Nyt studie viser, at øget indtag af kulhydrat øger sygdomsbyrden ved multipel sklerose, mens øget indtag af fedt har den modsatte effekt. Vi bliver med studiet klogere på koblingen mellem kost, overvægt og multipel sklerose, selvom det endnu er for tidligt at komme med deciderede kostanbefalinger, siger forsker.
Nogle former for kost kan øge sygdomsbyrden ved en sygdom som multipel sklerose, mens andre former for kost kan mindske byrden.
Det indikerer i hvert fald et nyt studie, hvori forskere har undersøgt effekten af diæten på sygdomsudtrykket hos mus med multipel sklerose.
Studiet viser, at hvis mus bliver fodret med en kost med et højt indhold af kulhydrat, øger det sygdomsaktiviteten, mens en kost med et højt indhold af fedt faktisk ser ud til at beskytte mod sygdommen.
Ifølge en af forskerne bag resultatet er et studie på mus ikke nok til, at man kan lave anbefalinger til mennesker, men det kan danne grundlaget for videre forskning i, hvordan man bedst beskytter helbredet og holder en sygdom som multipel sklerose i skak.
”Det handler om at forstå, hvordan indholdet af kulhydrat, fedt og protein i kosten påvirker udtrykket af en sygdom, så vi på et senere tidspunkt kan komme med anbefalinger til mennesker med sygdommen. Med dette studie tager vi et tidligt skridt i den retning,” fortæller professor Romain Barrès fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen, hvor de ledende kræfter i forskningsarbejdet har været kollegerne Laurence Macia, Ralph Nanan, Stephen James Simpson og Duan Ni fra University of Sydney, er offentliggjort i Advanced Science.
Forsøg med mus
Til at undersøge effekten af diæten på sygdomsudtrykket ved multipel sklerose benyttede forskerne en musemodel for sygdommen.
Ligeledes benyttede forskerne en metode, der hedder nutritional geometry analysis, til at undersøge konsekvensen af at skrue op og ned for indholdet af kulhydrat, fedt og protein i musenes diæt.
Ved at gøre det på denne måde kunne forskerne undersøge betydningen af forskellige kombinationer og mængder af næringsstofferne på sygdomsudtrykket.
Metoden gør det derved muligt at se, om effekten af en given diæt skyldes for eksempel et højt indhold af protein eller det tilsvarende lavere indhold af de to andre næringsstoffer.
”Metoden tillader os at identificere effekten af de forskellige dele af diæten, ligesom vi lavede genetiske og epigenetiske undersøgelser af musene for at finde ud af, hvordan diæten påvirkede dem på det cellulære niveau. Vores arbejdshypotese var, at specifikke makronæringsstoffer påvirker multipel sklerose forskelligt,” forklarer Romain Barrès.
Kulhydrat øger sygdomsaktiviteten
Først og fremmest viste studiet, at jo mere kulhydrat der var i diæten, desto værre fik musene det.
Omvendt fik de det bedre, jo mere fedt der var i diæten.
De genetiske og epigenetiske undersøgelser af immunforsvarets lymfocytter, der er involveret i udvikling af multiple sklerose, viste også, at immunforsvarets celler opførte sig forskelligt, om musene havde spist en diæt indeholdende det ene eller andet.
Immuncellerne, der ved multipel sklerose er overaktive, blev mindre aktive, når musene spiste en diæt med et højt indhold af fedt, mens immuncellerne blev mere aktive, når diæten havde et højt indhold af kulhydrat.
”Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, så immuncellerne spiller en rolle. Her kan vi se, at hvad man spiser påvirker funktionen af immuncellerne. Enten kan diæten betyde, at immuncellerne mister noget af deres overaktivering, eller at deres respons bliver kompromitteret,” siger Romain Barrès.
Overraskende resultat
Romain Barrès fortæller, at resultatet faktisk kan virke overraskende.
Det er velkendt, at risikoen for udvikling af multipel sklerose og sværhedsgraden af multipel sklerose er associeret til det at leve med svær overvægt.
Man skulle tro, at et højt indtag af fedt leder til øget risiko for overvægt og derfor øget risiko for multipel sklerose.
Sådan hænger tingene dog ikke sammen, fortæller Romain Barrès.
”Man har i mange år målrettet gået efter at reducere indtaget af fedt i kosten med formålet at tabe sig, men i dag ved vi, at reducere fedt i kosten er ret ineffektiv til at reducere kropsvægt. I stedet er vi nu klar over, at det er indholdet af kulhydrat fra for eksempel rå sukker i kosten er en vigtigere årsag til overvægt. Måske er associationen mellem overvægt og multipel sklerose, at mange personer med overvægt har et højt indtag af kulhydrat, som i dette studie er koblet til øget sygdomsaktivitet,” siger han.
Behov for studier med mennesker
Ifølge Romain Barrès er det vigtigt at være varsom med at forsøge at overføre resultaterne fra forsøgene med mus til mennesker med multipel sklerose.
Han uddyber dog, at der til personer med multipel sklerose allerede eksisterer anbefalinger vedrørende kost, og de anbefalinger lyder på at mindske indtag af mad med et højt indhold af mættede fedtsyrer og sukker, da begge dele er associeret til øget inflammation i kroppen.
Netop inflammation i kroppen er skidt ved multipel sklerose.
Museforsøgene skal derimod benyttes til at opstille teorier, der så kan testes i senere studier med mennesker.
Hvis disse humane studier kan vise det samme, åbner det op for at lave anbefalinger til ikke bare personer med multipel sklerose, men også til den brede befolkning for at undgå udvikling af sygdommen.
”Det gælder ikke bare ved multipel sklerose, men også ved andre immunsygdomme eller inflammatoriske sygdomme. Vi bliver klogere på, hvordan de forskellige komponenter i kosten interagerer til at påvirke udvikling af sygdom,” siger Romain Barrès.
Han uddyber, at tingene også er meget komplekse.
For eksempel har andre studier indikeret, at et højt indtag af kulhydrat er forbundet med det at leve længere.
Det virker næsten selvmodsigende i forhold til resultatet af studiet med mus med multipel sklerose.
”Træning spiller formentlig også ind i ligningen, og det kan være, at en kost med et højt indtag af kulhydrat er sund, hvis man gerne vil leve længere, men at det så kræver, at man motionerer samtidig,” siger Romain Barrès.
