Stadig flere må hospitalbehandles efter tatoveringer

Sygdom og behandling 9. feb 2017 5 min MD, DMSc Jørgen Vedelskov Serup, Ph.D. Mitra Sepehri Skrevet af Morten Busch

Tatoveringer pryder i dag 600.000 danskeres hud, men de smukke blækfyldte kunstværker ender i stigende grad som smertefyldte hospitalsbehandlinger. Danske forskere har som de første i verden opgjort de allergier, infektioner og knudedannelser, der følger med tatoveringstrenden. Toppen af isbjerget, kalder de tallene og peger på, at tatoveringsbranchen i dag er rent cowboyland.

Det øverste blodrøde hudlag skrælles langsomt af med de to knivskarpe barberblade. Langsomt pibler blodet frem igen fra huden nedenunder og genskaber dét, der engang var farven af det smukt tatoverede Dannebrogsflag. Endnu en shavingoperation er slut, og Majken Jensen er på vej fri af de komplikationer, som et stigende antal tatoveringer fører med sig.

”Det startede med, at det aldrig rigtig ville hele, og da det så endelig helede, kunne jeg ikke tåle at komme i vandet eller ud om sommeren. Så gik jeg til læge, og så fandt de ud af, at jeg havde fået blodforgiftning og infektion i kroppen, så jeg blev indlagt og fik penicillin. Så det har ikke været helt sjovt,” forklarer Majken Jensen.

”Hvor vi for få år siden havde én shaving-operation om måneden, er der nu venteliste til vores ugentlige shaving-operationer og intet tyder på, at der kommer færre behandlinger i de kommende år,” forklarer Mitra Sepehri, der er læge og ph.d.-studerende ved Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og en af hovedforfatterne bag det første systematiske kortlægningsstudium af tatoveringskomplikationer.

Rød og sort blæk er de store syndere

Undersøgelsen dækker de 493 alvorlige tatoveringskomplikationer, som Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital har behandlet i perioden 2008-2015. Ca. en tredjedel af komplikationerne var allergiske reaktioner. 13 % led under sammenklumpning af farvepigmenter, 11 % skyldtes bakterielle infektioner eksempelvis med stafylokokker fra urent blæk, mens 9 % led af psykosociale komplikationer. Andre igen led af lysfølsomhed og diverse smertesyndromer.

”Især det røde farvepigment i tatoveringerne er den store synder og skaber de fleste og alvorligste allergiske reaktioner. I de alvorligste tilfælde er vi nødt til at fjerne tatoveringen ved hjælp af kirurgisk fjernelse, hvor vi kan fjerner det øverste lag af huden, hvilket svarer lidt til en hudafskrabning.”

En af de alvorligste komplikationer er de knap 5 %, der bliver ramt af sarkoidose, en sygdom, der skaber abnorme knuder af betændelsesceller i lungerne, huden, eller lymfeknuder. Sarkoidose er en alvorlig betændelsestilstand, der oftest går i sig selv i løbet af 2-5 år, men ca. 2 % bliver kronisk syge. Her er det især den sorte farver, der er synderen, da pigmentet af uvisse grunde klumper sammen i huden og giver betændelse.

”Problemet er, at nogle tatovører kommer for meget blæk ind under huden, så huden overfyldes med pigment. Da det overskydende pigment ikke kan komme ud igen, opstår de voldsomme komplikationer. Ofte kan vi klare det med shaving, hvor det øverste hudlag - epidermis og det meste af dermis - skrabes af, så pigmentet kan komme ud, men i alvorligere tilfælde er pigmentet trængt dybere ned i dermis eller i underhuden, hvilket betyder, at vi er nødt til at shave dybere med større risikoen for markante ar,infektioner eller langsommere heling.”

Verdens bedste tatoveringsklinik

Den nye undersøgelse har kun været mulig, fordi Bispebjerg Hospital i 2008 som konsekvens af et stigende antal alvorlige tatoveringskomplikationer besluttede at oprette en tatoveringsklinik ledet af professor og overlæge Jørgen Serup. I dag er klinikken førende på verdensplan, og det nye studium anviser en helt ny klassifikation af tatoveringskomplikationer, som forskerne har sendt til WHO til den kommende revision af den internationale klassifikation af sygdomme.

”På den ene side er det voldsomt at opleve den stigning, der er i antallet af patienter. På den anden side er det rart, at de patienter, der tidligere måtte søge tilfældigt rundt efter hjælp, nu kan henvende sig et sted, hvor de både kan blive undersøgt, tilbudt den rette behandling og fulgt op på,” forklarer Jørgen Serup.

På klinikken laves en grundig medicinsk udredning af omfanget af komplikationer, og der lægges en behandlingsplan. De fleste komplikationer kan heldigvis behandles med hormoncreme og antihistaminer, men hvis der er alvorligere komplikationer, har klinikken mulighed for at henvise patienterne direkte til operation på Videncenter for Sårheling, der også ligger i tilknytning til tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.

