EN / DA
Sygdom og behandling

Hver fjerde burde ringe til egen læge frem for lægevagten

Lægevagten er til for at hjælpe ved akut sygdom uden for egen læges åbningstid. Alligevel belastes telefonlinjen ofte med banale forespørgsler. Dermed blokeres der for dem, som ordningen egentlig er til for. Nu sætter forskere for første gang tal på, hvor mange der ikke bruger ordningen, som den er tænkt. 1 ud af 4 burde ifølge vagtlægerne have henvendt sig til egen læge. Det er især unge og kronisk syge, der tager pladsen op for de værdigt trængende.

Turen til lægen kan være lang, når feberen pludselig sætter ind. I stedet for at kontakte egen læge kan det derfor være tillokkende at vente, til lægen har lukket, så man i stedet kan ringe til en vagtlæge. Ifølge danske læger er der i hvert fald for mange, der ringer til lægevagten uden gyldig grund. Det viser den hidtil største undersøgelse af brug af lægevagtsordningen.

”Ca. hver fjerde, der ringer, burde være taget til egen læge tidligere på dagen eller vente til dagen efter. Af dem er hver tredje ung, og mere end hver tredje har haft symptomer over 24 timer og kunne altså være taget til egen læge med symptomerne dagen før. Dog er mange af patienterne i disse tilfælde usikre på, om de kunne være alvorligt syge, og derfor sker det i mange tilfælde, at de ikke får, hvad de forventer fra vagtlægens side,” forklarer postdoc Grete Moth fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet

Synes, det er ret og rimeligt

Forskerne har gennem 12 måneder haft læger fra Region Midtjylland til at registrere deres patientkontakter i lægevagten, og selv om det heldigvis stadig er størstedelen, der kontakter lægerne med god grund, så viser undersøgelsen, at der er for mange, der enten ikke forstår eller direkte misbruger den unikke danske ordning.

”Det er jo en utrolig luksus og ret unikt på verdensplan, at du kan ringe uden for åbningstid og tale med en lægefaglig ekspert. Henvendelser i vagttid koster mere end i dagtid hos egen læge, og det er bekymrende med det ekstra og unødvendige pres, der er på ordningen. Da lægerne oven i købet betales pr. opringning, er hvert unødvendige opkald en ekstra belastning af et i forvejen presset sundhedssystem.”

Undersøgelsen er en af flere delundersøgelser, der sætter luppen på lægevagtordningen. Derfor har forskerne i denne del også bevidst fokuseret på lægens perspektiv, og her er dommen relativ klar og hård: Både de unge og de kronisk syge er for hurtige til at trykke lægevagtens nummer. Ifølge lægernes vurdering er disse grupper nemlig typisk ikke så akut syge, at det ikke kan vente, og bør derfor holde mere igen med opkaldene.

”Årsagerne til at de ringe uden for almindelige åbningstid er ikke kendt, men det er værd at spekulere på, om det til dels er fordi det er mere praktisk på en travl dag. Det er lettere, hurtigere og mere behageligt end at skulle konsultere deres praktiserende læge, og mange af dem ringer synes, at de har ret til at få øjeblikkelig hjælp. Vi overvejer i hvert fald, om flere og flere ringer, fordi der er en trend i samfundet, og derfor har vi også valgt at kigge nærmere på det.”

Utilfredse patienter

Netop overensstemmelsen mellem lægers og vagtlægepatienters syn på, hvor alvorlige symptomer er, er noget af det, Grete Moth og hendes kollegers kommende undersøgelser kommer til at besvare. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun på grund af trends i samfundet, at så mange ringer til vagtlægen uden det, som lægerne synes er gyldig grund.

”Vi har endnu ikke afsluttet vores studier, hvor vi undersøger grunden til, at de her mennesker ringer, selvom der ikke er en lægefaglig grund til det. En væsentlig grund er dog helt sikkert, at en hel del af de her mennesker er oprigtig bekymrede og faktisk ringer, fordi de mener, at de har akut brug for behandling. For dem er det en stor frustration ikke at blive mødt af den hjælp, de forventer.”

Da årsagerne til de mange ekstra opkald er varierende, er nøglen til at løse problemet ifølge Grete Moth heller ikke så simpel, at man blot kan fortælle pågældende personer, at de ikke bør ringe. Da hvert unødvendige opkald koster penge og tid, er målrettet oplysning om, hvad vagtlægen bør og ikke bør bruges til, en del – men også kun én del – af løsningen. Der er formentlig brug for en mere differentieret tilgang til det.

”Strategien er nødt til at have både lægers og patienters perspektiver for at løse problemet. Så vi er nødt til at blive klogere på, om unge fx er mere bekymrede i dag end tidligere, eller om der ligger andet bag. Samtidig skal vi huske, at undersøgelsen her kun er et øjebliksbillede, som vi kan vurdere ud fra i fremtiden, men om der er flere eller færre unødvendige opkald end for 10 år siden, ved vi desværre ikke.”

Artiklen “Medical appropriateness of adult calls to Danish out-of-hours primary care: a questionnaire-based survey” er udgivet i tidsskriftet BMD Family Practice. Studiet er støttet af Region Midtjylland, Trygfonden og Forskningsfonden for Almen Praksis. Postdoc Grete Moth modtog i 2015 støtte af Novo Nordisk Fonden til studiet ”Projekt ’Hjemmesygepleje-KOS’”. 

Grete Moth
Post.doc