Livsfarlig åndenød: Blodprøve kan redde liv

Sygdom og behandling 2. maj 2017 1 min Professor Olle Melander Skrevet af Morten Busch

Når du griber efter vejret, er det et tegn på, at dit hjerte og lungerne har svært ved at følge med. Og sker det uden god grund, kan det være tegn på alvorlig sygdom. Men nu kan forskere, ved hjælp en blodprøve, udpege, hvilke stakåndede patienter, der er i fare for at dø – og dermed hvem, lægerne skal fokusere på.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Du kender sikkert følelsen at have for lidt luft efter en lidt for hurtig tur op ad trappen, for det er normalt at blive forpustet, når du anstrenger dig fysisk. Men for nogle er åndenøden en konstant tungtliggende byrde på brystet. Lægerne omtaler tilstanden som dyspnø, og det er noget, der får dem til være ekstra opmærksomme. Patienter med akut dyspnø har nemlig ofte hjerteproblemer og derfor også høj dødelighed.

Desværre er patienter med akut dyspnø en stor, heterogen patientgruppe, og derfor kan det være vanskeligt at finde netop de patienter, der er i risikogruppen. Men nu har svenske forskere på Skånes Universitetssjukhus i Malmø opdaget noget, der gør den opgave en del nemmere.

Blodet afslører risikopatienterne

Forskerne har nemlig udviklet en blodtest, der kan afsløre hvem der har størst risiko for at blive genindlagt eller dø. På Skånes Universitetssjukhus gennemførte forskerne et forsøg med 65 indlagte patienter med dyspnø. Patienterne blev testet med den vanlige DSS-test (Dyspnae Severity Score), hvor de skulle selvangive graden af dyspnø. Derudover fik de taget en blodprøve, hvor man målte på en række biomarkører, som man antog kunne have relation til hjertesygdomme.

I løbet af de seks måneder, forskerne fulgte patienterne, blev over 40 % af patienterne genindlagt. Knap hver fjerde døde af hjertesygdom. Ved at undersøge måleværdierne for de forskellige biomarkører hos patienterne, kunne forskerne identificere fire markører, som var ekstra høje hos de patienter, der var blevet genindlagt eller som døde i løbet af forsøgsperioden.

Samlet set gav de fire biomarkører en mere pålidelig indikator end den traditionelle DSS-test for, hvorvidt patienterne med dyspnø var i fare. Forskerne mangler endnu at afklare, hvorfor det præcis er de fire biomarkører, der er forhøjede hos patienterne, men mener allerede nu, at læger kan bruge dem til at forbedre risikovurderingen hos den enkelte patient med åndedrætsbesvær og dermed fastslå, om der er behov for yderligere præventiv behandling.

Artiklen ’Cardiometabolic biomarkers are predictors of readmission and death in patients hospitalized for acute dyspnea’ er udgivet i tidsskriftet The American Journal of Emergency Medicine. En af artiklens hovedforfattere, professor Olle Melander, modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ’Integration of cardiovascular endocrinology, cardiometabolic plasma biomarkers and genomics to improve prediction and primary prevention of cardiovascular disease’.

We aim to identify novel interventions for prevention and treatment of diabetes-related cardiovascular disease (CVD). Our strategy is to identify gene...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020