Takket være effektiv behandling kan kvinder med HIV føde sikkert uden at overføre HIV til deres babyer eller partnere, hvis de tager deres medicin. Men hvad med amning? Anbefalingerne varierer meget på verdensplan. I nogle afrikanske lande opfordres mødre til at amme, mens der i mange europæiske lande anbefales modermælkserstatning. Nye studier viser, at mødre med ikke-detekterbar virusmængde har meget lav risiko for at overføre HIV gennem brystmælk. Dette har ført til nye retningslinjer, der støtter amning med omhyggelig kontrol. Sundhedspersonale bør kommunikere klart med mødre om deres muligheder og hjælpe dem med at træffe informerede valg baseret på deres individuelle situationer.
Den nuværende behandling er så effektiv, at kvinder, der lever med HIV, ikke risikerer at overføre HIV til seksuelle partnere eller til deres babyer gennem vaginal fødsel, hvis de følger deres behandling. Men er amning sikkert for kvinder med HIV?
Anbefalingerne varierer markant rundt om i verden, forsker Ellen Moseholm, der forsker i infektionssygdomme på Rigshospitalet i København. I mange afrikanske lande opfordres kvinder med HIV aktivt til at amme, mens europæiske sundhedsmyndigheder i årtier har anbefalet kun at bruge modermælkserstatning.
Men en voksende mængde beviser antyder, at risikoen for overførsel gennem amning sandsynligvis er mindre end 1% for mødre med en ikke-detekterbar virusmængde i blodet, og det får nu sundhedsmyndigheder i højindkomstlande til at ændre deres tilgang.
Ellen Moseholm uddyber, at retningslinjerne foreskriver, at man skal forklare de potentielle risici og fordele til forældre og støtte deres beslutning gennem tæt overvågning, hvis de vælger at amme.
Ellen Moseholm og hendes kolleger har i et studie interviewet gravide kvinder og nye mødre, der lever med HIV i Danmark, Sverige og Finland for at finde frem til deres syn på amning. Deres resultater, publiceret i International Breastfeeding Journal, kaster lys over mødrenes bekymringer og understreger områder, hvor sundhedsmyndighederne har brug for at forbedre sig, forklarer Ellen Moseholm.
"Vi er nødt til at bevæge os henimod en mere fælles tilgang til at tage beslutningen, hvor en kvinde opfordres til at træffe et informeret valg om at amme sit spædbarn eller ej, og det sundhedsteam, hun så møder så også støtter hende i den beslutning," uddyber hun.
Beviser om amning med HIV
Ellen Moseholm forklarer, at sundhedsfaglige endnu ikke kan konkludere, at amning er 100 % sikkert for kvinder med velbehandlet HIV. "Vi har ikke beviserne for at sige, at der ingen risiko for overførsel gennom amning er," forklarer hun, hovedsageligt fordi randomiserede forsøg ville være uetiske, da de risikerer at inficere spædbørn. "Vi er nødt derfor nødt til at stole på data fra observationer," siger hun.
Studier i Afrika og Indien har fundet, at færre end 1% af kvinder, der modtager antiretroviral terapi mod HIV og ammer, overfører HIV til deres babyer. Og i disse studier gælder det endda, at mødrene ofte havde svært ved at følge en konsekvent behandling, hvilket kan betyde, at amning kunne være endnu sikrere for kvinder, der lever med HIV i højindkomstlande, der alt andet lige har lettere adgang til behandling.
"De studier, vi har fra højindkomstlande, er stadig meget små, men beroligende," siger Ellen Moseholm. "Der kommer data fra forskellige kontinentaleuropæiske lande og Storbritannien med et ret stort antal kvinder, der vælger at amme. Indtil videre er jeg ikke bekendt med noget spædbarn, der har fået HIV via amning i disse studier."
Som sådan er det rimeligt at overveje amning for kvinder, der lever med velbehandlet HIV. Men da meget er på spil, er sundhedsfaglige ikke trygge - uden endelige beviser - ved at anbefale amning til kvinder på steder, hvor modermælkserstatning er et sikkert alternativ . "Vi skal være helt sikre på, at vi kan sige, at 'ikke-detekterbar er lig med ikke-smitsom' gælder for amning," siger Ellen Moseholm.
