En simpel blodprøve kan vise, om lungekræften er væk efter behandling., for eksempel med kemoterapi eller en operation, eller om kræften er på vej tilbage. Dermed kan opfølgende behandling sættes ind tidligere – og chancen for overlevelse øges.
En stor del af patienter med lungekræft får tilbagefald, selv efter behandling med medicin, operation eller kemoterapi, der gerne skulle kurere dem.
For at give patienter med lungekræft de bedste muligheder for at overleve, også efter lungekræften vender tilbage, er det nødvendigt så hurtigt som muligt at finde ud af, om kræften er helt væk, eller om der stadig er rester i kroppen.
Læger har tidligere brugt PET- og CT-skanninger, men de er ikke velegnede til hyppig opfølgning.
Nu viser ny forskning imidlertid, at der er en anden måde at gøre tingene på.
Læger kan afgøre, om lungekræft er væk eller på vej tilbage, blot ved at analysere en blodprøve for tumor-DNA.
Samtidig er det ikke særlig omstændigt at tage blodprøver, så lægerne kan følge patienterne tæt over uger og måneder og slå til med opfølgende behandling, hvis kræften viser sit grimme ansigt igen.
»Omkring 50 pct. af patienter med lungekræft oplever tilbagefald, og vi har længe haft et stort ønske om at kunne identificere denne store gruppe på en let og tilgængelig måde. Med dette studie viser vi, at det er muligt med undersøgelser af tumor-DNA i blodet at følge, om patienternes lungekræft kommer tilbage,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Boe Sandahl Sørensen, professor ved Afdeling for Klinisk Biokemi på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Tumor-DNA: Et genetisk fingeraftryk i blodet
Tanken bag at bruge tumor-DNA til at identificere kræftsygdom er ikke ny og ikke isoleret til lungekræft.
Ideen er den, at kræftceller hele tiden deler sig, men også at nogle hele tiden dør, og når de dør, kommer deres DNA ud i blodbanen.
Nuvel, DNA fra kræftceller er i det store hele identisk med DNA fra kroppens andre celler, så det kræver, at man finder de genetiske særtræk, der adskiller kræftceller fra raske celler..
Tanken bag at bruge tumor-DNA til at undersøge for kræft er også den, at så længe der er kræftceller i kroppen, vil der også være tumor-DNA i blodet, men så snart kræftcellerne er væk, går der kun dage til få uger, før der ikke er mere tumor-DNA tilbage.
»Så opgaven er at identificere, hvad der karakteriserer tumor-DNA og finde de få molekyler af det i blodet,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, forskningsdirektør på Rigshospitalet Barbara Malene Fischer.
Genetisk sporjagt: Sådan fandt forskerne kræftens kendetegn
I forsøget benyttede forskerne det faktum, at der ved lungekræft er et godt kendskab til rigtig mange kræftmutationer, altså genetiske forskelle som adskiller kræftceller fra raske celler.
Hyppigt forekomne kræftmutationer er ALK-fusioner, mutationer i EGFR og p53.
Forskerne benyttede et panel med i omkring 500 områder i genomet, hvor kræftceller og raske celler er forskellige, til at søge efter tumor-DNA hos 45 personer, der var blevet behandlet for lungekræft.
Patienterne blev også CT- og PET-skannet, så undersøgelserne af tumor-DNA kunne holdes op mod veletablerede metoder til at undersøge for tilbagefald med lungekræft.
Forskerne havde også information efter lang tids opfølgning på patienterne, så de i patientjournalerne kunne se, om de rent faktisk oplevede tilbagefald eller ej. Boe Sandahl Sørensen kalder det for ”facitlisten”.
Forskerne undersøgte også, i hvor lang tid efter behandlingen de kunne spore tumor-DNA i blodet, og om der var forskelle afhængigt af behandlingsvalget.
Strålebehandling og DNA-spor: Hvor længe kan kræften spores?
Resultatet af studiet viser, at det er muligt med undersøgelser af tumor-DNA at identificere de patienter, som efter behandling for lungekræft stadig har kræftceller tilbage i kroppen.
Undersøgelsen af tumor-DNA var i studiet lige så effektiv som de etablerede metoder.
Ydermere identificerede forskerne, at der er forskel på, hvor lang tid det er muligt at spore tumor-DNA i kroppen afhængigt af behandling.
Var patienterne behandlet med operation, forsvandt tumor-DNA ret hurtigt fra blodet, altså inden for dage til uger, mens det krævede tre til seks måneder, før tumor-DNA var væk fra blodet efter stråleterapi.
»Det skal man vide, fordi det har betydning for fortolkningen af resultaterne. Ser man tumor-DNA i blodet to mdr. efter stråleterapi, kan man altså ikke konkludere, at kræften ikke er helbredt. Det kan tage længere tid, før man kan se det,« forklarer Boe Sandahl Sørensen.
Næste skridt: Kan blodprøver erstatte scanninger?
Boe Sandahl Sørensen og Barbara Malene Fischer er tilfredse med resultatet, da de åbner op for helt nye måder at følge patienter på.
For det første kan man bruge blodprøver til at identificere, om patienter har lungekræft. Derved kan metoden benyttes diagnostisk.
Den anden mulighed er at følge patienterne tæt efter behandling og sætte ind med opfølgende behandling ved de mindste tegn på tilbagefald.
»Drømmen er, at vi bare kan tage en blodprøve og fortælle patienterne, hvordan det ser ud. Det er meget lettere end at skulle have dem ind på hospitalet til CT eller PET. Finder vi så tegn på, at tumor er kommet tilbage, skal patienterne selvfølgelig følges op med PET eller CT for at se, hvor tumor sidder, og hvor stor den er. Men det kan gøre det muligt at opdage tilbagefald hurtigere, end det er muligt i dag,« siger Barbara Malene Fischer.
Der kommer dog til at gå lidt tid, før kræftpatienter kan forvente, at deres opfølgende undersøgelser blot involverer en blodprøve.
Først skal forskerne lave et større studie med flere patienter og vise, at de kan genfinde resultaterne.
»Vi er nu i færd med det helt store studie med 750 patienter, der bliver fulgt med blodprøver eller PET. Hvis det resultat viser det samme, vil vi forsøge at få implementeret metoden i klinisk brug, da det kan være med til at sikre, at vi kun skanner patienterne, når det er nødvendigt,« siger Boe Sandahl Sørensen.
Han uddyber, at metoden med undersøgelser af tumor-DNA ikke kun er interessant ved lungekræft, men at metoden også undersøges som mulig analysemetode inden for flere kræftformer.
