Dette er konsekvensen af en ”cafeteria”-diæt

Når rotter spiser ”fødevarer”, der typisk kan købes i et cafeteria, for eksempel chips, kager og slik, tager de på i vægt, men det har højst overraskende ingen betydning for deres adfærd.

Det viser et nyt studie, der er offentliggjort i Physiology & Behavior.

Forskerne bag studiet havde faktisk forventet, at en cafeteria-diæt ville lede til mere angst- og stress-lignende symptomer, sådan som man har set tegn på hos både dyr og mennesker, hvor svær overvægt ofte er associeret til mental sygdom, men det var ikke tilfældet.

Forskningsresultatet gør forskerne klogere på, hvor der kan være fysiologiske forskelle mellem mennesker og dyr, og hvor dyr kan bruges til at sige noget om, hvad der sker hos mennesker, der spiser usundt, og hvor dyr ikke kan bruges til at sige noget.

”Studiet er en del af et større forskningsarbejde, der har til formål at identificere, hvad der sker i hjernen, når vi spiser for meget og spiser usundt. Vores forsøg i dyr gør os klogere på, hvad vi skal lede efter af forandringer hos mennesker i vores kommende undersøgelser,” forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Christakis Kagios fra Department of Medical Science ved Uppsala Universitet.

Vil undersøge mere realistisk diæt

Der forskes i disse år intenst i at forstå, hvad forskellige former for diæt har af effekt på helbredet – både det fysiske og mentale.

For eksempel er der lavet mange undersøgelser af, hvad en typisk vestlig diæt med et højt indhold af fedt betyder for overvægt og risikoen for udvikling af blandt andet hjertekarsygdom, diabetes og psykologiske lidelser.

Der er også lavet meget forskning i, hvordan middelhavskost eller vegetarisk kost kan være sundhedsfremmende.

I det nye studie ønskede forskerne at blive klogere på, hvilken effekt cafeteria-diæt har på helbredet.

”Undersøgelser af betydningen af en cafeteria-diæt bliver mere almindelige, da den i højere grad afspejler det, som mange mennesker spiser. Andre dyrestudier har undersøgt effekten af at spise meget fedt i en vestlig diæt, men de undersøgelser benytter ofte en diæt med et indhold af fedt på mere end 50 pct., hvilket ikke er særligt relevant for mennesker. Derimod ligger cafeteria-diæten tæt på det, som mange mennesker spiser på daglig basis,” forklarer Christakis Kagios.

Lavede forsøg på rotter

I studiet undersøgte forskerne, hvad der skete med rotters vægt og adfærd, når forskerne fodrede dem med en cafeteria-diæt i 12 uger.

Rotterne blev fordelt i tre grupper, hvor kontrolgruppen blev fodret med normalt rottefoder, den anden gruppe blev fodret med en cafeteria-diæt, og den tredje gruppe blev fodret med rottefoder, men blev holdt i et kalorieunderskud for at opnå 85 pct. af kontrolgruppens vægt.

Rotterne blev målt og vejet to gange om ugen i løbet af forsøget, ligesom forskerne undersøgte deres adfærd med en test, der vurderer et bredere adfærdsrepertoire til at identificere hvor undersøgende rotterne var, hvor meget tid de var villige til at tilbringe i åbne områder, og hvor meget tid de helst ville tilbringe i skjul.

De standardiserede tests kortlægger på den måde blandt andet stress- og angst-lignende symptomer hos rotter, samt hvor risikovillige de er.

Cafeteria-diæt leder til betydelig overvægt

Forskningen viste, at cafeteria-diæten havde betydelig effekt på rotternes kropskomposition.

Sammenlignet med de rotter, der blev fodret med rottefoder, tog rotter på cafeteria-diæten mere på og endte efter 12 uger med at have cirka 20 pct. højere kropsvægt samt en markant højere mængde fedt på kroppen.

Blodprøver afslørede også, at de havde betydelige metaboliske forandringer af den slags, der kan lede til udvikling af en lang række metaboliske sygdomme.

Alt dette var dog ikke overraskende, da det samme ses hos mennesker.

Forskerne fandt dog ikke, at cafeteria-diæten havde betydning for rotternes adfærd, og det var uventet.

”Det var overraskende, fordi vi ved, at der er en sammenhæng mellem overvægt og mentale problemer som angst og stress hos mennesker. Det får os til at tænke på, hvad den kobling er resultatet af. Skyldes angst og stress, at folk spiser usundt, eller er koblingen, at folk, der har stress og angst, spiser mere usundt?” siger Christakis Kagios.

Vil finde ud af hvad der sker i hjernen

Ifølge Christakis Kagios bidrager studiet til forskningen i betydningen af usund kost for helbredet.

Med en rottemodel for betydningen af cafeteria-diæt for udvikling af overvægt og ændringer i adfærd kommer forskerne tættere på noget, der også er relevant for mennesket.

Christakis Kagios understreger dog, at studiet også viser, at man ikke kan tegne lige streger mellem det, som sker i dyr, og så det, som sker i mennesker, der spiser en cafeteria-diæt.

Han forklarer, at det næste skridt i forskningen bliver at undersøge, hvad der helt præcist sker i hjernen, når dyr spiser en cafeteria-diæt for herigennem også at bedre forstå, hvad der sker i mennesker.

Her vil forskerne blandt andet undersøge forandringer i niveauerne af hormoner, neurotransmittere mm.

”Og så skal vi også få en større forståelse af, hvilke komponenter i cafeteria-diæten som har betydning for de effekter, som vi ser. Der er set indikationer af, at nogle kombinationer af fødevareemner kan have effekt på for eksempel stress, mens andre kombinationer ikke har. Det skal kortlægges nærmere,” siger Christakis Kagios.

Undersøger personer med type 2-diabetes

Professor Jan Eriksson, som leder studiet og er fra samme institut som Christakis Kagios, fortæller, at forskningsarbejdet er en forløber for et stort forskningsprogram, hvori forskerne skal undersøge netop betydningen af højt kalorieindtag og overvægt for forekomsten af type 2-diabetes hos mennesker og hvordan hjernen er involveret.

Undersøgelserne i rotter guider blandt andet forskerne i retning af, hvilke områder i hjernen der er relevante at undersøge for forandringer i forbindelse med udvikling af overvægt og fedme.

Blandt andet er forskerne lige nu i færd med en større undersøgelse, hvor de ser på forandringer i hjernens regulering af hormoner og blodsukker og betydningen hos personer med type 2-diabetes.

Det studie er guidet af undersøgelserne i rotter.

”Der eksisterer et kompleks samspil mellem fødevareindtag og hjernen, men det er ikke velundersøgt. For eksempel ved vi, at i nogle forsøg instrueres mennesker i at spise ekstra mad, og hos dem ser vi ikke de samme mentale problemer som hos dem, der bliver overvægtige ufrivilligt. Vi vil gerne forstå, hvad der gør, at overvægt hos mange personer er associeret til øget risiko for udvikling af mentale problemer, mens det ikke er tilfældet for andre, samt hvordan diæten spiller ind i den ligning,” forklarer Jan Eriksson.