EN / DA
Krop og sind

Du har formentlig mere end én hjerne

Vores krop indeholder flere bakterie- end menneskeceller. Bakterier, der ikke kun påvirker vores fysik, men også vores humør. Det vil ikke bare påvirke den måde, vi spiser og lever på for at optimere vores mikrobiom, men i lige så høj grad den måde, vi tænker på forholdet mellem os selv og bakterier på. Et nyt forskningsprojekt bygger bro mellem videnskab og kunst for at afdække, hvad der sker, nu da vi måske skal til at finde vores mentale tilstand et sted i forholdet mellem hjernen, tarmen og bakterierne.

I 2011 udførte en amerikansk forskergruppe et opsigtsvækkende eksperiment. De havde to grupper af laboratoriemus. Den ene type var nervøs og forsigtig, den anden energisk og udfarende. Forskerne transplanterede bakterierne fra de udfarende over til de mere forsigtige, og det ændrede adfærdsmønsteret hos de forsigtige mus, så de i stedet blev energiske og udfarende. Danske forskere vil nu udforske, hvordan dette og lignende eksperimenter skaber dønninger i forskningsverdenen og samfundet.

”Det åbnede dørene for en masse spekulationer og tænkning, og forskerne er stadig kun ved at forstå det, men det peger på, at der er en ny del af vores verden, vi lige pludselig skal til at forholde os til på en anden måde, end vi har gjort indtil videre. Den klassiske forestilling om, at vi er tænkende væsner, der står og betragter verden, bryder lidt ned. Pludselig bor en del af verden i os. Det nye billede har stor betydning for, hvordan vi ser os som syge, og hvordan vi så skal behandles,” forklarer Adam Bencard, der er lektor ved Medicinsk Museion og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Kroppen som økosystem

Forskerne vil med projektet ”You are not alone. Microbiomes as model ecologies in art and science” samle forskellige faggrupper på tværs af kunst, filosofi og videnskab for at kigge på nogle af de forestillinger om og billeder af kroppen, der kommer ud af den nye forskning, ligesom patienterfaringer vil spille en væsentlig rolle. På den måde håber de at være med til at sætte gang i tanker og danne nye billeder, der kan skabe ny inspiration til såvel samfund som kunst og ikke mindst videnskab.

”Vi skal ikke bare kigge på, hvad de laver i laboratorier, hvad kunstnerne laver, og hvad patienterne oplever. Vi skal prøve at sætte de her mennesker sammen, og se hvad der opstår imellem dem, og hvilke spørgsmål der rejser sig derfra i mellemrummene mellem de mere faste grupper, for det er der, de nye billeder kommer fra. De kommer ikke fra det etablerede. De kommer fra grænselandet.”

Baggrunden for projektet er en eksplosion af forskning de seneste 10 år om mikroorganismerne, der bor på og i vores krop. Forskning, som forbinder mikroorganismerne til vores generelle sundhedstilstand og måske mest mærkeligt også vores mentale tilstand. I forskningen taler man i dag om en akse, der løber mellem hjernen, tarmen og bakterier, og at vores oplevelse af os selv findes et eller andet sted på den her akse.

”Vi har på mange måder stadig sådan et klassisk billede af kroppen som en samling af organer, sådan lidt som en maskine. En hjerne, der tænker, et hjerte, der slår og pumper blod rundt, og en tarm, der fordøjer, næsten lidt ligesom en fabrik, en motor, der laver brændstof til resten af systemet – men denne forskning peger på, at der er meget mere kommunikation og sammenhæng mellem delene.”

Mind the Gut

Mere end at se på kroppen som en maskine skal vi – ifølge Adam Bencard – måske til at se på den som et økosystem eller som en superorganisme, dvs. en sammenslutning af mange forskellige arter, der arbejder sammen. Men hvad betyder det så for den måde, vi behandler kroppen på? Hvordan reparerer man et økosystem?

”I en maskine isolerer du delen, så kan du skifte delen ud og sætter en ny ind. I et økosystem derimod kan det – hvis du fjerner noget eller skubber til systemet – have effekter nogle helt andre steder end dem, man er vant til at tænke på. Det spiller allerede ind på rigtig mange af de måder, vi er syge på i dag. Meget af det, vi fejler, som fx diabetes eller fedme, lader sig ikke så let løse og forstå inden for en snæver mekanisk tænkning, men er noget multifaktorielt, livsstilsindlejret kronisk rod.”

Med udgangspunkt i udstillingen ”Mind the Gut” har Medicinsk Museion allerede tyvstartet diskussionen med befolkningen omkring de nye syrede og sjove og interessante og anderledes muligheder, den nye viden skaber. Med det nye forskningsprojekt håber forskerne ikke kun at fortsætte den interessante og relevante dialog, men også at få skabt nogle bølger i verden og bragt fagfolk på tværs ind i en diskussion omkring emnet.

”Som mennesker vil vi gerne have, at der er nogle relativt straightforward svar på de problemer, vi har. Det kan vi ikke her, fordi det er så komplekst, så det kommer til at give en masse bekymring og en masse angst. Der er meget, der tyder på, at vi allerede har gjort skade på vores mikrobiomer med alle antibiotikaene og vores trang til at vaske og skure og pakke ind i plastik, som vi af helt forståelige årsager har gjort i de seneste 150 år. Men at bakterierne i os spiller en rolle for vores sundhed og mentale tilstand, havde vi ikke taget højde for, og deres betydning er vi nu ved at indse. Det skal vi også til at vænne os til.”

Artiklen ”Public engagement at medical museums: Exhibiting health and medicine as culture” udkommer i Public Health Panorama. Adam Bencard fra Medicinsk Museion modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “You are not alone. Microbiomes as model ecologies in art and science”.

Adam Bencard
Associate professor
I am Assistant Professor in science communication at the The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research and at the Medical Museion in Copenhagen. My work is split evenly between practical science communication (mainly curating exhibitions, most recently the exhibition Balance and Metabolism at the Medical Museion) and theoretical research. My research interest is focused on issues surrounding presence, embodiment, aesthetics and what it means to be human in a post-genomic world.