Kvinder med kræft i æggestokkene kan nu få fjernet og senere genindsat en æggestok, når de gerne vil have børn. Da æggestokken dog øger risikoen for igen at få kræft, har danske læger som de første i verden fjernet en allerede transplanteret æggestok - efter at kvinden havde født tvillinger. Forskningen viser, at den genfrosne æggestok stadig indeholdt æg, som kunne give ophav til flere børn.
De fleste tager det som en selvfølge at kunne vælge at få børn. Kvinder med kræft i æggestokkene har dog indtil for ganske nyligt måttet opgive drømmen om et biologisk barn, da lægerne har været bange for at kræften ville komme tilbage, hvis de fik transplanteret en æggestok. En dansk kvinde, Susanne Hansen, har som den første i verden fået transplanteret og fjernet sin nedfrosne æggestok. Ind imellem fik hun tvillinger.
”Det er første gang, at det er lykkedes at fjerne og nedfryse en allerede transplanteret æggestok. Kvinder har tidligere fået transplanteret deres nedfrosne æggestok og fået et barn, men nu kan kvinder i den her situation få børn flere gange uden at løbe en stor risiko for at få kræft i æggestokkene igen,” forklarer Stine Gry Kristensen, der er post. doc. på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet og en af hovedkræfterne bag den nye forskning.
Mus på spil
Det var frygten for kvinder, der tidligere har haft kræft i æggestokkene, skulle blive ramt igen, der har holdt læger fra tidligere at transplantere nedfrosne æggestokke. I den danske kvindes tilfælde tydede det på, at kræften kun var i den højre æggestok, og det gjorde det muligt at nedfryse og senere transplantere det raske væv fra den venstre. Der var alligevel mange grundige diskussioner og undersøgelser, før hun i 2012 fik transplanteret det æggestoksmateriale, hun fik nedfrosset i forbindelse med sin kræftsygdom i 2003.
”Man sikrer sig, at æggestokken ikke har kræft ved at transplantere et stykke af æggestoksvævet ind i en mus, der ikke har et immunsystem. Hvis der så er overlevende cancerceller, så vil vi se, at de opformeres i musen, og så vil vi kunne se at musen bliver syg. Det har vi forsøgt i det her tilfælde og vist, at der ikke var nogen kræftceller.”
Musen virker altså som en slags bioinkubator. Hvis der er selv ganske få cancerceller tilbage, vil de blive opformeret, og så vil man kunne detektere dem. Musene blev ikke syge af æggestoksvævet, og derfor vurderede lægerne, at det var sikkert at transplantere vævet.
Æggestokke på overarbejde
Usikkerhed om kræften kunne vende tilbage fik dog alligevel lægerne til at fjerne æggestokkene efter Susanne Hansen havde født tvillinger i 2015. Forskerne var derfor spændte på at se, om æggestokmaterialet kunne holde til endnu en nedfrysning. Derfor var det glædelige nyheder, at forskerne alligevel kunne konstatere, at æggene i det bortopererede æggestoksmateriale stadig var aktive efter gennedfrysning.
”En kvinde producerer jo kun et bestemt antal æg i hele hendes levetid. For at kunne holde hele livet, ligger 90 % af æggene derfor i dvale, indtil de skal bruges. Når vi transplanterer de nedfrosne æggestokke, er alle æggene nogle gange aktive på én gang. Derfor havde vi troet, at æggene i den transplanterede æggestok ville have en kortere levetid,” forklarer artiklens anden hovedforfatter klinisk professor Claus Yding Andersen, Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.
Susanne Hansen fik i 2003 som 23-årig konstateret kræft i æggestokkene. Da kræften kun var i den højre æggestok, frøs lægerne en del af det raske væv fra den venstre æggestok ned.
I 2012 blev prøver af Susanne Hansens væv opereret ind i mus for at se, om cellerne i vævet ville udvikle kræft. Da de ikke gjorde det, fik hun i foråret 2012 opereret en del af vævet ind. Efter fertilitetsbehandling lykkedes det Susanne at blive gravid, men hun tabte barnet 12 uger henne. Efter endnu fem forsøg, meldte fertilitetsklinikken i Skejby stop.
Det lykkedes dog professor Peter Humaidan fra Regionshospitalet i Skive med en særlig hormonbehandling at sikre, at Susanne Hansen igen at kunne blive gravid, og i 2015 fødte hun to sunde tvillingedrenge. Trods risici og det komplicerede forløb, fortryder Susanne Hansen ikke et øjeblik, at hun valgte transplantation.
