Grønnere mad er både sundere og bedre for klimaet. Alligevel holder mange fast i kødet. Et nyt studie kortlægger de skjulte barrierer: manglende kendskab til plantebaserede måltider, en kødpræget madkultur – og frygten for det ukendte på tallerkenen.
Der er i disse år et stort fokus på at få flere mennesker til at spise mere plantebaseret. Hvis flere bøffer blev byttet ud med kikærter og auberginer, ville det ikke blot være godt for klimaet – for mange ville det også være sundere.
Alligevel viser erfaringen, at selv når tofu og grøntsager ligger klar i køkkenet, ender mange alligevel med at lægge kødet på tallerkenen.
Nu afslører et nyt studie, hvilke barrierer der står i vejen. Blandt andet viser forskningen, at mangel på kendskab til plantebaserede måltider – og altså ikke bare til ingredienser – ofte gør det svært at erstatte kødet på tallerkenen. Frygten for at prøve nye fødevarer spiller også en rolle.
»Vi vil gerne forstå, hvad folk tænker i kulturer, hvor måltider næsten altid er centreret omkring kød. Vi vil også have en måde at kunne kvantificere dette på, så vi kan måle, om tiltag ændrer menneskers fødevarevaner,« forklarer ph.d.-studerende Ramya Rao fra Fødevareinstituttet ved Københavns Universitet.
Studiet er offentliggjort i det internationale, peer-reviewed tidsskrift Appetite, der specialiserer sig i fødevare- og spiseadfærdsforskning."
Vi kender grøntsagerne – men ikke måltidet
I studiet konstruerede forskerne et spørgeskema, der kunne gøre dem klogere på, hvorfor kød er en essentiel del af et måltid for mange mennesker.
Forskerne udviklede et struktureret spørgeskema, der systematisk testede fire psykologiske faktorer: (1) kendskab til plantebaserede måltider, (2) kødcentreret tankegang, (3) madneofobi – frygt for nye fødevarer, og (4) kognitiv stil – analytisk vs. intuitiv tilgang til madvalg.
Det første emne omhandlede, om folk var bekendt med plantebaserede måltider, altså ikke bare ingredienser i en ret, men hele måltidet i sig selv. Mange kender godt tofu eller grøntsager – men hvis man ikke ved, hvordan man samler dem til et lækkert måltid, ender bøffen stadig på tallerkenen. Det svarer lidt til at have skruer og brædder liggende uden at ane, hvordan man bygger en stol.
Det andet emne omhandlede en kødcentreret tankegang angående mad. Det kan som eksempel være, at folk har en forestilling om, at der på en tallerken skal være kød, eller at man er rigtig glad for smagen af kød eller følelsen af at spise kød.
En anden faktor er det, forskerne kalder ’madneofobi’ – frygten for det ukendte på tallerkenen. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er kræsen, men at man holder sig til det velkendte og undgår nye fødevarer.
Man kan i den sammenhæng godt frygte at prøve nye fødevarer, uden at man nødvendigvis er kræsen. Madneofobi kan potentielt set være en barriere for at afprøve plantebaseret kost – simpelthen fordi det er noget nyt.
Endelig spurgte forskerne også ind til kognitiv stil, altså om folk er intuitive eller mere analytiske. Tidligere har et studie fra Frankrig vist, at hvis man er mere analytisk, har man større tendens til at identificere sig selv som vegetar eller veganer. Jo mere intuitiv man er, desto mere er man tilbøjelig til at være kødspiser.
Næsten 600 personer svarede på spørgeskema
I alt deltog 592 personer – 325 australiere og 267 danskere – udvalgt fra Melbourne og København, to byer i lande med nogle af verdens højeste kødforbrug pr. indbygger.
Forsøgsdeltagerne kom fra henholdsvis Melbourne og København, og valget af de to lande skyldtes, at begge lande hører til blandt dem i verden med det højeste indtag af kød pr. indbygger.
Forskerne sammenholdt svarene på spørgsmålene inden for de fire emner med, hvor ofte forsøgsdeltagerne valgte plantebaserede måltider til eller fra.
Først og fremmest viser studiet, at har man en kødcentreret tankegang om måltider, er man mindre tilbøjelig til at spise plantebaserede måltider.
Ramya Rao understreger, at selvom resultaterne kan synes intuitive, er det afgørende, at studiet for første gang gør det muligt at kvantificere, hvor stor betydning hver barriere har for menneskers valg af mad.
På samme måde er det heller ikke overraskende, at jo mere forsøgspersonerne var bekendt med plantebaserede måltider, desto flere plantebaserede måltider spiste de også.
»Det understreger betydningen af at have kendskab til plantebaseret mad på ikke bare ingrediensniveau, men også på måltidsniveau,« siger Ramya Rao.
Danskere frygter det ukendte på tallerkenen – australierne gør ikke
I den danske del af undersøgelsen fandt forskerne også en sammenhæng mellem madneofobi og en større grad af kødcentreret måltidsopfattelse samt mindre tilbøjelighed til at spise plantebaseret.
Jo højere grad af madneofobi forsøgsdeltagerne havde, desto mindre tilbøjelige var de til at spise plantebaserede måltider.
I Danmark ser man, at frygten for nye fødevarer hænger tæt sammen med en kødcentreret tankegang. I Australien fandt forskerne ikke den samme kobling – måske fordi mange australierne i forvejen er vant til at spise retter fra hele verden som indisk, thai og kinesisk.
Her var der ganske vist højere grad af madneofobi, men selvom det havde betydning for det at spise plantebaseret, skete det ikke gennem en ændring i den kødcentrerede tankegang omkring et måltid.
Ifølge Ramya Rao kan en forklaring være, at australiere i højere grad end danskere er vant til at spise mange forskellige former for mad, for eksempel indisk, thai, kinesisk osv., og at det kan have betydning for fødevareassocieret neofobi, og hvorfor det har indflydelse på tendensen til at spise plantebaseret, uden at det dog sker gennem en kødcentreret måltidsopfattelse.
En lidt overraskende konklusion var, at det ikke gjorde nogen forskel, om man tænker mere med maven eller med hovedet – altså intuitivt eller analytisk. Begge grupper spiste omtrent lige meget kød og grønt. Denne manglende sammenhæng er i sig selv en vigtig videnskabelig pointe.
Når plantebaseret mad bliver velkendt, vælger vi det oftere
Ramya Rao forklarer, at studiet giver indsigt i områder, hvor man kan sætte ind med interventioner, hvis man ønsker at skubbe befolkningens vaner i retning af mere plantebaserede valg til aftensmad.
Her kan et helt centralt mål være at forsøge at ændre på folks viden om, hvad et plantebaseret måltid består af, og ikke blot hvad plantebaserede fødevarer er. Målet er at gøre plantebaserede måltider som koncept mere velkendte og derigennem også minimere den kødcentrerede opfattelse af et måltid.
»Det handler at forstå, hvad der eksisterer af barrierer for flere plantebaserede valg. Her kan vi se, at det er nødvendigt, at folk har viden om, hvordan de skal tilberede plantebaseret mad. Det er noget, der kan gøre det lettere at vælge plantebaserede måltider og potentielt reducere kødforbruget i processen. Det er vigtigt at tilføje, at kulturelle kontekster er vigtige at tage i betragtning, når man udformer interventioner til ændring af kostvaner, fordi barriererne kan variere, selvom to regioner er sammenlignelige med hensyn til sociale normer og hyppigheden af kødspisning,« siger Ramya Rao.
