At ændre, hvornår du spiser, ser ikke ud til at ændre, hvordan hjertet skaffer sin energi – men det kan hurtigt forbedre, hvor let blodet når frem. I et forsøg, hvor frivillige fastede hver anden dag, fandt forskere en markant forbedring i arteriernes funktion – en central indikator for hjertesundhed, som i praksis afspejler, hvor effektivt hjertet kan øge blodgennemstrømningen, når behovet for ilt stiger. Sådanne forbedringer ses normalt først efter længere tids medicinsk behandling.
Hvad nu, hvis tidspunktet for dine måltider kunne påvirke, hvor ubesværet blodet når dit hjerte? For at undersøge det bad forskere fra Aarhus Universitet frivillige om at faste hver anden dag.
Resultaterne, som er publiceret i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, udfordrer en udbredt forestilling om faste: det forventede skifte i hjertets brændstof finder ikke sted. I stedet er det noget helt andet, der ændrer sig.
"Evnen til at udvide arterierne steg markant," siger medforfatter Lars Christian Gormsen, professor, læge og specialist i nuklear medicinsk billeddannelse ved Aarhus Universitet. "Det er en af de stærkeste indikatorer for overlevelse ved hjertesygdom."
Ekstrem faste som en skarp test af idéen
Faste hver anden dag er en langt mere vidtgående diæt, end de fleste vil kaste sig ud i. ”Man har et spisevindue på omkring 12 timer den ene dag, derefter faster man i 36 timer, og så spiser man igen i 12 timer,” forklarer Esben Søndergaard, professor i stofskifte ved Aarhus Universitet. Under fasten indtager deltagerne kun vand. Faste hver anden dag er ikke egnet til personer under 18 år eller til personer med tidligere spiseforstyrrelser. ”Jeg ville ikke selv kunne gennemføre det,” tilføjer Gormsen.
Forskerne brugte den ekstreme faste som en ren test af selve idéen. ”Det, vi er mest optaget af nu, er, om en mildere form for kostændring kan give nogle af de samme effekter,” siger Gormsen. Han peger på tidsbegrænset spisning – hvor man kun spiser inden for et dagligt vindue på 6 til 11 timer – som et mere realistisk alternativ.
Udgangspunktet for studiet var en enkel forventning: at faste ville ændre, hvordan hjertet skaffer energi. Muskler bruger normalt glukose som brændstof. Men tidligere forskning har antydet, at hjertet kan skifte til ketoner – energimolekyler dannet fra fedt – og arbejde mere effektivt, så det producerer samme mængde energi med et lavere iltforbrug. Studier af hjertesvigt og forsøg med ketoninfusion peger i den retning.
Brændstofskiftet, der udeblev
Det er fortsat uklart, om ketogene diæter – som også øger niveauet af ketoner – på længere sigt gavner eller skader hjerte-kar-sundheden.
”Vi har vidst i over et århundrede, at det virker mod epilepsi – hos børn med svær epilepsi kan det reducere antallet af anfald,” siger Søndergaard. Keto-diæten blev for alvor udbredt i 2010’erne som en populær strategi til vægttab. Men studier peger på, at den fedtrige og meget kulhydratfattige kost kan øge kolesteroltallet i en grad, der kan opveje de mulige fordele.
”Men at hæve ketonniveauet gennem kosten er noget helt andet end at hæve det gennem faste. Vi ville måle, hvor meget der faktisk når ind i hjertet,” siger Gormsen.
Forskerne fulgte en række mål for hjerte-kar-sundhed, mens 16 deltagere med overvægt gennemførte tre ugers faste hver anden dag i et kontrolleret crossover-studie. Hver deltager fungerede samtidig som sin egen kontrol under en almindelig kost.
Tidligere ville sådanne målinger have krævet, at man førte et kateter ind i hjertet. Her gjorde PET-scanninger det muligt at følge, hvordan både blod og energimolekyler bevæger sig gennem hjertet i realtid ved hjælp af små radioaktive sporstoffer – uden indgreb.
