Millioner af mennesker udvikler hvert år epilepsi efter et hovedtraume. Et nyt studie viser, at en blodprøve kan pege på, hvem der er i risiko – og hvem der ikke er. Det kan give læger et klarere grundlag for at vurdere patienter efter en hovedskade, fortæller forsker.
Hvert år får millioner af mennesker et hovedtraume.
Det kan være alt fra en mild hjernerystelse til åbne og livstruende kraniebrud. Efter et hovedtraume kan nogle udvikle epilepsi – men lægerne har i dag ingen god måde at forudsige, hvem det gælder. Samtidig stiger risikoen markant med skadens alvor.
Ud af de 60-70 mio. mennesker, som verden over hvert år får et hovedtraume, udvikler omkring to til tre pct. af dem med mild hovedskade epilepsi inden for 30 år, mens tallet for dem med svær hovedskade er helt oppe på mellem 15 og 20 pct.
Nu viser et nyt studie, at det måske er muligt at udpege, hvem der har størst risiko – allerede kort efter skaden. Det kan man gøre med en simpel blodprøve og en undersøgelse af et protein, som allerede anvendes rutinemæssigt i skadestuen – og som derfor i princippet kan tages i brug uden nye tests eller nyt udstyr.
“Vi ved, at nogle mennesker udvikler epilepsi efter et hovedtraume, men vi kan endnu ikke forudsige, hvem der gør det. Fundene fra dette studie indikerer, at en blodprøve kan hjælpe os med at belyse risikoen,” fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Epilepsia.
Et protein i blodet kan fungere som sladrehank
Studiet handler om proteinet S100B, der især findes i hjernevæv og frigives, når hjerneceller bliver beskadiget.
Ved et hovedtraume kan proteinet lække ud i blodet og måles i en blodprøve, hvor det allerede bruges i skadestuen til at afkræfte hjerneskade ved milde tilfælde – netop fordi niveauet afspejler, hvor hårdt hjernen er ramt.
Samtidig er det velkendt, at risikoen for epilepsi stiger med skadens alvor – og i studiet steg S100B-niveauerne i samme takt.
Derfor undersøgte forskerne, om S100B – som i dag bruges til at afkræfte akut hjerneskade – også kan bruges som biomarkør for, hvor stor den langsigtede risiko er.
“Potentialet er at få et tidligt mål for epilepsirisikoen efter et hovedtraume til at supplere den kliniske vurdering og på længere sigt at kunne forebygge udviklingen af epilepsi hos disse patienter,” forklarer Kasper Lolk.
Danske registerdata kobler blodprøve til senere epilepsi
I studiet sammenholdt forskerne forskellige data fra danske registre.
Forskerne identificerede mere end 10.000 danske skadestuepatienter i perioden fra 2013 til 2022 og opdelte patienterne efter sværhedsgraden af deres hovedskader: uden tegn på hjerneskade, hjernerystelse og mild traumatisk hjerneskade med synlige skader.
Personer med svære traumatiske hjerneskader er ikke med i undersøgelsen, og det samme gælder personer, der forinden hovedtraumet havde fået stillet en diagnose med epilepsi.
Studiet viste en sammenhæng mellem niveauerne af S100B ved tidspunktet for en hovedskade og risikoen for senere epilepsi - sådan at højere niveauer hang sammen med øget risiko – dog kun hos personer med synlige skader på hjernen. I studiet havde patienter med de højeste niveauer markant større risiko end dem med lave niveauer.
“S100B-niveauet afspejler, hvor alvorlig den traumatiske hjerneskade er, og netop det hænger tæt sammen med risikoen for epilepsi. På den baggrund er det ikke uventet, at fundene begrænses til de patienter, hvor der kan identificeres strukturelle hjerneskader,” forklarer Kasper Lolk.
Selvom resultaterne er lovende, er de endnu ikke klare nok til at blive brugt i klinikken.
“På langt sigt kan det blive en tidlig markør for, hvem der bør følges tæt efter et hovedtraume. I første omgang er der dog behov for flere studier, der kan belyse sammenhængen nærmere,” siger Kasper Lolk.
Sladrehanken er tydeligst hos dem med størst risiko
S100B kan også frigives til blodet ved skader andre steder i kroppen - ikke kun i hjernen. For eksempel kan en brækket arm eller et brandsår også føre til højere niveauer af proteinet.
Derfor havde Kasper Lolk forventet, at det hos personer med allerede eksisterende sygdom ville være sværere at finde et signal.
Her fandt forskerne faktisk det modsatte, og det fik dem til at dykke dybere ned i en forståelse af, hvilke sygdomme der er forbundet med øget epilepsirisiko ved høje S100B-niveauer.
Her viste det sig, at særligt personer med karsygdom i hjernen eller alkoholmisbrug var i forhøjet risiko for epilepsi, hvis de samtidig har forhøjede niveauer af S100B – altså i de grupper, hvor risikoen for hjerneskade i forvejen er højere.
“Det er et interessant fund, fordi personer med alkoholmisbrug har øget risiko for hjerneblødninger. Det kan understøtte, at hvis man har øget risiko for hjerneblødning efter et hovedtraume, vil S100B-niveauet typisk være højere – og risikoen for epilepsi tilsvarende større, hvilket peger i samme retning som de øvrige resultater,” siger Kasper Lolk.
