Mere effektiv behandling af hudkræft på vej

Sygdom og behandling 14. feb 2018 3 min MSc, PhD Uffe Høgh Olesen Skrevet af Morten Busch

Non-melanom hudkræft er den hyppigste kræftform, der findes. Selvom den kræfttype næsten aldrig er dødelig, er den stærkt invaliderende, da den ofte vender tilbage igen og igen. Hudkræften skæres ofte bort, da bivirkningerne ved kræftlægemidler ikke står mål med sygdommens alvor eller er ineffektive, hvis de bruges lokalt. Nu har danske forskere udviklet en teknik, så kræftlægemidler kan gives effektivt lokalt. Behandlingen testes på forsøgsbasis på patienter allerede næste år.

Selv om lunge, bryst- og prostatakræft ifølge Kræftens Bekæmpelse i de hyppigste kræftformer, så overgår non-melanom hudkræft dem alle tre tilsammen. Det estimeres at der er næsten 40000 tifælde om året i Danmark, så der er tale om en egentlig folkesygdom. Da sygdommen dog meget sjældent er dødelig, marginaliseres den ofte, selvom den ofte har en voldsom indvirken på både patienternes fysiske og psykiske helbred, da sygdommen kan udvikle sig flere gange på samme person. Nu har danske forskere offentliggjort resultater, der giver håb for de ramte.

”Ved hjælp af en laserteknik kan vi lave mikroskopiske kanaler i huden og dermed få små mængder kemoterapi igennem huden direkte ind i de områder, hvor kræftcellerne findes. I vores nye studie har vi så påvist, at vi kan slå hudkræftceller ihjel med eksisterende kemoterapi. Da det er eksisterende og godkendte lægemidler, forventer vi allerede i løbet af 2018 at teste behandlingen på hudkræftpatienter,” forklarer en af studiets hovedforfattere, postdoc Uffe Høgh Olesen fra Dermato-Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Kanoner eller for lidt

Laser Assisted Drug Delivery hedder den teknik, som de danske forskere og læger - i samarbejde med eksperter fra Harvard University - vil bruge til effektivt at ramme hudkræften. Selvom laseren penetrerer huden, så efterlades det underliggende væv uskadt, og dermed kan det lade sig gøre at sætte kemoterapien ind præcis hvor den skal bruges.

”Normalt vil man i dag skære de berørte hudområder væk for at fjerne hudkræften eller fjerne dem ved hjælp af røntgen. Det kan give betydelige ar i fx ansigtet, og derfor kommer hudkræften til at fylde meget såvel fysisk som mentalt, og specielt fordi man kan være nødt til at operere gentagne gange.”

Alternativet til en operation skulle være at bruge kræftlægemidler, som man bruger ved livstruende kræftformer, men da basalcellecarcinom – som den pågældende hudkræft også kaldes – ikke er en livstruende sygdom, er de systemiske bivirkningerne alt for voldsomme i forhold til sygdommen.

”Det er lidt som at skyde gråspurve med kanoner eller alternativt at måtte lade helt være – der mangler en mellemvej. Med Laser Assisted Drug Delivery kan vi nøjes med at behandle kun det område, der er berørt, og dermed undgå de mange bivirkninger, som kemoterapien har, hvis den kommer ud i hele kroppen.”

Skal være som at have en vorte

Non-melanom hudkræft består primært af to typer: basalcellecarcinom og spinocellulært carcinom. Basalcellecarcinomer udgør ca. 80% af alle tilfælde og er karakteriseret ved at have ændringer i gener i den såkaldte hedgehog-signalvej. De gener er afgørende i menneskets udvikling i fostertilstanden og i nogle voksne celler, men de er også overaktive i flere forskellige kræftceller. Derfor testede de danske forskere i studiet lægemidler, der retter sig specielt mod disse gener.

”Vi har især en stor tro på stoffet vismodegib. Andre kemoterapeutiske stoffer virker typisk cytotoksisk på kræftceller generelt. Vismodegib virker dog også specifikt gennem hedgehog-signalvejen blandt andet på generne GLI1 og PTCH1. Det er derfor meget effektivt mod basalcellecarcinom hudkræft. Hvis det gives som pille, er det dog både dyrt og har mange bivirkninger. Med vores metode håber vi at kunne give det lokalt, og så bliver pris og bivirkninger stærkt formindskede.”

Foreløbig har forskerne med succes testet både vismodegib og almindelige kemoterapeutiske stoffer som fluorouracil og cisplatin – dels på levende grise, dels på humane celler i laboratoriet. Og selv om der normalt er lang vej fra laboratoriet til behandling af patienter, er det ikke nødvendigvis tilfældet her.

”Vejen er meget kortere end normalt, da stofferne allerede er godkendte til behandling af mennesker, så vi skal ikke igennem langvarige indledende forsøg, men vi regner med at kunne afprøve det på forsøgsbasis på patienter allerede i 2018.”

Håbet med den nye behandling er, ud over at skabe en mere effektiv behandling, at forsøge at afdramatisere sygdommen en del, så patienterne ikke kun får færre fysiske, men også mentale men.

”At få en kræftdiagnose kan være traumatiserende. Når den så ovenikøbet ofte bagatelliseres af omgivelserne, fordi den ikke er dødelig, bliver det rigtig svært. Vi håber, at den nye behandling er medvirkende til at gøre det lige så nemt at slippe af med sygdommen, som det er at slippe af med en vorte.”

Artiklen ”Anticancer drugs and the regulation of Hedgehog genes GLI1 and PTCH1, a comparative study in nonmelanoma skin cancer cell lines” er publiceret i tidsskriftet Anti-Cancer Drugs. En af artiklens hovedforfattere, professor Merete Hædersdal, modtog i 2013 fra Novo Nordisk Fonden støtte til projektet ”New targeted treatment of skin cancer using topical administration of anti-cancer drugs in combination with laser-assisted drug delivery”.

Currently, we are exploring the use of ablative fractional laser to facilitate localised, topical treatment with systemic anticancer drugs. This allow...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020