Mange mennesker kender til at få hvide fingre, når de fryser. Ny forskning viser, hvad der er den mulige genetiske baggrund for det, der kaldes Raynauds syndrom. Opdagelsen kan føre til behandling for alle, der lider af tilstanden, og især for de mennesker, hvis tilstand kan være meget smertefuld, siger forsker.
Mange mennesker oplever, at nogle af deres fingre og tæer bliver helt hvide, når de fryser.
Denne tilstand kaldes Raynauds syndrom, og for nogle mennesker med syndromet er det også forbundet med smerte og ubehag, når fingrene bliver hvide.
Raynauds syndrom skyldes, at blodkarrene kramper og lukker til for blodtilførslen til fingre og tæer, og nu har forskere identificeret en mulig genetisk årsag bag syndromet.
Opdagelsen kan føre til udvikling af nye behandlinger for dem, der ikke bare lider af hvide fingre og tæer, når de udsættes for kulde, men især for dem, der oplever smerte og ubehag på grund af det.
”Med disse resultater lærer vi mere om, hvad der ligger bag Raynauds syndrom, og vi kommer måske også tættere på at kunne behandle tilstanden. Det er interessant for mennesker med Raynauds syndrom, men også i forbindelse med flere andre sygdomme, som ofte ses sammen med Raynauds syndrom,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, Anniina Tervi fra Helsinki Institute of Life Science – HiLIFE, Helsinki Universitet, Finland.
Forskningen er offentliggjort i Cell Genomics.
Hvide fingre er forbundet med mange sygdomme
Anniina Tervi og hendes kolleger interesserer sig faktisk for at forstå den genetiske baggrund for myalgisk encephalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) og LongCovid.
Raynauds syndrom ses ofte i kombination med ME/CFS og LongCovid.
I forskningsarbejdet fandt forskerne oprindeligt en mulig genetisk sammenhæng mellem kronisk træthed og dysfunktion i det autonome nervesystem.
Denne sammenhæng undersøgte de nærmere, og her viste der sig at være en genetisk sammenhæng med Raynauds syndrom.
Forskningen viste blandt andet, at den genetiske association var knyttet til noradrenalin-systemet i kroppen, og i det nye studie ønskede forskerne at få en bedre forståelse af, hvordan det spiller en rolle i Raynauds syndrom.
”Dette er et forskningsprojekt i tæt samarbejde med forskere fra Helsinki Universitet, Stanford University og Harvard University. Mere specifikt var det tæt samarbejde mellem Markus Ramste (Stanford University og Helsinki Universitet), som var ansvarlig for de funktionelle studier i cellmodeller. Vi ville dermed gerne undersøge og lære mere om, hvordan genetisk variation er vigtig for Raynauds syndrom, og hvordan det kan påvirke cellefunktionen,” forklarer Anniina Tervi.
Gik på genetisk jagt
I undersøgelsen identificerede forskerne først og fremmest variationer i ADRA2A-genet og i syv andre gener som værende involveret, når folk udvikler Raynauds syndrom.
ADRA2A-genet koder for et receptorprotein, α2A-adrenerg receptor, som findes i flere celler og væv, især i glatte muskelceller.
Adrenerge receptorer kommunikerer med noradrenalin, som er ansvarlig for blandt andet sammentrækning af blodkar, hvilket spiller en afgørende rolle i symptomerne på Raynauds syndrom.
Noradrenalin er altså en del af kroppens kulderespons gennem sammentrækning af blodkarrene, men finjusteringen kan mangle lidt hos mennesker med Raynauds syndrom, og så bliver der ikke bare lukket lidt af for det varme vand - der bliver lukket helt af for det.
”Derfor ville det give mening, hvis variation i ADRA2A påvirker de tilsvarende receptorer på overfladen af de glatte muskelceller i blodkarrenes vægge og får karrene til at trække sig mere sammen, når de udsættes for kulde, end det er nødvendigt,” forklarer Anniina Tervi.
Grundig kortlægning
I forskningsarbejdet udførte forskerne et stort antal eksperimenter for at verificere, hvordan genetisk variation i ADRA2A er forbundet med Raynayds syndrom.
Forskerne identificerede blandt andet, at ADRA2A udtrykkes i glatte muskelceller fra arterier i det mikrovaskulære system, som er ansvarligt for at lede blod til kroppens ekstremiteter.
De bekræftede som sådan, at ADRA2A udtrykkes i et væv, hvor genet kan spille en rolle, når fingrene bliver hvide.
Forskerne udførte også eksperimenter, hvor de manipulerede med de opdagede genetiske varianter relateret til Raynauds syndrom for at se, hvordan de påvirker udtrykket af ADRA2A-genet.
Forskningen viste, at disse specifikke genetiske varianter faktisk regulerer ADRA2A-genets udtryk.
Endelig udførte forskerne også undersøgelser, hvor de udsatte celler for både kulde og varme og så, hvordan det fik dem til at trække sig sammen afhængigt af udtrykket af ADRA2A.
Alt dette pegede samlet set på, at variation i ADRA2A kan være en af de mulige årsager til, at nogle mennesker har Raynauds syndrom og får meget hvide fingre, når de udsættes for kulde.
Variation i ADRA2A kan ifølge Anniina Tervi kunne øge kommunikationen mellem noradrenalin og de adrenerge receptorer på overfladen af cellerne i de fine blodkar, hvilket får cellerne til at trække sig unødigt meget sammen, når de udsættes for kulde.
Kan føre til nye behandlinger
Anniina Tervi fortæller, at opdagelsen er interessant, fordi den kan få betydning for behandlingen af Raynauds syndrom og kan give indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for andre lignende sygdomme.
Behandling rettet mod det adrenerge system kan også være relevant for symptomer, der er værre end bare hvide fingre.
For nogle mennesker med Raynauds syndrom kan det være en meget smertefuld oplevelse at blive udsat for kulde, hvis symptomerne varer længe ved eller er hyppige, og Anniina Tervi forestiller sig, at det ville være muligt at udvikle for eksempel cremer eller geler, der kan hjælpe med at få cellerne til at slappe af lokalt i de fine blodkar.
”Det kunne for eksempel ske ved at reducere effekten af noradrenalin gennem de adrenerge receptorer som reaktion på kulde. Der er dog stadig er et stort behov for yderligere forskning i det adrenerge systems rolle og andre mulige mekanismer, der spiller en rolle i Raynauds syndrom,” siger hun.
