Et barns første skridt er en vigtig milepæl – og ifølge et nyt studie har genetik stor betydning for, hvornår det sker. Forskningen viser også, at tidspunktet kan hænge sammen med både ADHD og BMI senere i livet. Forældre kan altså gøre meget – men ikke styre alt.
Et barns første skridt har altid været noget helt specielt. Det er på linje med barnets første ord, at lære at cykle og den første mælketand til at falde ud.
Studiet viser, at nogle børn går allerede som 8 måneder gamle, mens andre venter til 18 måneder – og at generne spiller en stor rolle for, hvornår det sker.
Studiet kobler også de første skridt til forskellige andre tilstande, for eksempel ADHD og BMI senere i livet.
Ifølge den ledende forsker bag studiet kan forskningen både berolige forældre med, at de ikke har fuld kontrol over, hvornår deres barn begynder at gå, ligesom resultaterne kan give en større indsigt i gener med betydning for sygdomme i bevægeapparatet.
“Forældre kan give gode rammer – som sund kost og plads til at øve sig. Men den genetiske del kan de ikke styre. Genetisk variation forklarer en stor del af forskellen på, hvornår børn lærer at gå,” siger professor Angelica Ronald fra University of Surrey.
De første skridt siger noget om barnet
Formålet med studiet var at finde genetiske mønstre, der kan forklare, hvornår børn lærer at gå. Det gjorde forskerne med en såkaldt genetisk associationsanalyse – en metode, hvor man sammenligner DNA med specifikke egenskaber, som for eksempel tidspunktet for barnets første skridt.
Forskerne samlede data fra fire store befolkningsundersøgelser, hvor forældre havde noteret tidspunktet for barnets første skridt – og hvor der også var taget DNA-prøver.
På den måde kunne forskerne sammenholde genetisk variation hos det enkelte barn til alderen, hvor barnet tog det første skridt uden hjælp.
Genetisk variation betyder, at vi alle har små forskelle i vores arvemateriale. De gør os unikke – uden nødvendigvis at være fejl.
“Der forskes i øjeblikket intensivt i, hvordan genetisk variation påvirker risikoen for sygdomme, vi først ser senere i livet – som hjertekarsygdom og diabetes. Men i dette studie ville vi i stedet se på, hvad gener betyder helt tidligt i livet – allerede før barnet lærer at gå. Barnets første skridt er en vigtig milepæl, og det er også en milepæl, der kan bekymre mange forældre,” forklarer Angelica Ronald.
Hun understreger, at hvis et barn ikke går som 18 måneder gammel, bør man tale med lægen og få barnets udvikling vurderet.
Forskere fandt 11 gener bag første skridt
I studiet havde forskerne adgang til data på 70.560 babyer med europæisk oprindelse.
Forskerne fandt 11 genetiske områder – såkaldte loci – hvor små variationer i DNA hænger sammen med, hvornår børn lærer at gå.
Studiet viste, at genetisk variation forklarer ca. 24 % af forskellen i tidspunktet for første skridt. Det betyder, at generne spiller en tydelig rolle – men at miljø og udvikling også er vigtige.
Mange af de genetiske områder viste sig at være i gener, som er aktive i hjernens udvikling – særligt i områder, der styrer motorik og bevægelse.
“Det er interessant at opdage, at gener, som bliver udtrykt i hjernen, er involveret i tidspunktet for barnets første skridt. ”Nogle af de samme gener ses også i sjældne sygdomme, hvor børn enten går meget sent – eller slet ikke lærer det,” siger Angelica Ronald.
Tidlige skridt kobles til ADHD-genetik
Forskerne undersøgte også overlap mellem tidspunktet for et barns første skridt og andre tilstande.
De fandt, at nogle af de gener, der er forbundet med at gå tidligt, også ses hos personer med ADHD.
Omvendt fandt forskerne, at genetisk variation for det at tage de første skridt sent i livet overlapper med genetisk variation for lavere BMI i voksenlivet.
“Det betyder ikke, at alle, der går tidligt, får ADHD – eller at sen gang giver lavt BMI. Men der er en genetisk sammenhæng. Og det giver god mening: Et meget aktivt barn, som har ADHD, vil ofte bevæge sig mere og lære at gå hurtigere,” siger Angelica Ronald,” fortæller Angelica Ronald.
Forskerne så også en genetisk kobling mellem sen gang og graden af folder i hjernens overflade (cortex). Det peger på, at generne også spiller en rolle i hjernens udvikling.
Sen gang giver indsigt i hjernen
Ifølge Angelica Ronald viser forskningen, at forældre ikke kan kontrollere alt omkring barnets udvikling – og det kan være en lettelse at vide.
For det andet giver forskningsresultatet forskerne et større indblik i, hvad der sker i hjernen i den tidlige del af livet, hvor et barn lærer at gå.
Det er vigtig viden, fordi sen gang kan hænge sammen med forskellige udfordringer senere i livet. På sigt kan sådan viden måske bruges til at støtte børn tidligt – før problemerne opstår.
“Nu kan vi undersøge generne nærmere og finde ud af, hvordan de påvirker hjernens udvikling – og hvilke konsekvenser det kan have senere i livet. Jo mere vi forstår om hjernen tidligt i barndommen, jo bedre kan vi hjælpe børn i tide,” siger Angelica Ronald.
