Hvis vi har forhåbninger om at plante ny skov for at gøre noget godt for klimaet og verdens natur, skal vi også forstå, hvilke omstændigheder der gavner træerne ved anlæg af en ny skov, og hvad der kan modvirke det. Det kaster et nyt studie lys over.
Overalt i verden arbejder regeringer og forskellige organisationer på at plante ny skov.
Formålet er meget simpelt: Det skal modvirke klimaforandringer, gøre noget godt for naturen og genskabe noget af det, som enten er gået tabt eller er ved at gå tabt.
At plante en ny skov handler dog om meget mere end bare at kaste agern på en mark og vente på, at der dukker egetræer op af jorden.
Hvis jorden har været brugt til landbrug eller minedrift i mange årtier, kan det have stor betydning for, hvor let det er for skov at etablere sig.
Nu kaster et nyt studie lys over, hvordan mikrobiologiske og kemiske forhold har betydning for, hvordan træer kan vokse i jord, der ofte er udsultet efter mange års landbrug. Forskningen viser også, hvordan mikrobiologiske og kemiske forhold har betydning for de insekter, der græsser på de spirende træer.
»Ofte er jorden efter landbrug og minedrift meget næringsfattig og tør og dermed ikke den bedste at plante en ny skov på. Derfor har vi også set eksempler på, at forsøg på at plante en ny skov er slået fejl. Dette studie handler om, hvad der skal til for at bringe jordbunden hen til et stadie, hvor jorden kan understøtte udviklingen af en ny skov,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Konstantinos Georgopoulos fra Leiden University.
Forskningen er offentliggjort i Applied Soil Ecology.
Mange forhold har betydning for træers vækstbetingelser
Forskellige faktorer har betydning for vækstmulighederne for ny skov i et område, der tidligere har været brugt til andet end skov.
For det første er der de biologiske forhold i jorden. Er der som eksempel den rette sammensætning af mikrober til at tage sig af dødt organisk materiale og omdanne det til noget, som spirende træer kan bruge? Mikrober er også involveret i processer, der producerer en masse næringsstoffer, for eksempel nitrat, som jorden så bliver beriget med.
De abiotiske forhold handler blandt andet om jordens surhedsgrad, fugtighed, indhold af salt mm.
Endelig er der planteæderne, som græsser på de spirende træer. Det kan dreje sig om store pattedyr, men også insekter og snegle.
»Samtidig påvirker det alt sammen hinanden. Mikroberne har betydning for de abiotiske forhold i jorden, og de abiotiske forhold har også betydning for, hvad der lever af mikrober i jorden. Alt sammen betyder noget for, hvor godt træer kan vokse,« forklarer Konstantinos Georgopoulos.
Dyrkede træer i jord fra unge skove
I studiet har Konstantinos Georgopoulos med sine kollegaer indsamlet jord fra nye skove med forskellige aldre.
Det drejede sig om jord fra skove, der var hhv. 10, 15 og 25 år gamle.
Jorden tog de tilbage til laboratoriet og benyttede den til at dyrke den træsort, der hedder ”rødel” (Alnus glutinosa) i.
Rødel er interessant, fordi det er en pionerart, der hurtigt kan etablere sig i nye områder.
Forskerne gjorde i forsøget det, at de dyrkede rødel i enten jord fra de forskellige skove eller steril jord, hvor skovjorden var blevet steriliseret og derfor fri for mikrober, men stadig indeholdt de samme abiotiske forhold.
Træerne voksede op til en halv meter i løbet af forsøgets 18 uger.
Forskerne lavede samtidig en masse undersøgelser af de mikrobiologiske og abiotiske forhold i jorden for at se, hvordan det påvirkede rødellens vækst.
Endelig undersøgte de også, hvad det havde af betydning, når kåluglelarver fik lov til at græsse på de spirende træer.
»Rødel er også i sig selv interessant, fordi studier har indikeret, at rødel kan fiksere nitrogen i jorden gennem en symbiose med nitrogenfikserende bakterier. Det er med til at berige jorden med nitrogen, hvilket kan hjælpe andre træer med at vokse,« siger Konstantinos Georgopoulos.
Små betydningsfulde forskelle
Først og fremmest viste studiet, at der var en aldersafhængig forskel i miljøet i jorden, men ikke så meget i de associerede mikrober.
Konstantinos Georgopoulos vurderer, at det kan skyldes, at skovene alle sammen var meget unge. Han formoder, at havde forskerne taget jord fra en skov, der var over 100 år gammel, ville den aldersafhængige mikrobielle sammensætning have været større.
Dog fandt forskerne nogle forskelle mellem mikroberne og træerne.
I den meget unge jord fra skove, der kun var 10 år gamle, havde den plantede rødel tyndere stammer, hvis den var dyrket i steriliseret jord sammenlignet med i jord med mikrober i.
Det viser, at mikroberne har betydning for træernes vækst.
Forskerne fandt også, at træer i jord fra 15 og 25 år gamle skove havde mere fint rodnet og tykkere stammer, når jorden var fuld af mikrober, sammenlignet med når den var steril.
Resultaterne peger samlet set på, at der er en aldersassocieret betydning for det mikrobielle miljøs effekt på træernes vækst og vækstmønster.
Forskerne fandt også, at der faktisk ikke var de store forskelle i kompositionen af det mikrobielle miljø relateret til skovbundens alder.
Bakterierne Streptomyces og Rokubacteriales var der flere af i den 15 år gamle jord, og tilstedeværelsen af disse bakterier var positivt associeret med træernes vækst.
»Det peger på, at den enkelte skovs vækstmuligheder er afhængig af det unikke mikrobiologiske miljø i jorden, men at det ikke nødvendigvis er relateret til skovens alder,« siger Konstantinos Georgopoulos.
Forskerne så også, at kåluglelarverne faktisk spiste mest af træerne i den 10 år gamle jord.
Vil også kigge på ældre skov
Konstantinos Georgopoulos fortæller, at forskningsresultatet giver indsigt i de forhold, som kan være til stede i jorden i en ny skov, og hvordan de kan påvirke træernes vækst.
Den viden kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan man skaber de mest optimale betingelser, hvis man vil plante ny skov på en mark eller et andet område, der måske ikke er optimalt egnet til formålet.
Forskningen belyser også det komplekse samspil mellem mikrobiologi, abiotiske forhold og planteædere og deres betydning for, hvor hurtigt tingene kan vokse op af jorden.
Det næste skridt i forskningen er for forskerne at se på, hvad der sker af store forandringer i jorden fra de tidligste stadier af en ny skov, til den er veletableret.
Det vil forskerne gøre ved blandt andet at gentage forsøget, men denne gang også tage jord fra skove, der er flere hundrede år gamle.
»Der er behov for mere forskning, før vi kan komme med specifikke anvisninger til, hvad man bør gøre ved etablering af ny skov. I den sammenhæng synes vi også, at det er interessant at se nærmere på rødel som art, idet den har nogle egenskaber, som er særligt interessante ved etablering af ny skov. Den kan både vokse hurtigt, og så kan den potentielt set berige jorden med nitrogen, hvilket vil styrke andre træarters vækstmuligheder i en næringsfattig jord,« siger Konstantinos Georgopoulos.
