eller svært det kan være at fastholde et opnået vægttab.

”Dette kan være indgangen til at udforske, hvordan man opnå et vægttab, der er lettere at holde. Det vil være noget, som kommer til at få et stort fokus i fremtiden,” siger han.