”Jeg har altid villet have børn, så at jeg har fået mine egne - og endda to - er utroligt. Det er også fantastisk at tænke på, at det i princippet er muligt for mig at få flere børn. Det har dog været både fysisk og psykisk hårdt med mange behandlinger og stor usikkerhed - både om kræften og om det ville lykkes at blive gravid. Så at det er lykkedes er nærmest et mirakel,” forklarer Susanne Hansen.
Aktiviteten i de gennedfrosne æggestokke betyder, at Susanne Hansen i princippet vil kunne få genindsat æggestokken og få børn igen. Lægerne fraråder dog dette. Udover at det er et kompliceret forløb at få kroppen tilvænnet til igen at producere de mange hormoner, som er i spil i forbindelse med menstruationscyklus og graviditet, så er der også vigtigere grunde.
”Der er en indbygget risiko for, at æggestokskræften kan blusse op. Når kræft først har udviklet sig i den ene æggestok, så er der en større risiko for, at det udvikler sig i den anden. Så lige så snart hun havde fået sine tvillinger, skulle vi have vævet ud igen for at afmontere den risiko. Og selvom vi har gjort alt denne gang for at sikre os, at der ikke var noget, så var det lidt med bævende hjerte, at vi transplanterede vævet.”
Fik ikke det hele med
Da Stine Gry Kristensen og Claus Yding Andersen skulle skrive om forskningen, fik de lidt af en overraskelse. Da de bad lægerne om at lave testmålinger af hormon-niveauer hos Susanne Hansen, kunne de konstatere, at Susanne Hansen stadig udskilte menstruations-hormoner.
”Konklusionen måtte være, at noget af det transplanterede væv stadig måtte sidde tilbage. Derfor var lægerne nødt til at operere igen. Da det er første gang vi fjerner transplanteret æggestoksvæv, var det vanskeligt at afgøre om al transplanteret materiale var fjernet, forklarer Claus Yding Andersen”
Lægerne måtte konstatere, at to ud af de ni transplanterede stykker æggestok ikke var blevet fjernet i første omgang. Forskerne fik sig dog endnu en overraskelse, der faktisk bidrager med markant ny viden omkring kvinder og fertilitet.
”Da vi undersøgte det væv, der blev taget ud i anden omgang, kunne vi konstatere, at antallet af æg var meget lavt, og så lavt, at vi ikke ville have troet, at det var nok til at holde hormonniveau og menstruationcyklus kørende. Noget tyder altså på, at der kun er ganske få æg tilbage, når kvinder går i overgangsalderen."
Venter til de har mødt deres udkårne
Trods besværlighederne med den nye metode, er forskerne dog sikre på, at gennedfrysning af æggestokke vil være at foretrække for mange fremfor fx at få nedfrosset og genindsat æg. Den er nemlig grundlæggende anderledes på et afgørende punkt.
”Når vi fryser æggestoksvæv, så fryser vi tusindvis af små follikler, som alle indeholder et æg. Når æggestoksvævet transplanteres får kvinden samtidig genoprettet hele æggestoksfunktionen og dermed muligheden for at få børn med de gavnlige effekter af kønshormonerne. Det andet er, at nedfrysning af æggestoksvæv kan foretages fra den ene dag til den anden. Hvis du derimod skal udtage modne æg, så skal kvinden stimuleres hormonelt i mindst to uger først. Det betyder, at hun i den periode ikke kan få behandling for sin kræft, hvorfor kræften kan udvikle sig i mellemtiden.”
Forskere fra mange lande valfarter da også nu til Danmark for at lære den nye metode på Reproduktionsbiologisk Laboratorium, så den kan implementeres i deres egne lande. Metoden er endnu mere oplagt ved andre genetiske sygdomme, fx ved genetiske fejl i de såkaldte BRCA-gener, hvor man ved, at jo længere tid æggestoksvævet sidder derinde, jo større er risikoen for at få kræft.
”Selvfølgelig vil de kvinder også gerne have børn. Og det er i hvert fald en overvejelse for dem nu at få frosset deres æggestokke ned, mens de er unge. Når de så har mødt deres udkårne og er klar til at få børn, så sætter vi dem ind. Så får de børn, og så tager vi dem ud igen. På den måde minimerer man den tidsperiode, hvor vævet sidder derinde og hvor der er risiko for, at kræften opstår.”
Artiklen ”Fertility preservation and refreezing of transplanted ovarian tissue—a potential new way of managing patients with low risk of malignant cell recurrence” er udgivet i tidsskriftet Fertility & Sterillity. En af artiklens hovedforfatter Claus Yding Andersen modtog i 2014 midler fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Expression of mature and immature forms of Anti Mûllerian Hormone in human foetal testes and in follicles from adult ovaries”
