Dyr kan også jodle – og det betyder noget

Indtil for nylig antog forskere, at vokalregistre var en unik menneskelig evne – tæt knyttet til vores evne til tale og sang.

Når vi taler om vokalregistre, har mennesker tre. Vi har det register, som vi taler i, altså det helt almindelige. Så har vi også et dybere register, som mange os benytter, når vi er meget seriøse og taler med stor alvor. Endelig har vi også et falsetregister, der er de helt høje toner, som sangere udnytter, når de skal få deres stemmer til at lyde som fuglekvidder.

De dybe og høje toner bliver ikke produceret i ét glidende spænd, men kræver forskellige måder at bruge stemmebåndene på. Jodling er en ekstrem og hørbar form for registerskift – fra almindeligt taleregister til falset og tilbage igen – og illustrerer præcis den slags stemmekontrollerede skift, som forskerne nu har set hos dyr.

”Jodle-låååj!”.

Der er faktisk kun lavet meget lidt forskning i, hvordan tonerne i de tre registre bliver skabt, og om vi mennesker overhovedet er de eneste til at kunne producere vokaler i tre registre.

Et nyt studie viser for første gang, at mange dyr – langt flere end hidtil antaget – har tre vokalregistre og bruger dem til kompleks og situationsbestemt kommunikation, ligesom mennesker.

»Der er meget stærke meninger om, hvordan vokal i de tre registre laves, og om andre dyr også er i stand til at lave lyd i registre. Vores tidligere forskning viste, at tandhvaler som delfiner benytter tre adskilte vokalregistre, både til social kommunikation og til præcis ekkolokation – en funktionel brug af registerskift på linje med menneskelig tale og sang. Med dette nye studie viser vi, at vokalregistre er mere udbredte i dyreriget, end vi nogensinde havde forestillet os,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Coen Elemans fra Syddansk Universitet.

Mange dyr skifter også register

I studiet har Coen Elemans og stemmeforskeren Christian Herbst gennemgået alt litteraturen inden for området for at identificere beviser for, at andre dyr også har vokalregistre og benytter dem.

Gennemgangen afslører tegn på vokalregistre i alt fra aber og hunde til sangfugle, duer og visse frøarter – og tyder på, at registerskift kan være en udbredt evolutionær strategi i dyreriget.

Inden for nogle dyrearter er evidensen stærkere, end den er inden for andre dyrearter.

Coen Elemans fortæller, at dyr, ligesom mennesker, benytter vokalregistre til at øge bredde af de frekvenser, som de kan sige lyde i.

»Den eneste måde at komme op i de helt høje frekvenser er ved at skifte register. Kan man skifte register, får man automatisk en større frekvensbredde. Det ved vi godt fra mennesker, men ingen har kigget på det før hos dyr, og her er det mere udbredt, end vi troede,« forklarer Coen Elemans.

Flere registre giver dyr adgang til et bredere følelses- og signalrepertoire – fra højfrekvente kald hos unger til dybe, lavfrekvente lyde, der signalerer trussel, styrke eller dominans.

»Pitch betyder meget i for eksempel kommunikationen mellem en mor og dets afkom. Det kan blandt andet dreje sig om gråd. Når man gør sin stemme dybere, signalerer man omvendt styrke og social status. Det kender vi fra mennesker, når vi gerne vil tages mere seriøst, og det samme gælder hos dyr,« siger Coen Elemans.

Sådan undersøger man stemmebånd hos dyr

Coen Elemans forklarer, at skiftet mellem de forskellige registre i sig selv er interessante at beskæftige sig med.

Det handler ikke bare om at gøre toner lysere, men om at skifte mellem to forskellige måder at bruge stemmebåndene på. Man kan for eksempel ikke ramme høje toner med den samme teknik, som man bruger til at tale.

Derfor kommer der typisk et hørbart skifte, når man skifter fra sit normale register til falsetregisteret.

”Jodeleiiii ihiiii”.

Dygtige sangere kan dog foretage dette skifte, uden at man kan høre, at de rent faktisk skifter fra det ene register til det andet. Det er det, der gør dem til dygtige sangere.

»Det betyder også, at man ikke kan høre, om et dyr har flere registre blot ved at lytte til dets ”stemme”. For at bevise registerskift har forskerne brugt højhastighedskameraer til at optage dyrenes stemmebånd i bevægelse – ofte med under en millimeters præcision og i realtid – mens dyrene udsendte lyde.

”Det sker på millisekunder,« siger Coen Elemans.

Han uddyber, at med studiet bliver forskerne klogere på, hvordan dyr og mennesker kommunikerer lyd, og hvordan vi producerer den lyd.

»Her er det interessant, at både dyr og mennesker benytter samme form for registerskifte for at lave mere komplicerede lyde og mere avanceret kommunikation,« siger Coen Elemans.

Det peger på, at grundlaget for sofistikeret lyd og måske endda sproglignende kommunikation er mere udbredt i naturen, end vi hidtil har troet.