Ingen ændring i brændstof – men åbne blodkar
Deltagerne oplevede flere af de velkendte effekter af faste, herunder lavere blodtryk og lavere hvilepuls. Det er effekter, der er veldokumenterede i både menneske- og dyreforsøg med intermitterende faste. Men den forventede ændring udeblev: hjertet optog ikke flere ketoner og brugte dem heller ikke i højere grad.
"Vi troede, at hjertet ville tilpasse sig faste hver anden dag og blive bedre til at transportere ketoner ind i cellerne," siger Gormsen. "Men hjertet ændrede sig faktisk ikke ret meget. Det blev ikke mere effektivt."
I stedet dukkede effekten op et helt andet sted – i blodkarrene.
"Det afgørende er, at arterierne kan åbne sig og levere det ilt, hjertet har brug for," siger Gormsen. Efter blot tre uger var myokardieflowreserven – altså hvor meget blodgennemstrømningen kan øges fra hvile til belastning – steget med 34 procent.
Det er et "virkelig dramatisk" løft, siger han – en effekt, der normalt først ses efter måneders behandling med flere typer receptpligtig medicin. I nogle studier optræder den først efter længere tids behandling med for eksempel statiner eller betablokkere.
Et mysterium i blodkarrene
Hvorfor effekten opstår – på trods af at hjertets brændstofforbrug ikke ændrer sig – er endnu ikke klart. Flere studier peger dog på mulige forklaringer, herunder forbedret endotelfunktion, ændringer i signaleringen via nitrogenoxid og lavere modstand i blodkarrene – mekanismer, der er set i både menneske- og dyreforsøg med faste.
"Måske er der en direkte effekt på endotelet – den tynde indre beklædning i blodkarrene, som styrer, hvor meget de kan udvide sig," siger Gormsen. Alternativt kan det afspejle et fald i blodtrykket, som mindsker modstanden i karrene – en veldokumenteret effekt af intermitterende faste, tilføjer Søndergaard.
Forskerne understreger, at vægttab alene næppe forklarer ændringerne i blodkarrene. Analyserne viser, at forbedringerne i blodgennemstrømningsreserven ikke hang tæt sammen med vægttab. Deltagerne tabte i gennemsnit omkring 3 procent af deres kropsvægt over de tre uger.
Der er derfor behov for yderligere studier for at afklare, om de samme effekter også gælder for personer uden overvægt eller i andre patientgrupper. De fleste tidligere studier af faste har primært fokuseret på stofskifte – ikke på direkte målinger af hjertets funktion.
Fra ekstrem faste til noget, der kan holde i længden
Trods de markante resultater ser forskerne ikke faste hver anden dag som noget, der skal ordineres på længere sigt.
Det er stadig uklart, hvor længe effekten på blodkarrene varer, når man vender tilbage til en almindelig kost. Og for de fleste vil det være svært at fastholde så ekstrem en faste over tid. Næste skridt er derfor at undersøge, om effekterne kan opnås i en mildere og mere praktisk form. "Lad os se, om vi kan gentage det med tidsbegrænset spisning," siger Gormsen.
Han og kollegerne er allerede i gang med en opfølgende undersøgelse, hvor de måler de samme parametre for hjertesundhed ved intermitterende faste med et dagligt spisevindue på seks timer.
Hvem kan have størst gavn af den type kostændring? "Jeg vil pege på patienter med koronar mikrovaskulær sygdom, hvor de små blodkar ikke kan udvide sig ordentligt og dermed begrænser blodgennemstrømningen – et centralt behandlingsmål. Måske også personer, der har haft diabetes i længere tid, men endnu ikke har udviklet egentlig hjertesvigt," siger han.
"At springe morgenmaden over eller undlade aftensmaden kan have en reel, målbar effekt på, hvordan blodet når frem til hjertet," siger Gormsen.
