Forskere har kortlagt, hvad der sker i leveren, når mennesker bliver eksponeret for PFAS. PFAS øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes og fedtleversygdom, og vi har det næsten alle sammen i kroppen, siger forsker.
Inden for de seneste år er der kommet et større og større fokus på de skadelige virkninger, som PFAS kan have for menneskers helbred.
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en gruppe kemikalier, som bruges i mange forskellige dagligdagsprodukter, herunder i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks, tæpper og brandslukningsskum.
Når mennesker udsættes for PFAS – det gør vi alle sammen – kan det øge risikoen for udvikling af forskellige sygdomme som type 2-diabetes og fedtleversygdom, men indtil nu har forskere ikke haft en god forståelse af, hvorfor PFAS har denne virkning på helbredet.
Det er forskere dog kommet tættere på at forstå i et nyt studie, hvori de har kortlagt, hvad der sker af forandringer i leverceller, når de udsættes for PFAS.
Forskningen bidrager til forståelsen af den helbredsrisiko, som PFAS i miljøet udgør, og så peger den også i retning af, hvordan man måske kan nedbringe niveauerne af PFAS i kroppen hos mennesker.
”Vores resultater giver indsigt i, hvad der sker i den humane lever, når mennesker udsættes for PFAS, og vi kan se, hvordan PFAS påvirker forskellige signalveje i kroppen med indflydelse på helbredet. Forståelse af effekterne af PFAS i kroppen gør os også klogere på, hvordan vi kan få PFAS ud af kroppen igen,” fortæller en af forskerne bag studiet, professor Tuulia Hyötyläinen fra School of Science and Technology ved Örebro Universitet i Sverige.
Forskningen er offentliggjort i Environment International.
Nogle mennesker bliver udsat for enorme mængder PFAS
PFAS er overalt omkring os, men nogle steder er der mere end andre steder, og det betyder, at nogle af os bliver eksponeret for højere mængder PFAS. Mad er også en stor kilde til eksponeringen.
I byen Korsør i Danmark har der som eksempel ligger et øvelsesområde for brandmænd, og der er der blevet brugt rigtig meget brandslukningsskum indeholdende PFAS.
Regn har dog spredt PFAS fra øvelsesområdet til omkringliggende marker, hvor køer har græsset.
De køer er blevet spist af folk i Korsør, og det betyder, at nogle borgere i Korsør har enormt høje mængder PFAS i blodet.
Det er velkendt, at PFAS er farligt for menneskers helbred og blandt andet kan lede til et svækket immunforsvar og skader på leveren, men det er endnu ikke klart, hvad kemikalierne helt præcist gør, der er så skadeligt.
Forskning har peget i retning af blandt andet, at PFAS laver forstyrrelser i leveren, og at sammensætningen af sundhedsfremmende tarmbakterier også lider.
Undersøgt leverceller med avancerede metoder
I det nye studie ønskede Tuulia Hyötyläinen med sine kollegaer at kortlægge, hvad der helt præcist sker i leveren, når personer har forskellige koncentrationer af PFAS i kroppen.
Til formålet eksponerede de leverceller fra både mænd og kvinder for en lang række doser af PFAS, som alle førhen var fundet hos mennesker.
Herefter undersøgte de med metabolomics (en metode til at kortlægge koncentrationen af alle metabolitter som lipider, sukkerstoffer og galdesyrer i undersøgte celler) og højopløselige billeder med farvning af cellerne for at identificere, hvad PFAS har af betydning for forskellige signalveje i levercellerne og fænotypen af cellerne.
”Formålet var at opnå en bedre mekanistisk forståelse af tingene for også at kunne identificere, hvordan det at blive udsat for PFAS har betydning for helbredet og risiko for udvikling af sygdom,” siger Tuulia Hyötyläinen.
PFAS laver rod i det hele
Studiet afslørede klare forandringer i en lang række interessante signalveje i levercellerne.
Det drejede sig blandt andet om signalveje med betydning for oxidativt stress, signalveje med betydning for inflammation i kroppen og signalveje med betydning for lipidstofskiftet, aminosyrer, steroider og sukkerstoffer.
Blandt andet blev mængden af galdesyrer nedreguleret, og netop galdesyrer spiller en vigtig rolle i fedtmetabolismen.
Forskerne fandt også effekt af PFAS på organeller, der er små ”miniorganer” inde i cellerne.
Det drejede sig blandt andet om forandringer i form og funktion af mitokondrierne, F-actin i cellernes cytoskellet, Golgi apparatus, som spiller en vigtig rolle i udformningen af proteiner, og i plasmamembranen.
Ydermere identificerede forskerne, at der faktisk ikke var en lineær sammenhæng mellem mængden af PFAS, som levercellerne blev udsat for, og graden af forandringer, men at sammenhængen alligevel var dosisafhængig.
”Vi ser nogle klare forandringer i metaboliske signalveje, der korrelerer godt med det, som vi ser i mennesker og i studier af mennesker, der har været udsat for PFAS. Samlet set har vi nu et bedre billede af, hvilke signalveje der bliver påvirket af PFAS, og hvordan det kan lede til sygdom,” siger Tuulia Hyötyläinen.
PFAS har også en indirekte skadelige virkning på kroppen
Tuulia Hyötyläinen fortæller, at et andet interessant aspekt af studiet er, at selvom forskerne fandt en masse effekter, der matcher godt med det, som man ser i studier på mennesker, er der også nogle effekter i mennesker, som forskerne ikke kunne genfinde i levercellerne.
Det indikerer, at PFAS ikke kun direkte, men også indirekte kan have effekt på leveren og helbredet hos mennesker.
Disse indirekte effekter kan blandt andet være, at PFAS påvirker tarmmikrobiomet, og at det så sender anderledes signaler til leveren.
Det vil man kunne se som en effekt i studier med mennesker, men ikke i studier med leverceller udsat for PFAS.
Nødvendigt at kunne screene for skadelige effekter hurtigere
Fremadrettet vil forskerne arbejde videre med flere undersøgelser af betydningen af at blive udsat for PFAS.
Det vil de blandt andet gøre i dyrestudier.
Forskerne vil også gerne tættere på en forståelse af, hvordan kroppen selv prøver at komme af med PFAS, og her ser galdesyrer ifølge Tuulia Hyötyläinen ud til at kunne være en del af løsningen.
”Der findes faktisk nogle galdesyrebehandlinger, der måske kan hjælpe med at få de her kemikalier ud af kroppen. Det er noget, som vi kan benytte til især personer, der er blevet meget eksponeret for PFAS,” siger hun.
Hun uddyber, at kombinationen af studier i celler og mennesker er uundværlig, hvis man vil blive klogere på effekten på helbredet af ikke bare PFAS, men også andre kemikalier.
”Vi har behov for nogle modeller, som gør det lettere for os at screene for effekten på helbredet af de kemikalier, som vi benytter os af. Dem skal vi gerne kunne teste for hurtigere og helst inden, at de er i kroppen hos os alle sammen,” siger Tuulia Hyötyläinen.
