EN / DA
Kost og livsstil

Sukkermysterium: Gen øger sukkertrang, men sænker fedtprocent

For nylig offentliggjorde danske forskere et studie, der viste, at en ændring i et af vores gener øger vores trang til at spise sukker. Forskerne håbede, at det kunne vise sig at være en genvej til at behandle fedme og diabetes. Nu har de samme forskere vist, at selvsamme genændring godt nok får os til at spise sukker, men sænker vores fedtprocent. Resultaterne tvinger forskere tilbage til tegnebrættet i udvikling af ny fedmemedicin.

Ny viden om, hvad der er sund og usund kost, kan hjælpe os til et sundere liv. Ofte forundrer den nye viden dog både forskere og forbrugere. Et godt eksempel er den seneste tids forskning omkring hormonet FGF21. For nylig viste et studie, at mennesker, der har en bestemt ændring i det gen, som koder for FGF21, har 20 procent højere sandsynlighed for at blive storbrugere af slik og søde sager. Rent intuitivt skulle man derfor tro, at disse mennesker har en større risiko for at blive overvægtige, men sådan er det ikke.

”Vi ser ingen sammenhæng med overvægt. Selv om de her mennesker har en tendens til at spise mere sukker, så har de faktisk en lavere fedtprocent. Selv om det går stik imod den nuværende opfattelse af, at det at spise sukker er dårligt for helbredet, så kan det skyldes, at den samme ændring også resulterer i, at de her mennesker generelt spiser mindre fedt. Først og fremmest er den nye viden essentiel, så vi husker at tendens til fedme ikke blot skyldes et stort sukkerforbrug,” fortæller lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Genændring omfordeler fedtet

Det er et særdeles grundigt studie, som de nye resultater bygger på. Over 450.000 personer fik via UK Biobank sammenlignet gensekvensen for FGF21 med fysiske karakteristika som vægt, livvidde, blodtryk og forekomst af sygdomme som fx diabetes. Forskerne havde håbet, at de på den måde kunne udpege de variationer i genet, der gav anledning til fx fedme og diabetes.

”Vi var virkelig overraskede over, at den version af genet, som får folk til at spise mere sukker, faktisk er forbundet med lavere fedtprocent i kroppen. Man kan dog ikke dermed konkludere, at det ikke er usundt at spise sukker. Dels kan der være andre årsager til den lavere fedtprocent, dels kan vi se, at genændringen i nogen grad omfordeler fedtet til overkroppen, hvor det kan forårsage mere skade.”

En af de effekter, det omfordelte fedt kan have, er et forøget blodtryk - dog ikke en stigning, der bør bekymre folk for meget: Virkningerne svarede til en blodtryksstigning fra 120 til 120,33. Alligevel kan omfordelingen give anledning til bekymring, da man erfaringsmæssigt ved, at fedt omkring organer er langt farligere end fedt i hudlaget.

”En begrænsning af den type undersøgelser er, at vi ikke kan vise, hvilken mekanisme der gør, at FGF21 ændrer mængden og fordelingen af kropsfedt. Det skal den fremtidige forskning vise. Her og nu er det eneste, vi med sikkerhed kan sige, at genændringen øger sukkertrangen, omfordeler fedtet og nedsætter fedtprocenten.”

Nødt til at blive klogere

FGF21 bliver udskilt i leveren og kommer derefter via blodet til hypothalamus i hjernen, hvor det er med til at regulere trangen til sukker. Hormonet har dog flere funktioner og påvirker blandt andet glukosetaget i fedtceller og påvirker følsomheden over for insulin.

”Man skal huske på, hvor mange processer FGF21 er involveret i i kroppen, som også vil blive påvirket, hvis mængden af FGF21 stiger. Tilsvarende er der mange andre signaler, der spiller ind på både appetit, fedtlagring og forbrænding.”

Der er dog allerede forsøg på mennesker i gang, hvor forskere undersøger, om man kan bruge FGF21 til at regulere sukkerstofskiftet. Håbet er naturligvis at mindske risikoen for fedme og diabetes. De forsøg skal nu muligvis revurderes efter dette seneste studie.

”Der er slet ikke tvivl om, at hormonet FGF21 er meget centralt for vores sundhed, men det nye studie viser endnu en gang, at vi er nødt til at blive klogere. Vi er nødt til at kende potentielle fordele og utilsigtede bivirkninger ved at manipulere med hormonet, før vi kan udvikle en effektiv behandling.”

Artiklen “A common allele in FGF21 associated with sugar intake is associated with altered body shape, lower total body-fat percentage and higher blood pressure” er udgivet i Cell Reports. Lektor Niels Grarup er ansat ved The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Niels Grarup
Associate Professor
Type 2 diabetes is a disorder caused by a subtle combination of heritable factors and environmental and lifestyle risk factors. Also intermediary diabetes-related physiological traits such as obesity, insulin resistance and disturbed insulin secretion have been shown to be partly modulated by genetic factors. My research interests are focused on identification genetic variation associated with type 2 diabetes (diabetes genomics discovery) and on performing detailed physiological characterization of these variants in relation to diabetes phenotype (genetic-epidemiology and genetic-physiology studies). Genetic variation is explored by both next generation nucleotide sequencing and by large-scale genotyping array-based genotyping. The long term goals are to gain a deeper understanding of the genetic architecture of type 2 diabetes, to expand our insights into diabetes pathogenesis and pathophysiology and possibly thereby derive novel drug targets for diabetes and in the longer term cause advances in clinical diabetes management and prevention.