Nyt dansk studie viser, at enlige kvinder og kvinder uden for arbejdsmarkedet oftere dropper ud af antihormonbehandling for brystkræft. Tidligere forskning viser, at når kvinder afbryder deres antihormonbehandling, øger det deres risiko for tilbagefald, så det er vigtigt, at finde ud af, hvordan disse to grupper af kvinder kan hjælpes.
Antihormonbehandling er en fast del af behandlingen til mange kvinder med hormonfølsom brystkræft. Det er derfor vigtigt, at kvinder forbliver i behandlingen i mindst de fem år, som det anbefales.
Et nyt dansk studie viser dog, at selvom de fleste kvinder i Danmark er gode til at forblive i antihormonbehandling for deres brystkræft, det kan knibe mere for enlige kvinder og kvinder uden for arbejdsmarkedet.
Disse to grupper har større risiko for at falde fra antihormonbehandlingen. Ifølge forskerne bag studiet skal initiativer fremmes for at hjælpe kvinderne at fortsætte behandlingen for hele perioden.
”Det kan være, at vi skal udvikle støttetilbud, der er tilpasset de kvinder, som har størst behov for det. Det er langt fra alle, der bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet, som har udfordringer med at følge deres behandling, men vi peger her på nogle grupper, der kan have et større behov for hjælp end andre,” fortæller postdoc Julie A. Schmidt fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Forskningen er offentliggjort i Journal of Clinical Oncology.
Over 4.000 kvinder med brystkræft med i studie
I studiet, der blev ledet af forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Brystkræft Gruppe og Afdeling for Kræftbehandling ved Rigshospitalet samt Københavns Universitet, har forskerne gransket data på 4.353 præmenopausale danske kvinder med brystkræft.
De fokuserede på kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft før overgangsalderen, i perioden fra 2002 til 2011.
Det drejede sig om i alt 4.353 kvinder.
Ved hjælp af oplysninger fra de danske registre kunne forskerne både se, om kvinderne boede alene, om de var i arbejde, deres uddannelsesniveau og husstandsindkomst.
Fra Dansk Brystkræft Gruppes database kunne de estimere, om kvinderne fulgte deres antihormonbehandling indtil fem år efter brystkræftdiagnosen.
”Kvinder med brystkræft anbefales at gennemføre deres antihormonbehandling, da det ellers øger deres risiko for, at kræften vender tilbage. Derfor er det også vigtigt at identificere, om nogle grupper af kvinder har sværere ved at gennemføre behandlingen end andre,” forklarer Julie A. Schmidt.
To grupper dropper oftere behandlingen for brystkræft
Studiet viser, at de danske kvinder generelt er rigtig gode til at følge deres antihormonbehandling for brystkræft.
Hele 83 pct. fulgte behandlingen i alle fem år uden afbrydelse, og det er et højt tal sammenlignet med mange andre lande.
Tallet betyder dog også, at 17 pct. faldt fra behandlingen undervejs.
Da forskerne undersøgte, om nogle grupper havde højere sandsynlighed for at være blandt dem, som faldt fra behandlingen, fandt de, at enlige kvinder havde 48 pct. højere sandsynlighed for at falde fra behandlingen end samboende kvinder. Kvinder uden for arbejdsmarkedet havde 44 pct. højere sandsynlighed for at falde fra behandlingen end kvinder i arbejde.
”Det er et resultat, som man også kan genfinde i andre mindre, udenlandske studier. Enlige kvinder og kvinder uden for arbejdsmarkedet er to grupper af kvinder, der er værd at fokusere på. Det er nedslående, at der eksisterer en ulighed i forhold til, hvem der gennemfører antihormonbehandlingen, og hvem der ikke gør,” siger Julie A. Schmidt.
Behov for mere fokus på specifikke grupper af kvinder med brystkræft
Selvom data er fra perioden fra 2002 til 2011, formoder Julie A. Schmidt, at det ser ud på samme måde i dag.
Derfor opfordrer hun også til, at der bliver lavet tiltag, som kan støtte disse to grupper af kvinder i deres kræftbehandling, så et frafald ikke øger deres risiko for de alvorlige konsekvenser af et tilbagefald.
Det kan ifølge forskeren være, at der skal designes nogle specifikke støtteprogrammer, der er tilpasset de kvinder, der har størst brug for hjælp.
Flere studier på vej
Forskerne bag studiet vil gerne lave flere undersøgelser baseret på resultaterne.
De vil blandt andet undersøge, hvilke andre karakteristika hænger sammen med, om kvinder falder fra antihormonbehandlingen, og hvordan det går disse grupper af kvinder efter brystkræftdiagnosen. Oplever de oftere tilbagefald, og hvordan påvirker det deres risiko for at dø af brystkræft?
Endelig vil forskerne gerne udvide studiet til også at inkluderer kvinder diagnosticeret med brystkræft efter overgangsalderen, som både er en større gruppe, og som får en anden type antihormonbehandling.
”Vi har i vores forskningsgruppe et stort fokus på at undersøge, hvilke grupper af kvinder med brystkræft dropper deres antihormonbehandling, og hvad det betyder for deres prognose. Det er et vigtigt område at blive klogere på, fordi det både drejer sig om mange kvinder, og fordi det kan have betydning for lighed i sundhed,” siger Julie A. Schmidt.
”Social characteristics and adherence to adjuvant endocrine therapy in premenopausal women with breast cancer” er udgivet i Journal of Clinical Oncology. Forskningen blev støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Kræftens Bekæmpelse samt Novo Nordisk Fonden.