”Tidligere sejlede patienterne rundt i sundhedssystemet eller endte ofte hos tatovører, der kunne finde på at fjerne tatoveringer med fx mælkesyre med alvorlige ætsningsskader til følge. Vi har fra starten systematisk registreret og fulgt op på alle typer af komplikationer og effekten af shaving-kirurgien efter 3, 6 og 12 måneder. Det gør, at vi i dag både kan give den rigtige behandling og også fortælle andre om det.”

Et cowboyland uden sherif

Hvor mange af den anslået halve million tatoverede danskere, der har komplikationer, vides ikke, men det er formentlig kun toppen af isbjerget, der kommer på Tatoveringsklinikken.

”Mange tatoverede går rundt med voldsomme komplikationer og gener, som har en stor indvirkning på deres hverdag og livskvalitet, men de går sjældent til læge med dem. Og selvom flere og flere læger henviser patienter til vores klinik, så er det stadig de fleste, der behandles decentralt hos praktiserende læger og hudlæger. Så belastningen af det offentlige sundhedssystem er massiv og formentlig underrapporteret.”

Ifølge forskerne er den største udfordring dog manglen på certificering af tatovører inden for branchen samt lovgivning omkring hvilke typer af tatoveringsblæk, der må anvendes.

” Det er rent cowboyland. Der findes hverken dansk eller EU-lovgivning for tatoveringsbranchen. Der findes en streng lovgivning for medicinske præparater, der grundigt skal gennemtestes inden brug. Der findes også en meget streng regulering af kosmetik og make-up, hvor alle stoffer er testet og godkendt til at smøre på huden, men der findes ingen lovgivning omkring tatoveringsblæk, selvom det kommer ind under huden, hvilket er paradoksalt.”

Forskerne vurderer, at 80 % af alt blæk langtfra er sterilt, men derimod kan være fyldt med bakterier og andre stoffer, som ikke er ønskværdige. Derudover ved man fra tidligere dyre-eksperimentielle studier, at der findes kræftfremkaldende stoffer i mange blæk. Forskerne er derfor i fuld gang med museforsøg, hvor de undersøger, i hvilket omfang blækket spreder sig rundt i kroppen, og hvilket langvarige konsekvenser det kan have for tatoveredes helbred.

Majken Jensens røde tatoveringer har foreløbig haft en ødelæggende effekt på de sidste to år af hendes liv med blodforgiftning, kraftig allergi, hospitalsindlæggelser og konstant penicillinbehandling. Hun håber derfor, at andre kan spares for dette.

”Jeg havde ikke fået noget at vide om, at man kunne risikere ikke at kunne tåle de røde farver. Jeg ville da ønske, at jeg havde fået det at vide. Så havde jeg nok ikke valgt at få den røde farve og ende her,” slutter Majken Jensen.

Amsterdam har med inspiration fra København, som den kun anden by i verden, åbnet en tatoveringsklinik på VU University Medical Center Amsterdam. d. 28. - 30. marts, afholdes 3rd European Congress on tattoo and pigment research i Regensburg i Tyskland. Den første kongres blev afholdt i 2013 på Bispebjerg Hospital.

Fakta om tatoveringer

13 procent eller omkring 600.000 voksne danskere har en tatovering. Lige mange mænd og kvinder. To ud af tre får akutte hudproblemer efter tatovering med blødning, sårskorpe, kløe og hævelse i ugerne efter. Omkring én ud af tre får kronisk eller periodevis kløe eller hævelse udløst af solen. Tatoveringer kan medføre alvorlige blodbårne virus- eller bakterieinfektioner som hiv, kronisk leverbetændelse eller blodforgiftning. Kraftige allergiske reaktioner, mest fra røde tatoveringer, som kronisk kløe og hævelse kan medføre dybe sår. Den sorte farve kan udløse smerter og kløe, der kan være invaliderende. 13 procent fortryder deres tatovering, fordi de frygter at blive opfattet som ordinære og med dårlig smag, fordi den valgte tatoveringstype ikke længere er populær.

Artiklen ”Classification of Tattoo Complications in a Hospital Material of 493 Adverse Events” er udgivet i tidsskriftet Dermatology. Jørgen Serup fra Tatoveringsklinikken modtog i 2015 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet “Pigment aggregation i sorte tatoveringer og udvikling af granulom og sarkoidose studeret ved polationsmikroskopi.” En introduktion til shavingkirurgi findes her. Kilde: Tatovering – helbred, risici og kultur, Videnråd for Forebyggelse, april 2015

Clinical and experimental dermatology; skin physiology studied by noninvasive instrumental methods; drug effects and skin pharmacology; tattoo and pi...

Clinical and experimental dermatology; skin physiology studied by noninvasive instrumental methods; drug effects and skin pharmacology; tattoo and pi...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020