Spørgeskemaer, som Ellen Moseholm og hendes team har givet til kvinder, der lever med HIV, indikerer, at de skiftende retningslinjer har efterladt kvinderne usikre om bevisernes tilstand.
"De fleste kvinder svarede, at amning med en detekterbar virusmængde ikke er sikker, men da kvinderne blev spurgt, om det er sikkert at amme med en ikke-detekterbar virusmængde, svarede mere end halvdelen, at det er sikkert, eller at de ikke ved det."
“Er min mælk ændret?” Forvirring og frustration over regionale forskelle i anbefalinger
Gennem spørgeskemaer og interviews fandt Ellen Moseholm og kolleger, at de forskellige anbefalinger, kvinder i Europa modtager sammenlignet med kvinder i Afrika, kan være en stor kilde til forvirring for kvinder, der lever med HIV.
“Som en mor udtrykte det: ‘Jeg er rejst fra Afrika til Danmark. Hvordan ændrede min mælk sig under den flyvetur? Der blev jeg opfordret til at amme, og nu fortæller I mig, at jeg ikke bør amme mit spædbarn,” fortæller Ellen Moseholm.
Hvorfor denne forskel mellem regioner? Ellen Moseholm forklarer, at risikovurderingen er anderledes i afrikanske lande, hvor modermælkserstatning og rent vand ikke altid er tilgængelige. “Der opvejer fordelene ved amning risicie, hvis kvinderne vælger ikke at amme deres spædbørn,” forklarer hun. Ud over at sikre konstant ernæring giver amning et betydeligt immunboost, som kan beskytte spædbørn mod andre infektionssygdomme.
Patienter underviser sundhedspersonale
Ellen Moseholm og kolleger blev opmuntret over at høre, at kvinder, der lever med HIV, diskuterede amning med flere sundhedsprofessionelle under graviditeten og efter fødslen. Men interviews viser tydeligt, at sundhedspersonale, der arbejder med kvinder, der lever med HIV, har brug for mere opdateret information om amning.
Nogle kvinder modtog modstridende oplysninger fra forskellige sundhedsprofessionelle om, hvorvidt amning var en mulighed, mens andre kun hørte det nu forældede hårde nej til amning med HIV.
“Vi, der arbejder inden for området, skal ud og undervise sundhedsprofessionelle i forskellige relevante afdelinger,” tilføjer Ellen Moseholm. I øjeblikket falder en del af dette arbejde på kvinder, der lever med HIV, som finder sig selv i at forklare de nuværende anbefalinger til deres egne læger.
Holdninger til overvågning
At støtte kvinder, der lever med HIV, i deres valg om at amme kræver tæt overvågning i form af månedlige blodprøver. Hvis HIV er påviselig i moderens blod, stoppes amningen straks.
Overvågning af barnets blod ville ikke stoppe HIV-transmission, men kunne hjælpe med at håndtere HIV, hvis det overføres. “Hvis blodprøver identificerer HIV i barnets blod, kunne behandling iværksættes så hurtigt som muligt,” siger Ellen Moseholm. “Det ville have fordele på længere sigt.”
De fleste mødre udtrykte villighed til at få taget månedlige blodprøver for at overvåge virusmængden, mens de ammer. De var dog mindre tilbøjelige til at lade deres barn få taget blodprøver.
Sociale scripts og studier af mælk
Flere deltagere sagde, at det ville være nyttigt at modtage vejledning om, hvad de skal sige til folk, der spørger, hvorfor de ikke ammer. “Der er meget stigma knyttet til HIV og amning, og fordi det er så synligt, bliver kvinder ofte spurgt: ‘Hvorfor ammer du ikke?’ af folk, der ikke nødvendigvis ved, at disse kvinder lever med HIV, og de skal finde på et svar på det spørgsmål,” siger Ellen Moseholm.
At give nybagte mødre et socialt script til at navigere i sådanne samtaler vil aflaste kvinderne, uanset deres valg om amning, tilføjer hun.
Kvinderne spurgte også, om den antiretrovirale medicin, de tager for at undertrykke HIV, overføres til deres barn gennem modermælken, og hvad de langsigtede effekter kunne være.
“Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at lytte til, hvad kvinderne siger, og så være ærlig, hvis man ikke kender svarene,” slutter Ellen Moseholm.
